Venstre meget ivrige for at få friplejehjem til Syddjurs

Frit valg i den offentlige sektor er bestemt groet i Venstres ideologiske baghave. Derfor er det ikke overraskende, at Venstres byrådsgruppe nu vil arbejde målrettet for, at der i løbet af de kommende år kommer et friplejehjem til kommunen, som et alternativ til de kommunale plejehjem.

Artiklens øverste billede
Venstres byrådsgruppe, lokalforeningsbestyrelse, folketingskandidat m.m. var lørdag samlet til sommergruppemøde på Fuglsøcentret, hvor Venstres iver for et friplejehjem i Syddjurs var højt på dagsordenen. Foto: Lars Norman Thomsen

Frit valg på ældreområdet betyder, at kommunen har pligt til at skabe grundlag for borgerens valgfrihed af leverandør af madservice, personlig og praktisk hjælp og plejebolig.

I 2002 blev der indført frit valg af plejeboliger. Året efter blev der indført frit valg af hjemmehjælp, herunder personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice.

Kommunerne har ligeledes mulighed for at anvende private leverandører på de rehabiliteringsforløb, der har været lovpligtige siden 2015. Men de er ikke forpligtede til at etablere frit valg af rehabiliteringsforløb.

Der er mange andre gode ting forbundet med at få et friplejehjem ud over det fri valg.

Claus Wistoft (V)

Frit valg er primært noget, der får de blå partier til at klappe i hænderne, og derfor forventer Venstre i Syddjurs heller ikke, at det vil vække begejstring hele vejen rundt i Byrådet, at partiet nu melder klart ud, at Venstre vil arbejde målrettet for at få et friplejehjem til Syddjurs inden for en kortere tidshorisont.

»Vi har lige fået fået forelagt en analyse af vores forvaltning, der viser behovet for plejeboliger de næste 12 år. Cirka 200 nye plejeboliger lig med tre plejehjem skal der opføres i perioden, ser det ud til ud fra de tal, som vi kender lige nu,« siger gruppeformand Claus Wistoft.

Egsmarklund

Venstres byrådsgruppe og lokalforeningsbestyrelse diskuterede på det netop afholdte sommergruppemøde på Fuglsøcentret politiske programpunkter, som vil være hjerteblod for Venstre de næste tre år i Syddjurs, og her står et friplejehjem på dagsordenen.

»Vi har allerede i den lokalplan, som vi vedtog i det gamle byråd for Egsmarklund (lokalplan 436 vedrørende et nyt boligområde ved Egsmarklund lidt udenfor Ebeltoft , red.), sørget for, at der her kan opføres et friplejehjem, og vi er også af den overbevisning, at der vil være private investorer, som vil banke på for at få lov,« siger Claus Wistoft.

Ham fremhæver, at der er mange fordele for Syddjurs ved at få et friplejehjem, ikke mindst er det med til at sikre borgernes frie valg, når de skal vælge plejebolig, fordi der opstår en konkurrencesituation i forhold til de kommunale plejehjem, og det mener Venstre ikke overraskende er sundt.

»Der er mange andre gode ting forbundet med at få et friplejehjem ud over det fri valg. Det er sådan, at de service- og medarbejderarealer, som kommunen normalt skal finansiere selv i forbindelse med et kommunalt byggeri, hvis man kan belåne brugerdelen, dem sparer kommunen i virkeligheden i anlæg, når vi snakker friplejehjem,« fremhæver Venstres gruppeformand.

Der vil sikkert være politisk modstand, og man vil henvise til erfaringerne fra Søhusparken i Ebeltoft, der for nogle år siden blev drevet dårligt af en privat udbyder.

Claus Wistoft (V)

Service- og medarbejderarealer kan f.eks. være lokaler til fælles aktiviteter, kontorer til administration, personalerum, lokaler til genoptræning, depotrum og gangarealer, der forbinder serviceaktiviteter.

Brugerdelen, som Wistoft taler om, er selve plejeboligerne. En plejebolig er en selvstændig ældre- og handicapvenlig bolig, hvortil der er servicearealer og tilknyttet personale.

I modsætning til de kommunale plejehjem er der altså ingen offentlige anlægskroner i byggeriet. Kommunen sparer derved investeringen i opførelsen, og det hjælper kommunen til ikke at støde mod kommunernes anlægsloft.

Sporene skræmmer

Claus Wistoft forventer ikke, at partierne på venstrefløjen vil laurbærkranse Venstres byrådsgruppe for gruppens iver for at få et friplejehjem til kommunen.

Sporene skræmmer hos mange politikere, der kender Syddjurs historien i detaljer.

»Der vil sikkert være politisk modstand, og man vil henvise til erfaringerne fra Søhusparken i Ebeltoft, der for nogle år siden blev drevet dårligt af en privat udbyder (Forenede Care, red.),« siger Claus Wistoft.

Han minder dog om, at der ikke var tale om, at Søhusparken dengang var et privat plejehjem eller et friplejehjem, men en offentlig institution, der blev drevet af private.

Enden på komedien på Søhusparken blev i øvrigt, at Syddjurs Kommune siden tog over igen som driftsherre og er det fortsat.

»Vi tror på et friplejehjem og de fordele, der er forbundet med det, som jeg lige har beskrevet. Vi ser det frie valg for vores borgere som meget afgørende.«

I vækst

Siden lovgivningen om friplejehjem blev indført i 2007, har flere private udbydere benyttet muligheden for at lave friplejehjem.

Antallet af friplejehjemspladser er således vokset fra 311 pladser i 2009 til 1.618 pladser i 2020, fremgår det af Danmarks Statistik.

For at kunne etablere og drive en friplejebolig skal leverandøren certificeres af Socialstyrelsen.

Leverandøren har friheden til at tilrettelægge driften af plejehjemmet og hverdagen for borgerne inden for de regler og den kvalitetsstandard, der er vedtaget af Byrådet.

Da Friplejeboligloven trådte i kraft 1. februar 2007 blev det meget lukrativt at bygge og drive friplejehjem, fordi leverandøren fik en betaling per beboer som var ens over hele landet. Hvis man så byggede i de områder (læs: provinsen) hvor det var billigt både at bygge og drive, så var der gode penge at tjene.

Derfor blev friplejeboligloven ændret i 2015 med en ny afregningsmodel baseret på den enkelte kommunes lokale omkostningsniveau for tilsvarende ydelser.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.