Hvem vandt egentlig klassekampen? Var der forlænget spilletid?

Repræsentanter fra de politiske partier på venstrefløjen og fagbevægelsen synger med på de gamle kampsange på arbejderbevægelsens internationale kampdag.

Artiklens øverste billede
Enhedslistens frontfigur Mai Villadsen kommer til 1. maj komsammen på Kulturhotellet i Rønde. Arkivfoto: Miriam Dalsgaard

Det er nok tvivlsomt, om John Lennons klassiker fra 1970, ’Working Class Hero’, indspillet af hans Plastic Ono Band, er blandt sangene til årets 1. majfest på Kulturhotellet i Rønde med en samlet venstrefløj i Syddjurs som arrangør, som det har været tilfældet de seneste mange år.

Lennons sang har ellers politisk brod. Vi bliver dopet af religion, sex og tv, som sådan et magtmiddel (opium til folket) til, at vi heller ikke mærker os selv, når vi kommer hjem fra arbejde.

»Keep you doped with religion, and sex, and T.V./And you think you’re so clever and classless and free/But you’re still fucking peasants as far as I can see./A working class hero is something to be/A working class hero is something to be.«

- men den passer muligvis ikke ind i 2022 sammenhæng. Men gør ’Internationale’, ’Når jeg ser et rødt flag vaje’ og ’Danmark for folket’ det?

Leif Lahn Jensen (S) har fået fang på Christiansborg, hvor han trives som gruppeformand. Måske kommer der et par ord om Aalborg Portland ved 1. maj arrangementet på Kulturhotellet. Arkivfoto

Lahn, Siig og Villadsen

Nuvel, inden vi fortaber os i kampsange, så lidt oplysninger om 1. majdagen i Syddjurs, der begynder med kaffe, the og rundstykker med pålæg. Det hele nedsvælges med hyggemusik.

På talerlisten er indforskrevet to MF’ere og en, der sukker efter at blive det.

De to MF’ere er Socialdemokratiets gruppeformand med direkte forbindelse til statsministeren, Leif Lahn Jensen, Grenaa, som startede på Christiansborg tilbage i 2007 og siden ikke har set sig tilbage. Heller ikke efter en borgmesterpost i hjemkommunen om fire år.

Han kompletteres af Enhedslistens politiske leder på Christiansborg, Mai Villadsen, 30, der begyndte sin politiske opstigning som elevrådsformand og medlem af skolebestyrelsen på Kibæk Skole, 2004-2006.


Årets talere er alle i topklassen, og vi forventer klare budskaber, der opfordrer til solidaritet og fællesskab med den almindelige dansker.

Eigil Holm Nielsen (SF)

Senere blev hun yderligere skolet som formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, 2012, før Christiansborg kaldte.

Mai Villadsen blev valgt ind i Folketinget ved valget i 2019 og fungerede til en start som partiets ordfører for klima, natur og miljø. I februar 2021 overtog hun Pernille Skippers post som politisk ordfører.

Mai Villadsen var forinden sin tid som folketingsmedlem ansat som politisk rådgiver for Enhedslisten folketingsgruppe.

Ved overtagelsen af den politiske ordførerpost udtalte hun bl.a.:

»Jeg går til opgaven som politisk ordfører for Enhedslisten med stor ydmyghed. For der er rigeligt at tage fat på. Den sidste tid har udstillet sprækkerne i vores velfærdssamfund. Vi har omkring 60.000 børn i Danmark, der vokser op i fattigdom.«

S-regeringen fik også sin bekomst:

»Vi har en regering, som holder hånden over de virksomheder, der forurener vores klode mest. Det skal vi have gjort op med. Og jeg vil som Enhedslistens politiske ordfører kæmpe benhårdt for større lighed, bedre velfærd og mere klimahandling.«

Ham, der tørster efter at komme på Christiansborg, er unge Morten Siig Henriksen, som er i gang med sin anden byrådsperiode i Syddjurs.

Hornsletdrengen, 24, opstillede for første gang til Folketinget 5. juni 2019. Det var i øvrigt også første gang, han kunne stemme til et folketingsvalg. Han er i gang med politikeruddannelsen på Aarhus Universitet, cand.scient.pol.


SFs benjamin Morten Siig Henriksen drømmer om Christiansborg. Første step på rejsen kan være en brandtale til 1. maj arrangementet på Kulturhotellet. Pressefoto

Bevægelse i fagbevægelsen?

Bevæger fagbevægelsen sig overhovedet i disse år - eller står den helt stille og kommer ikke ud af stedet?

Til at besvare det spørgsmål kommer Anne Grethe Rosenberg, formand for BUPL Østjylland.

»Årets talere er alle i topklassen, og vi forventer klare budskaber, der opfordrer til solidaritet og fællesskab med den almindelige dansker. Som krydderi på dagens program synger vi de traditionelle arbejdersange mellem talerne, og vi forventer et pænt fremmøde denne søndag, hvor vi glæder os til at være sammen på tværs af partierne,« lyder det med vanlig optimisme fra SFs mangeårige organisator i Syddjurs, Eigil Holm Nielsen, Knebel.

Mødet bliver ledet af byrådsmedlem Kasper Nissen, SF.

Forældre kan godt tage deres mindste med. Der er sørget for et 1. maj hjørne til dem med farver, papir og børnebøger.

Så alt er sat i scene til en hyggelig 1. maj, hvor venstrefløjen sikkert vil konstatere, at den kører med klatten pt., og den største trussel mod fortsat vælgertække ikke er de blå partier, men snarere venstrefløjen selv.

»Den siger blip-båt og gud hvor går det godt/vi har hvad vi skal ha’ af både stort og småt/ja blip-båt og gud hvor går det godt/vi har hvad vi skal ha’ af både stort og småt.«

Showtime klokken 10-12.


Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen