Velfærden under pres?

Ældrebyrde, demografiske forandringer og politiske reformer. You Named It! Nu begynder tilløbet til efterårets budgetforhandlinger i Syddjurs.

Artiklens øverste billede
Syddjurs Byråd er tilbage fra sommerlandet og klar til at lave budget. Torsdag 1. september inviterer de 27 til borgermøde i Kolind+. Foto: Syddjurs Kommune

Politikere og embedsværk er ved at speede op til efterårets budgetforhandlinger, og den proces, der sædvanen tro løber forud.

De borgere, der ikke bliver slået i gulvet eller gaber, når de hører en ordflom af vendinger som ældrebyrde, demografiske forandringer og politiske reformer, skal krydse i kalenderen torsdag 1. september.

Her tager politikere og embedsværk kasketten med borgerinddragelse på og drager til Kolind+ for at møde dem, det hele handler om, borgerne.

Politikere og embedsmænd har forelsket sig i denne seance, som har været fast inventar i budgetdebatten de senere år. Det er primært de professionelle meningsmagere fra diverse distriktsråd, forældrebestyrelser og erhvervsråd, der dukker op for lige populært sagt at pisse territoriet af og fortælle, at de sørme følger med.

Borgermødet, som det hedder, varer fra 17 til 20.30. Undervejs vanker der gratis aftensmad.

Administrativt oplæg

Allerede 25. -26. august udgiver direktionen deres administrative budgetoplæg, som er hovedhjørnestenen i den videre procedure, hvor politikerne skal sætte deres fingeraftryk.

Budgetoplægget offentliggøres på Syddjurs Kommunes hjemmeside 26. august. På siden vil det også være muligt at afgive høringssvar.

Direktionens administrative budgetoplæg er udarbejdet efter det mandat, som Byrådet har givet Direktionen i begyndelsen af året.

Formålet med direktionens budgetoplæg er at anvise muligheder til Byrådet for at skabe et budgetgrundlag for den kommende fireårige budgetperiode (2023 plus overslagsårene 2024-2026), som er i balance.

Samtidig skal budgetoplægget skitsere handlemuligheder og prioriteringer, som har mulighed for at blive til virkelighed eller udvikle sig til noget bestemt ved de afsluttende politiske forhandlinger.

KL formand på banen

At sommerferien nu er forbi, og der står budgetforhandlinger på menuen, markerede Martin Damm (V), der er formand for Kommunernes Landsforening og borgmester i Kalundborg, i Berlingske forleden, hvor han trak udsigterne for den kommunale økonomi op med et klart hint til Christiansborg.

Hvis ikke man trækker i arbejdstøjet på Christiansborg og gennemfører reformer, der kan frigøre nogle af rigets penge, skal der prioriteres i velfærden ude i kommunerne for at få pengene til at passe, lød essensen af Martin Damms betragtninger i Berlingske.

»Ligningen går ikke længere op, det hænger ikke sammen. Og vi kan ikke længere bare fortsætte derudad og sige, at alt er godt,« udtalte han om kommunernes økonomi til avisen.

Han henviste til, at et stort flertal i Folketinget indgik et nationalt kompromis om at øge det danske forsvarsbudget med to procent af BNP.

Det sætter tænderne pænt stort i det økonomiske råderum, som der til offentlig velfærd.

Hvordan prioritere?

Aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi i 2023 satte kommunernes situation yderligere i relief, ifølge Martin Damm.

Aftalen indebærer, at det såkaldte demografiske træk (flere ældre, færre i den arbejdsdygtige alder, flere børn og unge) nok dækkes, mens stigende udgifter til det svært styrbare specialiserede socialområde og øgede sundhedsudgifter er poster, kommunerne selv må afholde.

Det demografiske træk bliver hyppigt brugt som et pejlemærke for, hvilken vækst i det offentlige forbrug, der kræves, for at opretholde det eksisterende serviceniveau.

»Demografien er kun en af rudekuverterne, de to andre er ikke gået væk. Så den økonomi, vi har, dækker ikke engang de ubetalte regninger,« lød det fra Martin Damm til Berlingske.

Derfor er pinedød nødvendigt med en debat om, hvordan kommunerne får indtægter og udgifter til at nå hinanden, ifølge Damm, hvis det ikke kommer til at ske ved reformer, som Christiansborg har i støbeskeen.

Uden at sige det højt, gætter man ikke helt forkert, hvis KL formanden tænker på reformer, der kan øge arbejdsudbuddet og ikke gøre det mindre, som f. eks. Arne-pensionen, som hans parti nu ellers har opgivet at kaste på bålet, men tværtimod støtter - dog uden de store jubelråb.



Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.



Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.