Folkeafstemningen på Anholt ringet i gang med skolens klokke

122 stemmeberettigede ud af 148 indbyggere på øen midt i Kattegat. Det blev et snævert ja og en stor valgdeltagelse på 70,5 procent.

Artiklens øverste billede
Poul Klixbüll t.v. og Kaj Abildgaard Rasmussen åbnede valghandlingen på Anholt Skole ved at vise de første vælgere, at der ikke gemte sig nogle stemmesedler i valgurnen. Foto: Søren Andersen

Præcis klokken 9 – en time senere end afstemningsstederne på fastlandet – blev der ringet med klokken i skolegården på Anholt Skole onsdag.

Det var valgstyrer Kaj Abildgaard Rasmussen, der dagen forinden havde taget turen med færgen fra Grenaa, som sammen med den lokalt bosatte valgtilforordnede Poul Klixbüll åbnede folkeafstemningen om ja eller nej til det danske forsvarsforbehold i EU.

Det var ikke nødvendigt med en mobil klokke som på andre valgsteder, fordi skolens klokke jo i forvejen var der.

På Anholt var der til denne folkeafstemning 122 stemmeberettigede – en enkelt færre, end ved sidste valg. Lige nu er der 148 indbyggere på øen midt i Kattegat.

Jeg har været meget i tvivl. Jeg er jo både gammel punker og gammel flipper, men jeg hælder nok mest til et ja – også selv om jeg hidtil mest har stemt nej, når vi har stemt om noget med EF og EU

Lis-Anne Strøm Jensen
Lis-Anne Strøm Jensen var en af de første i køen af vælgere på Anholt Skole. Hun har været meget i tvivl om, hvor hendes kryds skulle sættes. Foto: Søren Andersen

Forrest i køen til at afgive sin stemme var Lis-Anne Strøm Jensen. Og hun var klar i mælet, da avisens udsendte spurgte hende, om det havde været en let afgørelse at finde ud af, om der skulle stemmes ja eller nej.

Gammel punker og flipper

»Jeg har været meget i tvivl. Jeg er jo både gammel punker og gammel flipper, men jeg hælder nok mest til et ja – også selv om jeg hidtil mest har stemt nej, når vi har stemt om noget med EF og EU. Men man bliver jo lidt mere rund med årene, og jeg tror, at vi har brug for at være med i et fællesskab for at klare os bedst muligt. Det kan godt være, at vi er med på de stærkestes hold i dag, men det er ikke sikkert, at vi er det i morgen. Politisk er jeg stadig stærkt venstreorienteret, men ikke længere så bidsk som før,« siger Anne-Lise, der må siges at være en rigtig øhopper.

Hun har nemlig – oprindeligt sammen med sin far, der var fisker – taget turen fra Læsø til Anholt. Og er blevet hængende på øen.

Besat af England

Har man styr på sin lokalhistorie, så ved man, at man på Anholt prøvet at være under fjendtlig belejring - med englænderne som ”bad boys”.

Vi skal helt tilbage til begyndelsen af 1800-tallet. På det tidspunkt, da Napoleonskrigene mellem Frankrig og England var i gang i Europa, og Danmark gik ikke uden om den store konflikt, hvor man valgte at holde med franskmændene. Det viste sig ikke at være klogt.

I Anholt by står "Englændermonumentet" som et minde om de år, hvor England havde besat øen. Foto: Søren Andersen

For i 1809 gik engelske tropper i land på Anholt, og øen var nu under engelsk besættelse. Først to år senere forsøgte de danske tropper at tage øen tilbage. Dog ikke på grund af et dansk forsvarsforbehold dengang.

I 1811 sejlede to danske officerer - Conrad de Falsen og Ketil von Melsted - med deres tropper mod Anholt.

For vild i tågen

Melsted var modsat unge de Falsen en mere rutineret officer. Melsted og De Falsen skulle efter planen gå i land med deres tropper tæt på Anholts fyrtårn, der var omgivet af det engelske Fort York.

Men noget gik helt galt for de danske soldater. De gik vild i tågen ude på vandet og gik derfor i land meget længere nede på øen.

Fejl på fejl

Det var blot den første fejl af mange, der førte til et dansk nederlag i slaget om Anholt. Melsted og mange soldater døde under slaget, og de Falsen nåede kun lige akkurat at flygte i tide.

Denne mindesten over faldne søofficerer - begravet af englænderne - står på kirkegården på Anholt. Den blev afsløret af dronning Margrethe, da hun gæstede Anholt i 2011. Foto: Søren Andersen

Danskerne måtte opgive kampen om at få Anholt tilbage. Englændernes tilstedeværelse på øen fortsatte helt indtil fredsaftalen i 1814. Og i dag fortæller et monument midt i byen historien - tæt på skolen, hvor onsdagens folkeafstemning fandt sted.

Kaj Abildgaard Rasmussen tømte valgurnen klokken 20 - og ni minutter senere havde Anholt resultatet klart. Foto: Søren Andersen

Og mon ikke Anholt var først med et valgresultat?

I hvert fald med en imponerende valgdeltagelse. 70,5 procent bliver helt sikkert ikke stukket mange steder i landet, men på Anholt stemte 86 ud af de 122, der havde muligheden. Det blev en kneben sejr til ja-siden - og til at lade det danske forsvarsforbehold forsvinde - da alle stemmer var talt op ni minutter efter klokken slog 20. 46 stemte ja, 38 nej - og to var blanke.

Ja-sejren var noget større i den samlede Norddjurs Kommune. 10.810 stemte ja, 6874 stemte nej. I procenter var det 61,1 procent ja og 38,9 nej. 174 stemte blankt og 22 var gyldige. I kommunen var valgdeltagelsen 62,91 procent.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.