Kolind Skole skal have ny chef

52-årige Lene Kirkegaard er fra 1. november 2022 ny skoleleder på Præstemarkskolen i Søften, og dermed skal skolechef Per Viggo Larsen, Syddjurs Kommune, sammen med Kolind Skole i gang med at finde en afløser.

Artiklens øverste billede
Lene Kirkegaards tid som skoleleder på Kolind Skole kom til at vare fem år og to måneder. 1. november skifter hun til Præstemarkskolen i Søften, hvor hun bliver leder for en skole med ca. 660 elever fordelt på årgangene 0. til 9. klasse og otte specialklasser. Arkivfoto: Mark Sigetty

Efter godt fem år som skoleleder på Kolind Skole skifter Lene Kirkegaard, 52, til en ny boldgade.

1. november starter hun som skoleleder på Præstemarkskolen i Søften i Favrskov Kommune.

Lene Kirkegaard afløser skoleleder Berit Hansen Thaarup, der efter 23 år som boss på Præstemarkskolen går på pension.

Præstemarkskolen er dobbelt så stor som Kolind Skole målt på antal børn og unge med ca. 660 elever fordelt på årgangene 0. til 9. klasse og otte specialklasser.

Specialklasseeleverne er tilknyttet en stamklasse i hver afdeling.

Et vækstområde

Favrskov Kommune vækster, og området i Søften er under fortsat udvikling.

Det vil for Præstemarkskolen betyde et stigende elevtal i de kommende år samt på sigt en udbygning af skolen.

Personalegruppen består af ca. 80 lærere, pædagoger, medhjælpere, sekretærer og ledere, og som skoleleder kommer Lene Kirkegaard til at stå i spidsen for en samlet ledergruppe med tre afdelingsledere.

Der er desuden et tæt samarbejde med Korsholm Skole, da Præstemarkskolen er overbygningsskole fra 7. klasse.

Et nyt trin

Tidligere har Lene Kirkegaard også været afdelingsleder for specialafdelingen på Vorrevangskolen i Aarhus N og viceskoleskoleleder på Rønde Skole.

Lene Kirkegaard, der bor i Hornslet, blev i 1997 uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium og er også uddannet læsevejleder.
Hun har desuden en diplomuddannelse i ledelse og afslutter snarest en Master i offentlig ledelse på SDU.

Hun startede karrieren på Hornslet Skole i 1999 og fungerede her frem til 2014.

For Lene Kirkegaard, der allerede ved sin tiltrædelse i Kolind ikke lagde skjul på sine karrieremæssige ambtioner, er overgangen til en større skole i Søften et naturligt hop op ad rangstigen og et oplagt skifte for hende i forhold til at prøve kræfter med en større organisation.

Hun afløste i sin tid Morten Fjord som skoleleder på Kolind Skole.

Fjord stoppede i protest over de økonomiske betingelser og afleverede en bredside mod forvaltning og politikere, da han trak stikket.

»Jeg stopper ene og alene i protest mod de økonomiske vilkår, som Syddjurs Kommune tilbyder skolerne. Dem kan jeg ikke længere leve med,« udtalte Morten Fjord til Adresseavisen ved afgangen i 2016.

Han kom fra en stilling som viceskoleleder på Lystrup Skole, da han ved årsskiftet 2013-14 tiltrådte på Kolind Skole.

Viceskoleleder konstitueres

Viceskoleleder Frederik Stengaard tager over, når Lene Kirkegaard siger farvel med udgangen af oktober, fortæller skolechef Per Viggo Larsen, Syddjurs Kommune.

»Vi vil arbejde på at få en ny leder på plads 1. januar, men det er nok mere realistisk at sige 1. februar i det nye år,« siger Per Viggo Larsen.

Han sender Lene Kirkegaard videre til Favrskov Kommune med et flot skudsmål:

»Det er en helt naturlig udvikling for Lene at prøve kræfter med en større skole, og hun kan se tilbage på fem gode år i Kolind, hvor hun gjort en kæmpestor indsats og efterlader en skole i god stand på alle måder.«

Lene Kirkegaard når lige at følge den kommende renovering af skolen ude og inde for 18 mio. kommunale kroner godt på vej. Arbejdet forventes at gå i gang for alvor i slutningen af året for at kulminere i starten af 2023.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.