Alex Vanopslagh kan give Meilvang det afgørende skub

Hjemme i Auning går Jens Meilvang (LA) i forventningsfuld spænding og afventer valgdatoen fra Mette Frederiksen.

Artiklens øverste billede
Jens Meilvang er både optimist og SÅ klar til folketingsvalget. Foto: Mogens Greve

Det var tæt på ved seneste folketingsvalg, hvor Jens Meilvang blot manglede 400 stemmer for at blive et af Folketingets lokale medlemmer fra Djursland.

Netop det at stemme lokalt er hans store mærkesag.

Fortsætter i kommunalbestyrelsen

»Det er vigtigt for Djursland at stemme nogle lokale ind – faktisk uanset partifarve,« siger Jens Meilvang, der bor i Auning.

»Men selvfølgelig ser jeg helst, at du stemmer på mig, så du bagefter kan møde det lokale folketingsmedlem i Brugsen og andre steder rundt om i Auning og på Djursland.«

Selv om et godt valg ville betyde mange arbejdsdage i København, ved Jens Meilvang godt, hvor han har sine rødder.

»Jeg kunne aldrig finde på at flytte til københavn.«

Bliver han valgt, fortsætter han i kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune perioden ud – men giver afkald på formandsposten i Miljø- og teknikudvalget, som han har haft siden 2010.

»Om jeg igen stiller op til kommunalvalget beslutter jeg til den tid.«

Optimistisk kandidat

Jens Meilvang ser optimistisk på mulighed for at blive valgt til Folketinget.

»Meningsmålingerne går vores vej – mere end ved seneste valg.«

Han bemærker, at partileder og spidskandidat Alex Vanopslagh er rigtig god i medierne. Netop partilederens opstilling i Østjyllands Storkreds kan ikke undgå - næsten - at smitte af på Meilvangs muligheder for at få en sko ind på Christiansborg.

»Det kommer til at smitte af, at han på landsplan er så god til at trække læsset. Vi andre kan så koncentrere os om den gode lokale valgkampagne.«

Der står dog også en dør på klem for Jens Meilvang til at komme længere rundt i landet.

«Jeg er stand-in for Alex på de tidspunkter, hvor han er booket. Men selv om jeg så får en del muligheder, vil mit primære fokus være det lokale.«

Jeg har forsøgt at forene det sjove med det seriøse i en ny rapsang.

Jens Meilvang

To andre mærkesager

Ud over det lokale nævner Jens Meilvang to af sine øvrige mærkesager.

»Statsvejen A16 fra Auning til pølsevognen i Drastrup skal opgraderes. At folketingsmedlemmer fra Skagen eller Kolding har det som mærkesag er næppe særlig sandsynligt. Men det har jeg.«

Bureaukrati i ældreplejen står også på listen.

»Fra de ansatte hører jeg, at de kunne levere mange flere varme hænder for samme løn, hvis ikke de skulle bruge så meget tid på registrering. I Norddjurs arbejder vi meget på at gøre det bedre – men bremses for ofte af Christiansborgs regler.«

Jens Meilvang ønsker større frihed til kommunerne.

»Lad det være op til kommunerne, om der fortsat skal ansættes flere kontorfolk og færre hænder. Generelt hører jeg, at der på tværs af partierne er enighed om det. Der sker bare ikke noget.«

1.000 valgplakater

Inden intentionerne kan realiseres, venter dog første lige en valgkamp – og et valg.

»Jeg havde overvejet ikke at lave valgplakater. Men når jeg fra valgeksperter hører, at valgplakater har indflydelse på 5-10 procent af vælgernes stemmer, går det bare ikke. Egentlig er det dobbeltmoralsk at snakke miljø og samtidig bruge valgplakater, og jeg ser gerne, at alle bliver enige om at droppe dem.«

Jens Meilvang har sine 1.000 valgplakater klar til at blive hængt op – og har sammen med sine hjælpere udpeget en række strategiske steder.

»Jeg har købt nye plakater men genbruger også nogle, der har været med ved de seneste to kommunalvalg.«

Og så skal bilen snart folieres og signalere ægte valgkampsstemning.

Lad det være op til kommunerne, om der fortsat skal ansættes flere kontorfolk og færre hænder.

Jens Meilvang

Debut som rapsanger

Det store og ubesvarede spørgsmål er, om der også er grund til at glæde sig til en lille valg-gimmick … - det kan kun tiden vise. Sløret løftes først, når valget er udskrevet.

»Jeg har forsøgt at forene det sjove med det seriøse i en ny rapsang.«

Melodien er »Stemmen i mit liv«, der i 1997 førte Kølig Kaj alias Thomas Max Lægaard - ellers erklæret socialdemokrat, det er man historisk, når man kommer fra Pindstrup -til sejr i Dansk Melodi Grand Prix.

»Jeg håber, at snerten af seriøsitet blandt andet er med til at nå ud til nogle af de unge, der ellers ikke kender til vores valgprogram.«

Teksten er skrevet af en professionel, og rapsangen er indspillet i et professionelt studie med professionelt kor.

»Den eneste amatør i indspilningen er sangeren. Og det er mig.«


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.