213 Syddjurs børn kommer sjældent i skole

Et enigt Byråd har lige nikket ja til vision om ’Det gode liv’ i Syddjurs. Ingen har stillet spørgsmålstegn ved, om det ikke er at tage munden for fuld?

Hvordan kan det være en politisk opgave at skabe ’Det gode liv’ for hver enkelt borger i Syddjurs? Er det ikke blot endnu et eksempel på politisk bravadesnak?

Der er imidlertid nok at tage fat på, hvis man kigger isoleret på skoleområdet, hvor nye tal fra Syddjurs Kommunes forvaltning viser, at der fortsat er mange børn, der har et bekymrende højt fravær fra undervisningen i de ti folkeskoler.

I 2022 er der i alt 213 elever med fravær over 16 procent, som giver anledning til bekymring. I 2021 var tallet 154. (Se figur med fordeling på klassetrin).

En stigning på 38 procent fra 2021 til 2022.

Under valgkampen forud for KV21 udtrykte flere politikere allerede stærk bekymring for det høje fraværstal på 154, og flere af dem kædede tallet sammen med Syddjurs Kommunes inklusionsmodel, som de fandt fejlslagen og klar til et nødvendigt serviceeftersyn.

Det gjaldt for eksempel Michael Aakjær (S), Heine Skovbak Iversen (B), Sidse Vangsted (S), Kirstine Kahr Kvorning (C), Kasper Nissen (SF) og Jesper Yde Knudsen (Ø).

Sidstnævntes generelle modstand mod den valgte inklusionsmodel i Syddjurs, hvor det koster en folkeskole 300.000 kroner, hvis de sender et barn videre fra deres skole til Syddjurs Kommunnes specialskole i Pindstrup, er velkendt.

Hårdt pressede familier

Før valgkampen udtalte Jesper Yde Knudsen til Adresseavisen: »Mistrivsel, et højt bekymrende fravær og skolevægring der er et resultat af den fejlslagne inklusion i Syddjurs er forfærdeligt for det enkelte barn og dets familie, men det er også rigtigt dårligt for økonomien i Syddjurs. Et af de store problemer for økonomien i Syddjurs er de store udgifter på familieområdet, bl.a. til anbringelser af børn udenfor hjemmet. Et andet stort problem er de unge som ikke har fået en succesfuld skolegang og derfor har vanskeligt ved at få og passe et job. I Enhedslisten er vi ikke i tvivl om, at en investering i en tidlig indsats, bedre overgange og bedre forhold for børn og medarbejderne i daginstitutioner og skoler vil kunne betale sig, både menneskeligt og økonomisk.«

Om stigningen fra 154 til 213 børn, der har et bekymrende stort fravær fra skolen, siger han i dag:

»Det er ikke sikkert, at hele det bekymrende fravær skyldes en underfinansieret inklusion, men det er et tegn på, at børn og familier er virkeligt hårdt pressede, og at skolerne ikke har brug for yderligere at få presset de økonomiske tommelskruer. Det her drejer sig om børn, det drejer sig om familier, der ikke får den hjælp, de har brug for.

Her er der ikke brug for, at politikerne fralægger sig ansvaret. Økonomi og ressourcer er et politisk ansvar, der ikke skal tørres af på de ansatte, som hver dag yder en prisværdig indsats for vores børn.«

Vil knække kurven

På dette års kommunale budget og næste års er der afsat 600.000 kroner til en indsats over for den målgruppe, der udviser markant skolefravær.

Arbejdet er i fuld gang, og der er også formuleret en målsætning for, hvad arbejdet skal munde ud i. Den lyder:

• I 2022: 213 børn med et bekymrende fravær på 16 procent eller derover.
• I 2023: Kurven er knækket og der er max. 213 børn med bekymrende fravær.
• I 2024: 20 procent færre børn med bekymrende fravær, svarende til 170 børn med bekymrende skolefravær.
• I 2025: 50 procent færre børn med bekymrende fravær, svarende til max. 100 børn med bekymrende fravær.

Kirstine Bille (SF), formand for Familie-, børne- og læringsudvalget, siger til Adresseavisen, at politikerne ikke kan sikre hver enkelt borger et godt liv, men være med til at skabe nogle rammerne for, at tingene ikke kører helt skævt:

»Skolerne er et godt eksempel. Her har vi en opgave foran os at medvirke til, at det alt for høje bekymrende fravær bringes ned. Spørgsmålet er, hvordan vi indretter folkeskolen, så det kan ske. Det er det, vi arbejder med lige nu sammen med vores fagfolk i forvaltningen, skolerne og PPR. Lykkes vi med det, vil det give et bedre liv for mange børn og deres familier.«

Spørgsmålet er lige nu, hvordan tallet bringes ned?