Flytningen af STU fra Følle til Mørke bliver pænt dyrere end forventet

Syddjurs Kommune er ligesom resten af landet ramt af stigende priser på byggematerialer. Det tvinger kommunen til at prioritere hårdere i de kommende år, når det gælder nybyggeri eller renoveringsprojekter.

Artiklens øverste billede
Flytningen af STU fra fra Følle til Mørke bliver dyrere end forventet ligesom tidsplanen for flytningen sikkert må ændres. Foto: STU Syddjurs

Kommunernes Landsforening (KL) har nyligt spurgt landets 98 kommuner, hvordan de tackler de stigende priser på byggematerialer.

Svaret tilbage var, at halvdelen af kommunerne i løbet af det seneste halve år har udskudt eller helt undladt at sætte gang i nybyggeri eller renoveringsprojekter, og flere forventer at måtte gøre det i fremtiden grundet priseksplosionen på bygge- og anlægsarbejder.

I Syddjurs kan man heller ikke melde hus forbi, og den netop indgåede økonomiaftale mellem regeringen og KL, som udstikker kursen for de kommende budgetforhandlinger, gør ikke livet lettere. Syddjurs Byråd kan kun skuffe borgernes forventninger i de kommende år.

Anlægsrammen for samtlige kommuner bliver næste år reduceret til et niveau på 18,5 milliarder kroner, hvilket er 1,4 milliarder kroner lavere end i 2022 og det næstlaveste niveau siden strukturreformen i 2007.

Der bliver tale om en opbremsning, der vil kunne mærkes.

Dels er priserne på byggematerialer steget, dels bliver det beløb, der er til rådighed til anlægsinvesteringer mindre.

Derfor vil man også komme til at se planlagte byggerier af f.eks. daginstitutioner og renoveringer af skoler og veje mv., som ikke kan gennemføres eller må udskydes til ud i fremtiden.

Et godt eksempel på tingenes tilstand i Syddjurs er den længe planlagte flytning af STU Syddjurs fra de nuværende lokaliteter på Lerbakken i Følle til ombyggede og nyrenoverede lokaler i Mørke. Nærmere bestemt i de bygninger, der tidligere var hjemsted for Firkløverskolen, med Mørke Skole som nærmeste nabo.

Budgettet er overskredet med 40-50 procent, men vi forventer at kunne finde finansiering til det hele.

Steen Daugaard Andersen

Det bliver dyrere

Der har være afholdt licitation på begge etaper i Mørke, ombygning af eksisterende bygninger og opførelse af ny kold hal, men det har været svært både at få bud på alle entrepriser samt at holde budget, fortæller Steen Daugaard Andersen, afdelingsleder for Team Ejendomme hos Syddjurs Kommune.

Der er afsat penge, 6,5 millioner kroner, i det kommunale budget i 2022 til at klargøre lokalerne til de over 30 STU-elever og personalet. Elevtallet kan svinge fra år til år og i løbet af et år.

»Budgettet er overskredet med 40-50 procent, men vi forventer at kunne finde finansiering til det hele alligevel,« siger Steen Daugaard Andersen.

Det vil sige, at en sandsynlig pris bliver tæt på de ti mio. kroner.

Alt dette samt travlhed ved rådgivere har betydet, at tidsplanen er skredet lidt.

»Vi forventer dog at kunne være klar, inden lejemålet med PR electronics A/S i Følle udløber i sommeren 2023, men har sikret os, at lejemålet kan forlænges i en kortere periode, hvis det skulle blive nødvendigt,« forsikrer Steen Daugaard Andersen.

Chefen for Team Ejendomme skriver fredag til Adresseavisen, at han forventer at kunne tage de nyrenoverede bygninger i brug i først i det nye og den nye værkstedshal i løbet af foråret 2023.

Lejeaftale udløber 2023

Syddjurs Kommune solgte 1. januar 2016 bygningen på Lerbakken, hvor STU længe har haft base, til naboen PR electronics A/S. Siden da har kommunen lejet bygningerne.

Den nuværende lejeaftale med PR electronics A/S udløber 1. august 2023. Meldingen fra PR electronics A/S er, at man selv har behov for at kunne råde over grunden.

Syddjurs ejer grunden, hvorpå Firkløverskolens nu tomme bygninger står. Dem købte Syddjurs Kommune af Randers Kommune, da Mørke afdelingen lukkede ned for et par år siden.

Mulighederne for at rumme STU Syddjurs i bygningerne i Mørke er blevet grundigt undersøgt af Team Ejendomme, og det vurderes, at bygningerne efter en ombygning, hvor der tilføres et værksted, vil kunne imødekomme behovene hos STU Syddjurs.

Ved opførelse af cirka 200 kvadratmeter værksted vil det samlede areal på Firkløverskolen være cirka 1.387 kvadratmeter.

På Lerbakken har STU Syddjurs omtrent 1.450 kvadratmeter at gøre godt med.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.