'Kulturhuset med 100 nøgler' - Hornslet overvandt første hurdle

Hornslet er udvalgt som én af de 14 bymidter, som netop har fået mulighed for at arbejde videre med ansøgningen til forsøgsordning for 'frie' bymidter under Indenrigs-og Boligministeriet.

Artiklens øverste billede
Der er behov for at understøtte kommunernes arbejde med at skabe levende bymidter i de mindre og mellemstore byer, mener et folketingsflertal. Hornslets bymidte er en blandt 14 bymidter landet over, der snart bliver sat fri af snærende bånd og stram lovgivning. Pressefoto

Hornslet har noget til fælles med Otterup, Assens, Rødekro, Odder, Rønne, Nordborg, Vamdrup, Ikast, Grindsted, Støvring, Sakskøbing, Nykøbing Sjælland og Faaborg.

Samtlige 14 byer går videre i forsøgsordningen for frie bymidter.

32 kommuner havde tidligere i 2022 tilkendegivet deres interesse for at blive del af forsøgsordningen.

Inden sommeren 2022 skulle Indenrigs-og Boligministeriet udvælge de ti kommuner, som frem mod januar 2023 skal kvalificere deres ansøgning. Det blev så til 14 og ikke kun ti.

På baggrund af de endelige ansøgninger udarbejdes et lovforslag, som giver hjemmel til i de 14 bymidter at gennemføre de ønskede forsøg.

Ministeriets begejstring for Hornslets ansøgning som var udarbejdet af Syddjurs Kommune i samspil med forskellige mennesker i byen blev udtrykt på følgende måde af Bolig- og Planstyrelsen: »Innovativt og nytænkende forsøgsprojekt.«

Så kan det ikke udtrykkes skarpere: ’Innovativt’ og ’Nytænkende’. Det er gloser, der sjældent, hvis nogensinde før, er brugt, når lignende projekter skal bedømmes.

»Bolig- og Planstyrelsen vurderer, at der er tale om en innovativ indsats i form af et multifunktionelt hus med et mix af kommunalt- og foreningsdrevet engagement i en by, som oplever stor tilflytning af ressourcestærke borgere, som orienterer sig mod Aarhus by og ikke er aktive i lokalsamfundet.«

100 nøgler

For Hornslets vedkommende er det specifikt projektet ’Hornslet i udvikling’, der blev søsat ved årets start, som skal bane vejen.

Visionen har som overskrift: ’Kulturhuset med 100 nøgler’, som skal være et moderne forsamlingshus, der skabes af borgerne.

Kulturhuset skal rumme kulturelle og kulinariske tilbud, kreative værksteder, iværksætteri og frivillighed. Den nyetablerede Foreningen Kulturgrunden driver udviklingen af kulturhuset i samarbejde med Syddjurs Kommune.

Med forsøgsordningen får bymidterne mulighed for at blive sat fri af den lovgivning, som i dag kan stå i vejen for at afprøve nye tiltag.

Til forsøgsordningen er der afsat 25 mio. kr. årligt i 2024-2027 til medfinansiering af fornyelse af bymidter og 30 mio. kr. i 2024 til medfinansiering af placering af lokale velfærdsfunktioner i bymidten.

2024-2029

Bag aftalen står regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.

Partierne bag ’Mere liv i bymidter og landdistrikter’ skal nu i gang med at behandle den forsøgslovgivning, der skal give kommunerne mulighed for at gennemføre forsøgene. Selve forsøgene gennemføres fra 2024-2027.

Syddjurs og Odder var to af fire Business Region Aarhus Kommuner som havde lagt billet ind på at komme i betragtning til at gå hele vejen: Hedensted og Silkeborg blev begge vejet og fundet for lette.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.