Det rigtige åndedræt til landsbyerne eller bare en lille prut i en hornlygte?

Socialdemokratiets gruppeformand jubler over det nyligt vedtagne forslag om statsgaranti på boliglån i land- og yderområder. Har ingen effekt, vurderer lokal ejendomsmægler.

Artiklens øverste billede
Ejendomsmægler Mikael Lykke Sørensen, medindehaver af Nybolig Jeppesen & Sørensen, tager ikke ordet 'fiasko' i sin mund, men det er tæt på. Han tror ikke, at statsgaranti på boliglån i land- og yderområder får den store effekt. Arkivfoto

Et folketingsflertal har netop vedtaget forslaget om statsgaranti på boliglån i land- og yderområder.

Flertallet består af Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Radikale, Frie Grønne, Dansk Folkeparti og Alternativet samt seks løsgængere, der tidligere på året forlod DF’s folketingsgruppe.

Den nye model er ment som en håndsrækning til de borgere, der har fået afslag på finansiering af bolig, fordi boligens placering er forbundet med en forhøjet risiko for realkreditinstitutter og banker.

Med modellen bliver det muligt at få del i statsgarantien på den del af boliglånet, der ligger mellem 60 og 90 pct. af boligens værdi, hvis boligen såvel som placering opfylder de definerede kriterier: Enten har en handelspris under 8.000 kr. pr. kvm., eller ligger i et postnummer med en gennemsnitlig handelspris under 8.000 kr. pr. kvm. – dog sådan, at den enkelte bolig skal have en handelspris under 10.000 kr. pr. kvm.


På Djursland vil den nye lovgivning gavne boligkøbere i Balle, Grenaa, Kolind, Trustrup, Nimtofte, Glesborg og Ørum, ifølge Socialdemokratiets gruppeformand Leif Lahn Jensen. Arkivfoto

30 procent af boligværdien

Konkret vil staten altså stille garanti for en del af lånet, der svarer til 30 procent af boligens værdi.

Eksempel: En ejendom med en handelspris på en million kroner kan opnå en statsgaranti på op til 270.000 kroner ((1 mio. kroner x 30 procent) X 90 procent) af belåningen, mens et hus til 600.000 kroner vil kunne opnå statsgaranti på 162.000 kroner.

Lånene vil fortsat typisk skulle ydes af penge- eller realkreditinstitutter, og det vil stadig være op til dem at vurdere, om de vil låne pengene ud.

For at få et lån med statsgaranti skal boligkøber kunne leve op til de gældende regler for at blive kreditgodkendt.

Ordningen er tidsbegrænset til tre år og begrænser sig udelukkende til boligkøb.

Næsten tilfreds

Dermed kan de første danskere optage et lån med statsgaranti fra den 1. juli 2022.

Formand for interesseorganisationen Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard bakker op om forslaget, selv om han ikke er tilfreds med, at ordningen er tidsbegrænset til tre år og begrænser sig udelukkende til boligkøb.

»Det kan godt nage mig, at man ikke giver mulighed for også at omfatte belåning til udskiftning af olie-og gasfyr samt til energirenovering, og at ordningen automatisk udløber om tre år, uden at den beslutning er funderet i en evaluering. Når det er sagt, så skal regeringen og aftalepartierne have ros for at tage livtag med en af de største udfordringer for landets sammenhængskraft igennem mange år, hvilket unægteligt vil komme hele landet til gode.«

Steffen Damsgaard var sammen med erhvervsminister Simon Kollerup i november sidste år med til at præsentere forslaget i Ejby i Middelfart.


Steffen Damsgaard, formand Landdistrikternes Fællesråd, er glimrende tilfreds med forslaget, selvom han gerne havde set, at ordningen ikke er tidsbegrænset til tre år og begrænser sig udelukkende til boligkøb.  Arkivfoto


Jeg ved, at det betyder ufatteligt meget for Djursland og for dem, som gerne vil låne til en bolig. Derfor kommer loven også til at få kolossal betydning for bosætningen i især Norddjurs.

Leif Lahn Jensen (S)

Godt for Djursland

Gruppeformand for Socialdemokratiet Leif Lahn Jensen er ikke overraskende glad for den nye lov:

»Jeg ved, at det betyder ufatteligt meget for Djursland og for dem, som gerne vil låne til en bolig. Derfor kommer loven også til at få kolossal betydning for bosætningen i især Norddjurs,« siger Leif Lahn Jensen.

På Djursland vil den nye lovgivning gavne boligkøbere i Balle, Grenaa, Kolind, Trustrup, Nimtofte, Glesborg og Ørum. Og det er gode nyheder, mener Leif Lahn Jensen.

Ifølge ham er mange borgere på Djursland netop bekymrede for lånemulighederne i deres område:

»Derfor har jeg i mange år kæmpet for at få lovgivningen ændret. Det undrer mig dog rigtig meget, at Venstre stemte imod lovforslaget og dermed ikke ønsker at give bedre lånemuligheder til boligkøbere på Djursland,« siger Leif Lahn Jensen.

Jeg tror ikke, at statsgaranti på boliglån i land- og yderområder får den store effekt, men vi er klogere om nogle år. Så ved vi, om jeg har taget fejl.

Ejendomsmægler Mikael Lykke Sørensen

Tvivler på effekten

Leif Lahn Jensens begejstring for loven i relation til Djursland deler ejendomsmægler Mikael Lykke Sørensen, medindehaver af Nybolig Jeppesen & Sørensen, imidlertid ikke.

Det kan godt nage mig, at man ikke giver mulighed for også at omfatte belåning til udskiftning af olie-og gasfyr samt til energirenovering, og at ordningen automatisk udløber om tre år, uden at den beslutning er funderet i en evaluering.

Steffen Damsgaard

»Jeg tror ikke, at statsgaranti på boliglån i land- og yderområder får den store effekt, men vi er klogere om nogle år. Så ved vi, om jeg har taget fejl.«

Mikael Lykke Sørensen oplever, at de lokale pengeinstitutter, Djurslands Bank og Sparekassen Djursland, i forvejen vil gå meget langt for at hjælpe deres kunder til at få finansieret deres huskøb.

»Det er min oprigtige mening, for de mindre pengeinstitutter kender deres kunder særdeles godt, og de har en naturlig økonomisk interesse i at hjælpe dem med at få finansieret deres køb af hus.«

»Forudsætning nummer et er naturligvis, at kunden har en fornuftig privatøkonomi, men det ændrer den nye lovgivning ikke på. Er privatøkonomien i orden, så er det min klare oplevelse, at de lokale banker også vil hjælpe de lokale borgere i udstrakt grad.«

»Så når kunden får et nej, er det for det meste, fordi privatøkonomien ikke hænger sammen eller der er forhold omkring den aktuelle ejendom, der er et problem.«

Markedet regulerer

Mikael Lykke Sørensen er en stor tilhænger af, at man politisk ikke laver for mange indgreb i markedsmekanismen.

»Markedet regulerer sig selv på udmærket vis. Jeg ved godt, at der har været nogle eksempler fremme i pressen med, at man ikke kunne låne til at bygge et hus i Vivild, men godt kunne, hvis huset blev opført i Hornslet. Der er bare at sige til det, at hvis du vil bygge et hus i Vivild til fire mio. kroner, men kun kan sælge det til tre mio. kroner, så hænger regnestykket bare ikke sammen. Det koster jo det samme pr. kvadratmeter at opføre et hus, men du får ikke den samme pris for det, om det hedder Vivild eller Hornslet, hvis du om fem år vil sælge, og det er udfordringen.«

- Men er det ikke okay, at man politisk går ind og siger, at der skal være udvikling i alle områder, for eksempel på Djursland, og derfor piller ved markedsmekanismen?

»Igen, jeg tror ikke, at statsgaranti hjælper ret meget, hvis noget. De lokale pengeinstitutter vil gå meget langt, hvis du har en fornuftig privatøkonomi og er realistisk i forhold til dine forventninger til et huskøb, men den udvikling vi ser på Djursland med, at de mindre byer bliver færre mennesker, fordi de flytter til større nabobyer eller til Aarhus. Det tror jeg ikke, du kan lovgive dig ud af. Der er mange gode eksempler på, at mindre byer bliver flere, fordi der en kultur og historie i den pågældende by, som gør den attraktiv at bo i.«

»Vi ser desværre efter min personlige mening, at Folketinget vedtager en masse lovgivning om tilskud til alt muligt, som det så er op til skatteborgerne at betale. Det er ikke godt, hvis effekten er lille, som jeg tror den vil være i det aktuelle tilfælde.«


Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.