Flemming Hansen gør op med hattedamementaliteten

Den tidligere lokalpolitiker benytter sin nye platform i Mørke Distriktsråd til at få plantet og protokolleret aktuelle temaer i hjembyen på Byrådets dagsorden.

Artiklens øverste billede
Med Flemming Hansens indtog i Mørke Distriktsråd bliver spørgetiden forud for byrådsmøderne flittigt benyttet. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen

Med Flemming Hansens indtog i Mørke Distriktsråd er det slut med hattedamementaliteten og pænheden overfor lokalpolitikere og embedsværk.

Den tidligere byrådspolitiker for først Venstre og siden Liberal Alliance (2006 - 2017) kender godt til indgangene på rådhuset, og han er blevet en flittig gæst i Byrådets spørgetid, der altid indleder byrådsmøderne.

Således også til spørgetiden senest, lige før maj blev til juni.

Her konstaterede Flemming Hansen tørt, at hans spørgsmål på Byrådsmødet i april angående de manglede kommunale byggegrunde i Mørke ikke just havde fået ham til at juble over de efterfølgende svar.

Derfor tog han fat igen:

»Vi står her og kan på ingen måder se, at der er kommunale tiltag på vej - med andre ord kan vi ikke se, at svaret giver os et billede af Mørkes udviklingsmuligheder.«

Hvad siger vi til borgere, som ønsker at bygge nyt i Mørke - jeg har desværre hørt flere, som har givet op, og valgt at bygge andre steder - simpelthen fordi de ikke kunne se muligheder

Flemming Hansen, Mørke - i Byrådets Spørgetid

»Hvad siger vi til borgere, som ønsker at bygge nyt i Mørke - jeg har desværre hørt flere, som har givet op, og valgt at bygge andre steder - simpelthen fordi de ikke kunne se muligheder,« spurgte Flemming Hansen henvendt til Byrådet.

Han foreslog selv, at Mørke Distriktsråd ’låner’ en kvalificeret medarbejder/ planlægger hos Syddjurs Kommune, måske blot i nogle få timer - enten på rådhuset eller i Mørke -

»En medarbejder som med sin viden og vejledning kan være med til at bane vejen, og sammen kan vi kickstarte den ønskede udvikling af området,« lød det fra den tidligere byrådspolitiker.

Han bemærkede, at i den nyligt offentliggjorte folketalsopgørelse fra Danmarks Statistik leverede Mørke 29 procent af den totale tilflytning i Syddjurs sidste år: 109 ud af 426 nye borgere.

«Med andre ord, folk vil gerne bosætte sig i Mørke,« konkluderede Flemming Hansen.

Trafiksikkerhed og undren

Flemming Hansen slukkede ikke mikrofonen, for han havde også et par andre Mørke dagsordener til Byrådet.

Den første var en appel om at gøre noget for at få forbedret trafiksikkerheden for de mindste borgere i byen. Konkret ved at få lavet en sikker overgang på Thorsagervej i umiddelbar nærhed af kirken.

»Ad Bytoften mod Mørke Skole og Børnehus færdes dagligt alle børn fra Gammel Mørke, og de krydser Thorsagervej, som er meget befærdet, og der er dårlige oversigtsforhold. Vi ønsker os inderligt en fodgængerovergang, så vi ikke risikerer en ulykke,« appellerede Flemming Hansen.

Sidst men ikke mindst ville den 70-årige Mørketerrier gerne vide, om det havde noget på sig, at Syddjurs Kommune var på vej til at lukke Vognmagergade i Mørke på grund af en borgers klage over trafikken?

Det havde han hørt i sin øresnegl ved en tilfældighed.

En lukning, som vil betyde utrolig meget for Dagli’Brugsen Mørke, fordi Vognmagergade er forbindelsen fra hovedvejen.

»Lukningen er, så vidt jeg ved, blevet annulleret i ellevte time, og jeg vil blot spørge , om lukning af veje kan lade sig gøre, uden politisk behandling, og efterfølgende dialog med Distriktsrådet?«

»Med andre ord - bør der ikke være en regel, som kan forhindre lignende tilfælde,« lød udgangsreplikken fra Flemming Hansen, før han forlod Rådhuset i Ebeltoft og tog motorcyklen hjem.

Spørgsmål i Byrådets spørgetid, der ikke umiddelbart kan besvares af politikerne, besvares skriftligt inden fem hverdage, og såfremt dette ikke kan lade sig gøre hurtigst muligt herefter.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.