Leif Lahn Jensen lovpriser nyt kontanthjælpssystem
Børn i Danmark skal vokse op under rimelige forhold og have mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet. Det sikrer det nye kontanthjælpssystem, ifølge Socialdemokratiets gruppeformand, mens oppositionen er skeptisk.
Regeringen har indgået en aftale med SF, Enhedslisten, Radikale, Alternativet og Kristendemokraterne om et nyt kontanthjælpssystem.
Det er ikke overraskende, at Socialdemokratiets gruppeformand på Christiansborg, Leif Lahn Jensen, er begejstret for aftalen.
Han siger:
»Alle børn har ret til en god barndom. Derfor må det aldrig være børnene, der betaler prisen for, at mor og far står uden for arbejdsmarkedet. Den nye aftale er rigtig god, fordi vi sikrer, at flere børn får plads i fællesskabet.«
Tager han Djurslandsbrillerne på, taler tallene for sig selv, ifølge Leif Lahn Jensen.
Han henviser til en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet som viser, at i alt 322 børn i Norddjurs Kommune sidste år havde forældre på kontanthjælp, mens tallet er 240 for Syddjurs Kommune. Begge kommuner har i de senere år oplevet et stort fald i antallet af børnefamilier på kontanthjælp.
Alle børn har ret til en god barndom. Derfor må det aldrig være børnene, der betaler prisen for, at mor og far står uden for arbejdsmarkedet.
Ifølge Leif Lahn Jensen er det nye kontanthjælpssystem samtidig indrettet sådan, at det fortsat vil være økonomisk attraktivt for forældrene at komme i arbejde.
»At have et job og tjene sine egne penge har en enorm betydning for ens trivsel og økonomi. Aldrig har der været færre på kontanthjælp, end der er i dag, og den udvikling fortsætter vi nu,« siger Leif Lahn Jensen.
Med aftalen videreføres det midlertidige børnetilskud i form af et permanent børnetillæg målrettet udsatte børnefamilier og et fritidstillæg målrettet børnenes fritids- og kulturtilbud.
Desuden afskaffes kontanthjælpsloftet. I stedet indføres en såkaldt indkomsttrappe, så der fortsat er en økonomisk gevinst ved at komme i arbejde og forsikre sig i dagpengesystemer.
Ydelseskommissionen
Forud for forliget er gået et længere forløb i den såkaldte Ydelseskommission.
Regeringen nedsatte i december 2019 en Ydelseskommission til at gentænke hele kontanthjælpssystemet.
Det var en bunden opgave for kommissionen at finde en afløser for kontanthjælpsloftet, uden at det fremover vil blive muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang. Kommissionen skulle også finde en balance mellem, at børn skal kunne vokse op under rimelige forhold, og at der skal være en gevinst for deres forældre ved at tage et arbejde.
Ydelseskommissionen, der kom med sine anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem i maj sidste år, fik i opdrag ikke at hælde en krone mere i systemet.
Det sidste lever det indgåede forlig på Christiansborg ikke op til.
Tværtimod koster det en lille halv milliard ekstra om året det, der nu ligger på bordet.
95 millioner kroner findes ved at afskaffe boligstøtte ved forældrekøb, mens resten kommer fra den finanspolitiske ramme til finansloven for 2023.
Løftebrud
Den borgerlige fløj er ikke med i forliget.
Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen kalder forliget ’Endnu et løftebrud fra statsministeren’ på Venstres hjemmeside, hvor han tordner løs:
»Inden valget i 2019 lovede Mette Frederiksen, at hun ikke ville hæve ydelserne til arbejdsløse indvandrere. Alligevel har regeringen og dens støttepartier nu præsenteret en ny aftale om kontanthjælp, som går stik imod statsministerens løfte.«
»Regeringen har i forvejen indført midlertidige tilskud til især arbejdsløse indvandrere, siden den kom til magten – og nu bliver flere af de tilskud desværre permanente. Arbejdsløse indvandrere vil derfor fortsat kunne modtage mindst 2.000 kr. skattefrit ekstra om måneden. Det er et klokkeklart løftebrud fra statsministeren, som således nok engang foretager en utroværdig kovending.«
Hans Andersen og Venstre mener, at det nye kontanthjælpssystem ikke animerer folk til at finde et arbejde.
»I Venstre mener vi naturligvis, at det altid skal kunne betale sig at arbejde, og at det incitament mindskes betragteligt med regeringens nye aftale. Vi ønsker at give folk udenfor arbejdsmarkedet en styrket tilskyndelse til at komme i beskæftigelse. For os handler det grundlæggende om ret og rimelighed og en tro på, at mennesker kan mere, når man stiller krav og forventer noget af dem.«
»Derfor nytter det ikke noget at hæve ydelserne for især arbejdsløse indvandrere, som i det oprindelige kontanthjælpssystem allerede var rimelige. Særligt ikke når man har afgivet et løfte om, at man ikke ville gøre det.«
37 timers arbejdspligt
Da Ydelseskommissionen i maj 2021 fremlagde sin rapport, udtalte beskæftigelsesminister Peter Hummelsgaard.
»Det er samtidig helt afgørende for regeringen, at et nyt kontanthjælpssystem kommer til at spille godt sammen med og understøtte regeringens kommende forslag om en 37 timers arbejdspligt for nytilkomne udlændinge og andre med et fortsat integrationsbehov. Formålet er at skabe en arbejdslogik i systemet. Man skal mødes med et krav om 37 timers arbejdspligt og kun honoreres for den indsats, man yder – på samme måde som på arbejdsmarkedet.«
Samtidig pegede ministeren på tre ting, som skulle være opfyldt ved et nyt kontanthjælpssystem:
1. Der skal være en økonomisk gevinst ved at være i arbejde. Kontanthjælp er en midlertidig ydelse, og det skal ydelserne afspejle.
2. For det andet skal børn i Danmark vokse op under rimelige forhold og have mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet.
3. Ydelserne må ikke øge tilstrømningen til Danmark. Regeringens politik er den samme som før valget – Regeringen ønsker ikke at hæve ydelserne til udlændinge. Og der bør fortsat være et optjeningsprincip, så man ikke kan få høje ydelser fra dag et i Danmark.
Et rigtigt forslag
Lokalavisen har på baggrund af ministerens tre punkter bedt Leif Lahn Jensen forklare, hvordan det nye kontanthjælpssystem lever op til oplægget? Hvor blev kravet om 37 timers arbejdspligt for eksempel af?
»Jeg anerkender, at vi ikke har fået det med i denne aftale, men da vi ved, at de blå partier før har sagt god for det, har vi bestemt ikke opgivet forslaget og vil forsøge at få det igennem på et andet tidspunkt, da vi forsat mener det er et vigtigt og rigtigt forslag.«
»Ang. ministerens punkt 1, så øger vi arbejdsudbuddet med 300 personer, som netop skyldes at det bedre kan svare sig at arbejde. Sagt med andre ord, så passer vi på børnene, samtidig med at det bedre kan betale sig at arbejde.«