Kan Syddjurs Kommune nemt slanke administrationen?

Der er indlysende forklaringer på, at det er billigere at at drive en stor kommune som Horsens sammenlignet med Syddjurs, ifølge flere politikere. Enhedslistens Jesper Yde Knudsen mener, at de senere års besparelser/effektiviseringer på administrationen i Syddjurs budgetterne har ramtskævt, så toppen bevidst er gået fri, mens det har kostet i bunden af pyramiden.

Artiklens øverste billede
Borgmester Michael Stegger Jensen (S): »Vi er i gang med med at ændre vores bogføringspraksis, så vi får et bedre sammenligningsgrundlag, når vi taler om udgifter til administration.« Pressefoto

Syddjurs kunne i 2021 have sparet 1993 kr. pr. indbygger, hvis den var lige så billigt administreret som de ti billigste kommuner i Danmark. Det ville svare til en samlet besparelse for kommunen på 86,0 mio. kr.

Det har NB Økonomi nyligt regnet sig frem til på baggrund af data fra den uafhængige benchmarkenhed under Indenrigs- og Boligministeriet.

Benchmarken viser, hvor mange penge de enkelte kommuner bruger på administration i forhold til det forventede ud fra kommunens rammevilkår. Hvis man ser bort fra de små ø-kommuner, så er der et spænd fra indeks 80 i Horsens til indeks 115 i Egedal.

Benchmarking, der kan oversættes til fixpunkt på dansk, er et sammenligningsgrundlag, som anvendes til at se, hvordan kommuner klarer sig indbyrdes på et område.

Benchmarking kan således være udgangspunkt for, at kommunerne kan lære af hinanden. Hvis fx to kommuner, der ligner hinanden meget på en række områder, bonner ud med meget forskellige resultater, hvis det for eksempel handler om udgifter til administration, kan det give anledning til at diskutere, hvad årsagerne til forskellene er.

Det er naturligvis, denne diskussion, som NB økonomi rejser med sin analyse, men kan politikerne i Syddjurs nikke bifaldene til tallene?

Koster det virkelig så meget mere at drive en kommune som Syddjurs sammenlignet med Horsens?

Giver et andet billede

Adresseavisen har bedt Økonomiudvalgets syv medlemmer med formand og borgmester Michael Stegger Jensen (S) forholde sig til til tallene fra NB Økonomi.

»Vi følger udviklingen af vores administrative udgifter tæt, både os politikere og direktionen. Vi har også netop bemærket den omtalte analyse fra NB-Økonomi,« siger borgmesteren.

»Som det fremgår af analysen, har vi sænket vores administrative udgifter fra 2020 til 2021, men er fortsat placeret i den dyreste femtedel. Det er dog vigtigt at fremhæve, at der er forskellige metoder til at opgøre administrationsudgifter. En anden nylig, offentliggjort nøgletalsanalyse baseret på de såkaldte ECO-nøgletal, som er lavet af den statslige forskningsinstitution, VIVE, tegner et andet billede end NB Økonomi.«

Michael Stegger Jensen bemærker, at i VIVEs analyse har Syddjurs faldende udgifter, som nærmer sig såvel landsgennemsnit og sammenlignelige kommuner. (Se figur).

Borgmester Michael Stegger Jensen henviser til denne figur i en nyligt offentliggjort VIVE analyse. Den viser, at Syddjurs har faldende udgifter på administration, som nærmer sig såvel landsgennemsnit og sammenlignelige kommuner.


»En af udfordringerne med analyser, der sammenligner kommuners administrationsudgifter, er, at kommunerne opgør udgifterne forskelligt. Vi har i modsætning til flertallet af kommunerne bogført stort alle vores IT-udgifter centralt, mens andre kommuner i højere grad har placeret deres IT-udgifter ude på fagområdernes konti. Det betyder, at en stor del af vores merudgifter har handlet om ren bogføringsteknik. Vi er derfor i gang med at ændre vores praksis, så den flugter med de øvrige kommuners, og giver et bedre sammenligningsgrundlag,« forklarer borgmesteren.

Strategiske investeringer

Michael Stegger Jensen fremhæver en anden årsag til, at Syddjurs Kommunes administrationsudgifter på enkelte områder er høje.

»Det skyldes, at vi i starten af sidste byrådsperiode politisk valgte at investere i tidligere og bedre sagsbehandling. Det var især på beskæftigelsesområdet og på socialområdet. Her valgte vi at investere ud fra en forventning om, at vi kunne nedbringe vores udgifter til overførselsudgifter og varige sociale indsatser gennem tidligere og mere borgervendte indsatser.«

Borgmesterens forklaring træder frem i figuren, hvis man kigger på tallene for 2018 og 2019.

Bør være billigere

Viceborgmester Claus Wistoft (V) peger ligesom borgmesteren på forskellig bogføringspraksis i kommunerne.

»Syddjurs ligger til den høje side, men en reel benchmarking kræver, at man går et spadestik dybere end NB Økonomi gør, idet der under tallene ligger forskellig bogføringspraksis, altså, hvad bogføres centralt og hvad bogføres decentralt,« påpeger viceborgmesteren.

For ham er det ikke overraskende, at Horsens Kommune overtrumfer Syddjurs.

»Horsens bør være billigere end Syddjurs, fordi de har godt og vel dobbelt volumen af Syddjurs.»

Han siger om de kommende budgetforhandlinger:

»De seneste år har vi i budgetforligene pålagt administrationen større effektiviseringskrav end resten af organisationen med målet om at få administrationsomkostningerne på niveau med de kommuner, som vi bedst sammenligner os med, og det er fortsat Venstres tilgang.«

Storby - ti mindre samfund

For gruppeformand Tommy Bøgehøj (C) bekræfter NB Økonomis analyse overordnet de forskelle, der er kommunerne imellem, samt eventuelle potentialer at gå efter:

»Der er betydelige synergier i at drive en større kommune. Syddjurs har ca 44.000 indbyggere mod Horsens 91.000 indbyggere. Det betyder meget for administationomkostningerne.«

»Horsens har en struktur som en storby mod Syddjurs Kommunes ti mindre samfund. Det giver en større decentralisering i Syddjurs.«

Trods de soleklare forskelle lover Tommy Bøgehøj, at Konservative Syddjurs »konstant vil arbejde på at minimere de administrative omkostninger til et niveau som skønnes nødvendigt for at drive Syddjurs med god service overfor borgerne.«

Kræver lederskab og mod

Men besparelser kræver et stærkt politisk lederskab og en større vilje til at gribe mere ind i kommunaldirektørens kompetenceområde end vi tidligere har set.

Jesper Yde Knudsen (Ø)

Enhedslistens Jesper Yde Knudsen er fuldt ud bevidst om, at man i Syddjurs er dyre på administration, men han tvivler på, at Byrådet har modet og lederskabet til at gøre noget ved det.

»I Enhedslisten vil vi meget gerne være med til at spare på administration. Vi vil meget gerne have en mere slank administration med mere fokus på medbestemmelse for de fagligt kompetente medarbejdere, der har kontakten med borgerne. Vi vil også gerne have mindsket lønforskellene mellem direktører/chefer og de medarbejdere, der har det direkte ansvar for velfærden i Syddjurs Kommune,« siger Jesper Yde Knudsen.

»Men besparelser kræver et stærkt politisk lederskab og en større vilje til at gribe mere ind i kommunaldirektørens kompetenceområde end vi tidligere har set. Ved tidligere politisk vedtagne besparelser på administrationen har man lavet en grønthøsterbesparelse hen over alle de lønkonti, der bliver kategoriseret som administration. Det er det, jeg vil kalde ’Claus Wistoft-metoden’.«

Det er sikkert velkendt, at De herrer Wistoft og Yde Knudsen ser meget forskelligt på kommunaløkonomi.

For Jesper Yde Knudsen er konsekvensen af, hvad han kalder ’Claus Wistoft-metoden’, at de øverste lag i administrationen går fri af besparelser og effektiviseringer.

»Man har derimod fyret mange medarbejdere i borgernære funktioner, som f.eks. sagsbehandlere. Besparelserne er også gået hårdt ud over daginstitutioner og skoler. Man har simpelthen skåret i budgetterne svarende til en procentdel af de administrative konti, og da fx. skolesekretærer er nogle af de vigtigste medarbejdere på en skole, har man i stedet været nødt til at skære ned på antallet af fx. lærere og pædagoger.«

For venstrefløjens hardhitter i Syddjurs Byråd handler det reelt om det gamle fagforeningsslogan: Røv eller kammrat?

»I Enhedslisten er vi med på at skære ned på administration for i stedet at bevare og styrke velfærden. Men hvis ikke Byrådet har mod, evne og lederskab til at gå meget konkret ind i, hvor besparelserne skal foretages, risikerer vi at besparelser på ’administration’ går hårdt ud over borgernes velfærd, og det risikerer at gå ud over kommunens økonomi på lidt længere sigt.«.

Jesper Yde Knudsen er ikke en del af kommunens 2022 Budget, ligesom han ikke var det i det genåbnede Budget 2020.

Til gengæld var han med i det snævre budgetforlig i 2021 (S, SF, Enhedslisten og Alternativet), hvor Syddjursøkonomien havde mere råderum end året før, hvor Byrådet i april måtte genåbne budgettet, fordi bunden var ved at ryge ud af kassen.

Har ikke bestemte forventninger

Lokalavisen har spurgt Chefkonsulent Martin Bille i den uafhængige benchmarkenhed under Indenrigs- og Boligministeriet, om han mener, at analysen som NB Økonomi har lavet, er reel benchmarking?

»Jeg er desværre ikke tilstrækkeligt inde i, hvordan NB Økonomi konkret har brugt vores analyse og tal. Derfor kan jeg desværre ikke gå ind i og besvare dit spørgsmål,« lyder det.

Lokalavisen har også spurgt Martin Bille, om det overrasker ham, at Horsens kan drive en administration, som tilsyneladende er meget billigere end Syddjurs?

»I forhold til det spørgsmål, så kan man sige, at vi ikke på forhånd i vores analysearbejde har bestemte forventninger til, hvordan bestemte kommuner klarer sig. Det vil faktisk også være svært for os, fordi vi jo netop tager højde for forskelle i rammevilkår, og ikke har det fulde overblik over kommunespecifikke forhold, som vi ved kan have betydning for den enkelte kommunes udgiftsniveau.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.