Vi bliver færre og færre til at betale gildet i Syddjurs

Fortsat færre borgere i arbejdsstyrken skal betale for flere uden for arbejdsstyrken i Syddjurs Kommune, viser beregninger.

Artiklens øverste billede
For spørgsmål 1 er der vedlagt graf fra ECO-nøgletal suppleret med forsørgerbrøk for os selv beregnet ud fra seneste befolkningsprognose.

Den demografiske forsørgerbrøk? Det lyder usexet og kønsløst og helt uden det schwung af sol og sommer, som hører juni til. Noget som kun nationaløkonomiske feinschmeckere gider beskæftige sig med.

Ikke desto mindre er forsørgerbrøken en afgørende spiller, når politikerne snart skal til at skrue det kommende års budget sammen.

Forsørgerbrøken viser forholdet mellem antallet af personer uden for den erhvervsaktive alder og antallet af personer, som skal forsørge dem - det vil sige dem i den erhvervsaktive alder (17-64 år).

Forsørgerbrøken viser rent matematisk summen af antal 0-14-årige og 65+-årige i procent af de 15-64-årige.

Syddjurs Kommune oplever i år (2022, red.) en demografisk betinget vækst i udgifterne som er på ca. 25 mio. kroner i alt, mens det finansieringsmæssige løft for kommunen muliggjort i den årlige økonomiaftale med staten kun er på ca. 10 mio. kroner

Thomas Møller Palner, Økonomichef, Syddjurs Kommune

Sidder i saksen

Hvordan udviklingen og udfodringerne ser ud i Syddjurs, illustrerer grafen på det tilhørende foto til denne artikel.

Syddjurs Kommunes topchef, når det gælder økonomien, Thomas Møller Palner, forklarer situationen således:

»Syddjurs Kommune oplever i år (2022, red.) en demografisk betinget vækst i udgifterne som er på ca. 25 mio. kroner i alt, mens det finansieringsmæssige løft for kommunen muliggjort i den årlige økonomiaftale med staten kun er på ca. 10 mio. kroner. Det efterlader kommunen med en manko på ca. 15 mio. kroner, som skal finansieres på anden vis: gennem effektiviseringer og besparelser i kommunens driftsvirksomhed i øvrigt.«

Vi iler med at forklare:

En demografisk betinget vækst i udgifterne: Udgifterne vokser udelukkende, fordi vi bliver flere ældre og børn. Væsten i udgifterne er med andre ord ikke et udtryk for, at serviceniveauet tilsvarende vokser. Det er status quo.

Det finansieringsmæssige løft: Økonomiaftalen for samtlige 98 kommuner for 2022 mellem regeringen ved finansminister Nicolai Wammen og KL (Kommunernes Landsforening) kun har ti mio. kroner at gøre godt med til Syddjursøkonomien.

Fortsætter

Udfordringen for Syddjurs Kommune bliver ikke mindre i de kommende år.

Thomas Møller Palner forklarer:

»Forventningen er, at dette demografiske betingede udgiftspres fortsætter i de kommende år i Syddjurs, hvilket efterlader os med en manko i samme størrelsesordenen. Altså en manko på ca. 15 mio. kr. årligt i kommunens virksomhed, som er demgorafisk betinget. Således er det forventningen, at der er behov for at indarbejde budgetreduktioner i budgettet også næste år for at kunne finansiere forøgede udgifter til først og fremmest flere børn i kommunens dagtilbud og flere ældre med plejebehov i 2023 og årene frem.«

Skåret ind til benet oplever Syddjurs Kommune i disse år en ugunstig udvikling i forsørgerbrøken i det gruppen af erhvervsaktive i Syddjurs Kommune (17-64 årige) ikke vokser i samme takt, som gruppen af børn og ældre.

Syddjurs i toppen

Allerede i 2019 siden forudså VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), at der frem til 2029 vil komme flere ældre og ikke mindst flere i de ældste aldersgrupper, ligesom der kommer flere småbørn.

VIVEs befolkningsfremskrivninger i 2019 forudså 17 procent flere 0-5 årige, 6 procent flere 65-79 årige og 57 procent flere 80+-årige.

Billedet varierer imidlertid meget på tværs af kommunerne, og dermed er der også stor forskel på, hvor meget det stigende demografiske udgiftspres vil påvirke behovet for flere penge og mere personale på dagtilbuds- og ældreområdet i de enkelte kommuner.

Som grafen på fotoet til denne artikel ret så tydeligt illustrerer, er problemerne store i Syddjurs både, når man sammenligner med kommuner, der ligner Syddjurs på afgørende økonomiske parametre og Danmark som helhed.

På nationalt niveau hører Syddjurs til i klart øverste kategori. Altså færre til at betale gildet.

Mulige løsninger?

Forud for kommunalvalget i november 2021 regnede NB Økonomi sig frem til, at forsørgerbrøken ville vokse endnu mere i mange kommuner.

I Syddjurs Kommune vil der ifølge de fremskrevne folketal være 46.128 borgere i 2030, hvoraf 24.406 af dem vil være mellem 17 og 64 år og 21.722 uden for arbejdsstyrken.

Det svarer til en forsørgerbrøk på 89,0. Altså 89.0 borgere uden for den arbejdsdygtige alder pr. 100 i den arbejdsdygtige alder.

Thomas Møller Palner og hans Syddjurs regnedrenge har, som det ses på grafen på fotoet, nogenlunde samme forventninger som NB Økonomi, hvis de fremskriver forsørgerbrøken for Syddjurs.

Hvordan den stigende demografiske forsørgerbrøk konkret påvirker Syddjurs økonomien fremover, vil afhænge af mange forhold. Bl.a. sundheden hos den ældre del af befolkningen.

Ikke alle 65+-årige har behov for pleje- og omsorgsydelser, og såkaldt ’sund aldring’ vil kunne betyde, at fremtidens ældre måske er mere sunde og har mindre brug for hjælp end ældre i dag.

Dertil kommer, at pensionsalderen jo hæves gradvist de kommende år, og at fremtidens ældre vil have større pensionsformuer og dermed bidrager mere til kommunernes skatteindtægter.

Fra 1. januar 2022 kan du få folkepension, når du bliver 67 år, men folkepensionsalderen stiger i takt med danskerens levealder.

I 2025 vil der blive fremsat et nyt lovforslag på Christiansborg om yderligere ændringer i folkepensionsalderen. Det kommer til at omhandle personer, der er født 1. januar 1971 eller senere.


Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.