Tidligere byrådsmedlem får en stol i Ryomgård Distriktsråd

Forhenværende byrådsmedlem Michael Mikkelsen er gået fra nyvalgt suppleant til nyvalgt bestyrelsesmedlem i Ryomgård Distriktsråd på rekordtid.

Artiklens øverste billede
Fra byråd til distriktsråd. Michael Mikkelsen sluttede sit lokalpolitiske liv ved årsskiftet. Nu hedder de næste år et engagement i Ryomgård Distriktsråd. Pressefoto

Tidligere byrådsmedlem (2018-2021) Michael Mikkelsen indtræder nu i bestyrelsen for Ryomgård Distriktsråd.

Det sker efter at det hidtidige medlem Lone Ovesen af personlige grunde har bedt sig fritaget for bestyrelsesarbejdet, bl.a. da hun er meget i engageret i andet frivilligt arbejde, herunder modtagelse af de Ukrainske flygtninge.

»Lone Ovesen har dog lovet bestyrelsen fortsat at være til rådighed for at hjælpe med forekommende arbejde,« siger Kirting Olesen, formand Ryomgård Distriktsråd.


Michael Mikkelsen blev på den nyligt afholdte generalforsamling valgt til 1. suppleant til bestyrelsen, men allerede inden da var han blevet hvisket i øret, at han nok skulle regne med at være aktiv i bestyrelsen ret hurtigt.

»Med Michael Mikkelsens erfaringer fra byrådet og dermed hans brede kendskab til det kommunale system passer Michael perfekt ind i Distriktsrådet arbejdsområde, og jeg er sikker på, han vil være en god arbejdskraft og inspirator for os. Desuden har vi allerede i flere år haft et godt samarbejde Michael om lokalpolitiske forhold,« siger Kirting Olesen.

Ryomgård Distriktsråds bestyrelse består desuden af følgende: Formand Kirting Olesen, næstformand Stefan Kalmar, sekretær Niels Skov Hansen og kasserer Thomas Gaarden.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen