Skal Danmark afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?

Socialdemokratiets Leif Lahn Jensen og Enhedslistens Peder Hvelplund fortæller til et debatmøde i Kolind+, hvorfor den første stemmer ja og den sidste stemmer nej ved folkeafstemningen 1. juni 2022.

Artiklens øverste billede
Illustration: Julie Barsøe

Den 1. juni 2022 skal danskerne stemme ja eller nej til, om Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.

Det aftalte et flertal af Folketingets partier i begyndelsen af marts. Aftalen er en del af et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik mellem regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti. Partierne blev enige om det nationale kompromis som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine.

Forsvarsforbeholdet så dagens lys i 1993 efter et knebent dansk nej til Maastricht-traktaten 2. juni 1992. Nej’et fik flertallet i Folketinget til at tvivle, og der blev stillet alvorlig tvivl til Danmarks vilje til at være med i EU.

Holger K.

SFs Holger K. Nielsen gik i spidsen for at lavet et såkaldt ’nationalt kompromis’. Det gik ud på, at Danmark kunne tilslutte sig Maastricht-traktaten, hvis vi kunne stå uden for EU-samarbejdet på i alt fire områder: Unionsborgerskab, euroen, forsvarsområdet samt retlige og indre anliggender.

På det efterfølgende EU-topmøde i Skotlands hovedstad Edinburgh lykkedes det daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) at forhandle en særaftale på plads med de fire forbehold.

Den 18. maj 1993 blev der afholdt en ny folkeafstemning om Maastricht-traktaten med de fire forbehold, og denne gang stemte et flertal af danskerne ja til Edinburgh-aftalen.

Senere blev de fire forbehold indarbejdet i Amsterdam-traktaten, hvor landene afgav yderligere suverænitet til EU. Danskerne stemte ja til traktaten i 1998.

To af de fire forbehold har været sat til afstemning for at blive afskaffet igen. Men begge gange er det blevet afvist af et flertal af vælgerne.

I 2000 var det den fælles mønt, som danskerne fortsat ikke ønskede at deltage i. Og i 2015 var det retsforbeholdet, som et flertal ønskede at holde fast i.

Bliver den kommende afstemning så mon historien om, at tredje gang altid er lykkens gang?

Danmark er det eneste land i EU, der har et forsvarsforbehold. Malta har dog valgt at stå uden for dele af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, fordi Malta blandt andet vægter hensynet til sin neutralitetsstatus.

Modsætninger mødes

Med mindre en måned til afstemningen er det synd at sige, at debatten kører på de høje nagler, men det forsøger SFOF Djursland i samarbejde med partierne Socialdemokratiet, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti at lave lidt om på.

Kvartetten har arrangeret et debatmøde i Kolind+ mandag 9. maj med folketingsmedlemmerne Leif Lahn Jensen (S) og Peder Hvelplund (Ø), begge gruppeformænd for deres respektive partier, som de to modsætninger på podiet, der er blevet bedt om at besvare følgende tre spørgsmål:

  • Skal Danmark deltage i det europæiske samarbejde om sikkerheds- og forsvar?
  • Skal Danmark afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?
  • Hvilken sikkerhedspolitik skal vi have?

Lahn stemmer ja 1. juli, Hvelplund gør det modsatte.

Nej i 1992 - ja i 2022

Holger K. Nielsen, 72, stemte nej til Maastricht-traktaten og var som sagt hovedarkitekten bag de fire forbehold.

I dag er han på ja-sigernes hold:

9. marts 2022 skrev han i en kommentar på Altinget.dk:

»Nogle hævder, at forsvarsundtagelsen intet har at gøre med krigen i Ukraine. Det er en lille smule rigtigt, men endnu mere forkert. Det er rigtigt, at en EU-forsvarsdimension ikke kunne have forhindret Putin i hans overfald på Ukraine, endsige forsvaret ukrainerne mod den russiske aggression. Forsvaret ligger hos ukrainerne selv, bistået af Nato. Når det gælder den hårde sikkerhedspolitik, er den centrale aktør fortsat Nato. Men i den ramme er det vigtigt, at Europa samler sig – også sikkerhedspolitisk.

Putins mål er at splitte de vestlige demokratier. Det er indtil videre ikke lykkedes. Også derfor skal der stemmes ja til afskaffelse af forsvarsundtagelsen 1. juni.«

Leif Lahn Jensen kan skrive under på Holger K. Nielsens konklusion fra start til slut, mens Peder Hvelplund selvfølgelig ikke kan det.

Debatmødet er annonceret til at starte klokken 19.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen