Tre byrådsmedlemmer stemmer ja - Lykke i venteposition

Meldingerne fra SF lokalafdeliniger landet over lyder ikke på entydig opbakning til partiledelsen anbefaling af et ja til at fjerne det såkaldte forsvarsforbehold ved afstemingen

Artiklens øverste billede
Kasper Nissen: " Et vanvittigt aggressivt Rusland står på tærsklen til EU og er i færd med forbrydelser mod det ukrainske folk. Danmark skal være med, hvis det er nødvendigt at forsvare EU’s grænser." Foto: Lars Norman Thomsen

Den 1. juni 2022 skal danskerne stemme ja eller nej til, om Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.

Det aftalte et flertal af Folketingets partier i begyndelsen af marts. Aftalen er en del af et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik mellem regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti. Partierne blev enige om det nationale kompromis som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine.

Forsvarsforbeholdet så dagens lys i 1993 efter et knebent dansk nej til Maastricht-traktaten 2. juni 1992. Nej’et fik flertallet i Folketinget til at tvivle, og der blev stillet alvorlig tvivl til Danmarks vilje til at være med i EU.

Holger K.

SFs Holger K. Nielsen gik i spidsen for at lavet et såkaldt ’nationalt kompromis’. Det gik ud på, at Danmark kunne tilslutte sig Maastricht-traktaten, hvis vi kunne stå uden for EU-samarbejdet på i alt fire områder: Unionsborgerskab, euroen, forsvarsområdet samt retlige og indre anliggender.

På det efterfølgende EU-topmøde i Skotlands hovedstad Edinburgh lykkedes det daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) at forhandle en særaftale på plads med de fire forbehold.

Den 18. maj 1993 blev der afholdt en ny folkeafstemning om Maastricht-traktaten med de fire forbehold, og denne gang stemte et flertal af danskerne ja til Edinburgh-aftalen.

Senere blev de fire forbehold indarbejdet i Amsterdam-traktaten, hvor landene afgav yderligere suverænitet til EU. Danskerne stemte ja til traktaten i 1998.

Danmark er det eneste land i EU, der har et forsvarsforbehold. Malta har dog valgt at stå uden for dele af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, fordi Malta blandt andet vægter hensynet til sin neutralitetsstatus.

SF DNA

Forsvarspolitik lig med nedrustning og opbakning til de folkelige bevægelser, der var aktive i 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne, har altid været SF DNA. Ikke mindst da ’den store rorgænger’ Gert Petersen var partiets formand og bannerfører for partiets synspunkter både i folketingssalen, ude omkring og i tykke bøger. Gert Petersen var en af bagmændene for den såkaldte fodnotepolitik i 1980’erne, hvor et alternativt folketingsflertal bestående af venstrefløjen og Det Radikale Venstre jævnligt bragte daværende Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) i harnisk, fordi flertallet sendte ham til NATO-møder med dagsordener, som han var lodret imod, men nåtte stå på mål for overfor sine internationale kolleger.

Tiderne skifter, og det samme med SFs syn på international politik. Det er baggrunden for, at partiet allerede i 2005 anbefalede, at forsvarsforbeholdet skulle fjernes.

Meldingerne landet over tyder dog ikke på, at opbakningen blandt hæderkronede SF’ere er entydigt for et ja, når der skal stemmes 1. juni.

I SFs byrådsgruppe på fire er opbakningen til et ja heller ikke ubetinget en lille måned, før det skal afgøres.

Kirstine Bille, Kasper Nissen og Morten Sigg Henriksen er ikke i tvivl om, at de anbefaler et ja, mens Kim Lykke Jensen fortsat er i tvivl.

SFs nyvalgte lokalformand Jakob Feldtfos Christensen stemmer også ja den 1. juni, men oplever også modstridende holdninger blandt medlemmerne, og det har det fint med.

»Sådan må det være i et demokrati, og det er naturligt i et parti som SF med vores historie,» siger Jakob Feldtfos Christensen.

EU-hæren er en skrøne. Ingen regering i EU’s medlemslande kommer til at sige: »Her, EU, tag I bare vores soldater og hav dem til rådighed.«

Morten Siig Henriksen

Kan tage fejl, men ...

Kim Lykke Jensenvil gerne blive klogere, inden afstemningen. For ham er forsvarspolitik SF historisk hjerteblod. Arkivfoto


Tvivleren Kim Lykke Jensen vil bruge debatten frem mod 1. juni til at blive klogere:

»Jeg er ikke endelig afklaret med, hvad jeg stemmer. Jeg vil følge debatten tæt frem mod valgdagen. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke er den helt store EU-tilhænger. Herudover er jeg et meget fredselskende menneske. Jeg har været glad for den måde, som Danmark tidligere agerede på udenrigspolitisk indenfor blandt andet fredsbevarende arbejde, her ydede vi rigtigt store bidrag i verdens brændpunkter. Men for et par årtier siden blev vi jo en krigsførende nation.«

»Jeg er ikke på nogen måde naiv, og jeg kan sagtens se, at Verden er en anden, end den var for nogle måneder siden. Umiddelbart har jeg dog svært ved at se, at netop forsvarsforbeholdet sætter nogle reelle begrænsninger for vores mulighed for at agere på den internationale bane, men jeg kan tage fejl. Jeg håber derfor på en god og saglig debat frem mod valgdagen, så alle kan have mulighed for at tage en beslutning på et fuldt oplyst grundlag.«

SFs nestor Kirstine Bille er modsat ikke i tvivl:

Kirstine Bille stemmer ja 1. juni til at fjerne forsvarsforbeholdet. Arkivfoto


»Det har i årevis været officiel SF-politik, at forsvarsforbeholdet bør afskaffes. Den linje bakker jeg personligt op. Som i mange andre tilfælde er jeg fortaler for, at vi sidder med ved bordet, når beslutninger træffes. Der foregår allerede et omfattende samarbejde om forsvar i EU. Vi er bare ikke en del af beslutningerne om det. Hvis vi afskaffer forbeholdet, kan vi få lov til at være med sammen med de andre lande i det europæiske samarbejde, herunder lande uden for EU som Norge og Island, om at sætte rammerne for forsvarssamarbejdet. Der er ikke tale om et ja eller nej til en EU-hær. Vi er jo også medlem af NATO uden, at der af den grund er tale om en NATO-hær. Det står i grundloven, at hvis danske soldater skal i aktion, skal det danske folketing godkende det. Dette forsvinder jo ikke fra grundloven med en afskaffelse af forbeholdet.«

Heller ikke SF-debutanten i Byrådet, Kasper Nissen, er i tvivl om, at han stemmer ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet og vil anbefale det højlydt:

»Den sikkerhedspolitiske situation har ændret sig, siden vi indførte forbeholdet i 1993. Et vanvittigt aggressivt Rusland står på tærsklen til EU og er i færd med forbrydelser mod det ukrainske folk. Danmark skal være med, hvis det er nødvendigt at forsvare EU’s grænser. USA er stadig mindre interesseret i Europa, for deres opmærksomhed er rettet andre steder hen.«

»Som jeg erindrer tiden umiddelbart efter Maastrict og Edinburgh i 92/93, var man i høj grad var usikre på, hvordan forsvars- og sikkerhedssamarbejdet ville foldes ud i EU-regi, herunder hvorvidt EU ville gøre brug af en fælles hær. Den frygt eller bekymring mener jeg er ubegrundet for nuværende. Danmark bør have indflydelse, når der træffes beslutninger om EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik. Danmark sidder gratis med ved møder i øjeblikket, men — som jeg forstår det — har vi ikke indflydelse på f.eks. cyberforsvar, men det har alle de andre — herunder Orban i Ungarn, og det er i vores interesse at have en stemme ved samme bord.«

»EU’s forsvars- og sikkerhedssamarbejde handler ikke kun om krudt og kugler. Det handler også cybersikkerhed, energiforsyning, humanitære og fredsbevarende indsatser, og i øvrigt har SF siden 2005 været tilhænger af, at vi afskaffer forbeholdet.«

Klart ja fra unge Siig

SFs og Byrådets yngste, Morten Siig Henriksen, er meget helhjertet i sin anbefaling af et ja.

Unge Morten Siig Henriksen stemmer entydigt ja. Arkivfoto


»Vi vi skal melde os helhjertet ind i forsvarssamarbejdet i Europa og fjerne forbeholdet.«

Jeg er ikke endelig afklaret med, hvad jeg stemmer. Jeg vil følge debatten tæt frem mod valgdagen. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke er den helt store EU-tilhænger

Kim Lykke Jensen

Morten Siig Henriksen, der sideløbende med sin politiske karriere, læser statskundskab på Aarhus Universitet, har følgende fire bevæggrunde til at stemme ja:

»Fjernelse af forbeholdet vil være en utvetydig solidaritetserklæring med vores baltiske naboer og østfronten! Vi skal tage ansvar for Europas sikkerhed, uanset om det er en EU- eller Nato-mission.«

»Tiden var mig bekendt end anden i 90’erne, hvor man bekymrede sig om, hvad forsvarssamarbejdet i EU skulle udvikle sig til, omend jeg ikke er gammel nok til at kunne erindre det. Vi ved i dag, hvordan forsvarssamarbejdet har udviklet sig, og det er ikke til Danmarks fordel at stå udenfor indflydelse. Vi blokerer os selv fra at deltage frivilligt i missioner fx på Balkan. Til gengæld beskæftiger vi en masse jurister, hvis opgave er at finde ud af, hvilke missioner som DK kan tage del i (læs DIIS’ rapport om forbeholdet). Det spild af skattekroner ville jeg gerne være foruden. Missionerne er frivillige alligevel, nu har vi bare afskåret os selv fra at deltage på forhånd. Selv ikke-EU-lande kan deltage i EU’s militære missioner, hvor vi ikke kan. Det er for skørt.«

»EU-hæren er en skrøne. Ingen regering i EU’s medlemslande kommer til at sige: »Her, EU, tag I bare vores soldater og hav dem til rådighed.« Nej, det er slet ikke realistisk. Men at vi fremover kan sikre bedre samarbejde med resten af EU omkring de 18 milliarder, som DK vil investere i forsvaret, det øger sandsynligheden for, at de bliver brugt fornuftigt! Og så er jeg sikker på, at DK vil kæmpe hårdt for, at en rimelig andel bliver brugt på cybersikkerhed, hvilket er afgørende i et så digitaliseret samfund som vores. Vi er så integrerede digitalt, at et dårligt cyberforvar i et andet EU-land også hurtigt bliver et problem for danske virksomheder og det offentlige.«

»Det er naturligvis svært at forudsige fremtiden, men mon ikke USA vil fokusere på Ukraine og i særdeleshed Kina i de næste år frem. Det kan efterlade ‘huller’ i den europæiske sikkerhedskonstruktion især på Balkan. Her mener jeg, at det er afgørende, at DK er med til at påvirke, at EU får skabt stabilitet i regionen. NATO og EU komplementerer hinanden, og derfor ønsker amerikanerne også et tættere EU-samarbejde.«

Officielt er det kun Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Enhedslisten af Christiansborgpartierne, som anbfealer et nej. Samtlige øvrige partier anbefaler et ja.


Læs også

Del artiklen