Syddjurs Kommune strammer kravene til energibesparelser yderligere

Syddjurs Kommune har arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger i mange år, men situationen i Ukraine og et efterår og vinter med tårnhøje energipriser strammer kravene til besparelser yderligere.

Artiklens øverste billede
Sækning af rumtemperaturen i kommunale bygninger bliver et tema i Syddjurs meget snart.

Energispareindsatsen i regioner og kommuner er baseret på en frivillig indsats, men regeringen har i henhold til EU’s Energieffektiviseringsdirektiv en forpligtelse til at tilskynde kommuner og regioner til at gennemføre energieffektiviseringer af deres bygninger.

Alle kommunale og regionale bygninger er således omfattet af den lovpligtige energimærkningsordning.

Den nuværende energikrise gør, at landets kommuner også begynder at mærke konsekvenserne af prisstigningerne på energiforbruget.

Rumtemperaturen ned?

Derfor bliver der tænkt i besparelser, og det gælder også hos Syddjurs Kommune, fortæller Steen Daugaard Andersen, afdelingsleder i Team Ejendomme og ham der har overblikket over den kommunale bygningsmasse.

Syddjurs Kommune har arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger i mange år og har opsat systemer som overvåger strøm- og vandforbrug. Her investeres der løbende i energiforbedringer ud fra, hvad der giver de bedste besparelser.

»Vi har i mange år gjort rigtig meget for at reducere energiforbruget og CO2 udledningen i kommunens bygninger. Men indtil videre har løsningerne mest været af teknisk karakter og forslag til adfærdsændringer,« siger Steen Daugaard Andersen.

Der har ikke været tale om at sænke rumtemperaturen eller andre lignende løsninger, der vil påvirke den daglige komfort for de mennesker, der kommer eller arbejder i bygningerne.

»Det skal der givetvis ændres på i den kommende fyringssæson, og ud fra det har vi også besluttet at udarbejde et oplæg med forslag til tiltag såsom sænkning af rumtemperaturen i de kommunale bygninger undtagen på vores plejehjem og lignende steder, hvor det kan gå ud over sundhed og helbred,« siger Steen Daugaard Andersen.

Der kommer også forslag på bordet om at minimere brugen af elektrisk lys og lignende ting.

De mange forslag skal naturligvis forelægges Syddjurs Kommunes direktion og sikkert også en tur rundt om Byrådet.

Gadebelysning

En af Adresseavisens læsere i Rodskov taler jævnligt med sine kone om gadebelysningen i byen.

Parrets oplevelse er, at gadebelysningen stort set året rundt tænder for tidligt og slukker for sent.

»Vi konstaterer det på vore aftenture - og jeg, som er A-menneske, får det bekræftet om morgenen,« skriver han i en mail til Adresseavisen.

Til kritikken siger Syddjurs Kommunes informationschef Ole Bjarke Nielsen:

»I forhold til gadelys anvendes der fortsat nattedæmpning, sådan som det blev besluttet tilbage i 2018. Det var efter, at alt gadelys blev skiftet til LED. Nattedæmpning foretrækkes af hensyn til tryghed og trafiksikkerhed. Besparelser på dette område vil være begrænsede, fordi omkostninger efter skift til LED er relativt lave.«

Klimabarometeret

KL’s nyeste udgave af det såkaldte klimabarometer viser, at kommunernes topprioritet er grøn varme efterfulgt af vedvarende energi, klimatilpasning og energieffektivisering.

Kommunernes Klimabarometer er en temperaturmåling på den kommunale klimaindsats.

Klimabarometeret for 2022 er netop udkommet og omhandler både kommunernes organisering af klimaarbejdet, prioriterede indsatser og virkemidler for både klimatilpasning og forebyggelse, samt en selvstændig undersøgelse om kommunernes grønne indkøb. KL har i samarbejde med Aarhus Universitet lavet en survey (spørgeundersøgelse) om kommunernes klimaaftryk fra forbrug og arbejdet med at binde CO2.

Stort set alle kommuner har omstilling til grøn varme øverst på dagsordenen over hvilke indsatser, der prioriteres i kommunernes klimahandleplaner. Adspurgt til hvilke indsatser, der er prioriteret i kommunens klimahandleplan, svarer hele 94 pct. at de prioriterer omstilling til grøn varme højt. 83 pct. prioriterer energieffektivisering og 80 pct. svarer omstilling til vedvarende energi.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.