Hvordan slipper Syddjurs af med prædikatet Defensiv Centerølhenter?

Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget har besluttet at invitere idrætslivets forskellige aktører til en komsammen i efteråret for at diskutere, hvordan idrætslivet i Syddjurs kan få mere anerkendelse og bedre vilkår for frivilligheden.

Artiklens øverste billede
I Nørre Djurs HK har de vist over en årrække, hvordan man i en mindre landsby med fin succes kan drive en breddehåndboldklub i med plads til elite. Henrik Elkjær (tv.) er mangeårig ungdomskonsulent i klubben og ham, der repræsenterer bredden i klubben, mens Klaus Allermann (th.) er næstformand i eliteudvalget, som driver klubbens herrehold i 2. division som satser på at rykke i 1. division i den kommende sæson. Foto: Lars Norman Thomsen

I 2021 præsenterede Danmarks Idrætsforbund (DIF) for tredje gang deres landsdækkende kommunalvalgsrapport, som undersøger idrætsforeningernes rammer og vilkår.

I Syddjurs Kommune blev der udsendt spørgeskema til 88 foreninger, men kun 17 besvarede skemaet. Ud fra disse besvarelser kom Syddjurs ind på en lidet flatterende placering som nummer 83 ud af 93 på ranglisten over foreningernes vurdering af kommunens anerkendelse af frivillige.

Det kom som en gevaldig overraskelse for både embedsværk og politikere i det hedengange PUK-udvalg (Udvalget for plan, udvikling og kultur), der slet ikke forstod den hårde bedømmelse. Godt nok på et tyndt og mangelfuldt statistisk grundlag, de 17 besvarelser taget i betragtning, men flere i udvalget følte sig sikre på, at bedømmelsen næste gang ville være meget bedre uden, at de egentlig argumenterede hvorfor.

Ingen i udvalget vovede at tænke på, om årsagen til den lille besvarelsesprocent skyldes, at foreningslivet reelt ikke gider forholde sig til Syddjurs Kommune, hvor idrætspolitik aldrig fyldt ret meget andet ved festlige lejligheder som en måned før hvert kommunalvalg?

Stormøde redningen?

I det nye byråd har PUK-udvalget taget navneforandring til Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget, og her har man besluttet , at man i efteråret vil indkalde til »et stormøde med fokus på hvordan idrætslivet i Syddjurs kan få mere anerkendelse og bedre vilkår for frivilligheden.«

I et oplæg til mødet står der at læse følgende:

»Stormødet skal kortlægge, hvilke særlige potentialer lokalområderne i Syddjurs Kommune har for at tiltrække nye medlemmer i alle aldersgrupper. Samtidig skal stormødet give de frivillige mulighed for at fortælle, hvordan de oplever vilkårene for foreningerne, bredden i idrætsaktiviteterne, samarbejdet mellem skole og idrætsforeninger og hvor åbne foreningerne er for nye frivillige og nye ideer.«

Datoen for stormødet bliver meldt ud i august 2022.

Hvordan programmet kommer til at se ud, er ikke aftalt endnu. Heller ikke om man i Syddjurs vil lære af best practice i andre kommuner, for eksempel i håndboldklubben Nørre Djurs HK i Glesborg med 600 indbyggere plus opland, hvor man i en årrække har udviklet i fællesskab det måske stærkeste og mest inkluderende idrætskoncept på Djursland med en kultur, hvor ildsjælene har gode betingelser, og hvor alle kender strategien.

Nørre Djurs HK har godt nok et herrehold, der vil satse alt på at rykke op i 1. division i den kommende sæson og blive placeret blandt landets 24 bedste herrehold.

Men det er nu ikke eliten, der får alt fokus i Nørre Djurs HK. Overhovedet ikke. Kardinalpunktet i klubbens strategi, den røde tråd, lyder: »Vi er en breddeklub med plads til elite.«

Det efterlever man i klubben på fornem vis ved at kunne stille hold i samtlige ungdomsrækker. Hertil kommer fire herreseniorhold og tre dameseniorhold.

Nørre Djurs HK er en generationernes klub. Det vil man kunne forvisse sig om ved at tage i ’Hulen’, Nørre Djurs Hallen, en søndag og opleve, hvordan tre generationer er aktive både på og udenfor banen.

Her der ikke håndboldkrise, fordi man netop hele tiden arbejder strategisk og tænker over, hvordan man kan udvikle foreningen i takt med tidsånden. Nørre Djurs HK har løbende gode historier at fortælle om fremtiden.

Frivillighed

Det gamle Syddjurs Byråd vedtog i 2021 en strategi for idrætsområdet, som de færreste i foreningslivet sikkert kender.

Den bygger bl.a. på en femårig partnerskabsaftale med DGI Østjylland, som har fokus på at skabe mere bevægelse i Syddjurs under overskriften »Sammen skaber vi det gode liv i bevægelse, i fællesskab, i det fri.«

’Det gode liv’ er blevet et Syddjurs mantra i alle mulige og umulige afkroge.

Partnerskabsaftalen med DGI har betydet, at Syddjurs Kommune har en udviklingskonsulent ansat, som skal levere opsøgende arbejde ude i idrætsforeningerne. Udviklingskonsulenten, som DGI betaler halvdelen af lønnen til - Syddjurs den anden - arbejder ud fra en politisk vedtaget handleplan med konkrete initiativer for idrætsområdet, og i 2022 er der særligt fokus på frivillighed.

Bemærk, at det er frivillighed og ikke ildsjæle, der er fokus på.

Mens vi venter på DBU

Syddjurs Kommune har i foråret forhandlet med specialforbundet DBU om betingelserne for en såkaldt flerårig Velfærdsalliance. Fodboldfolket har tidligere over embedsværk og formand for Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget, Heine Skovbak Iversen, tilkendegivet, at det forsat er DBU, der er deres fortrukne samarbejdsparter og inspirator.

Flere danske kommuner har allerede velfærdsalliancer med DBU.

En Velfærdsalliance indeholder typisk to elementer: Breddeaktiviteter (kaldes også En Del af Noget Større-aktiviteter) samt eliteaktiviteter, f.eks. ungdomslandskampe. DBU i Brøndby håndterer sidstnævnte område, mens DBU Jylland står for breddetiltagene.

Breddeaktiviteter kan være at få flere borgere i Syddjurs Kommune til at være fysisk aktive og dyrke motionsfodbold. F.eks. demente, handicappede m.fl.

Der ligger også uddannelsesmuligheder i en indgået Velfærdsalliance.

Syddjurs Byråd kommer til at tage stilling til, om der er politisk opbakning til årligt at investere 60.000-80.000 kroner, når politikerne skal lave næste års budget, og ikke kun ser en fremtid som bolddrenge.

Det er helt afgørende for DBU Jylland, at de lokale fodboldklubber involveres i gennemførelsen af en Velfærdsalliance, og oftest er det også helt en forudsætning for alliancens succes.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.