Pesticidrester i drikkevandsboringer i Syddjurs er et problem

I de seneste fem år er der fundet pesticidrester i hver tredje af de undersøgte drikkevandsboringer i Syddjurs Kommune, ifølge opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening. »Det er selvsagt meget alvorligt, og personligt bekymrer den stigende tendens mig utroligt meget,« siger udvalgsformand.

Artiklens øverste billede
I de seneste fem år er der fundet pesticidrester i hver tredje af de undersøgte drikkevandsboringer i Syddjurs Kommune. På landsplan ligger fundene nu på et rekordhøjt niveau. Arkivfoto

De fleste er enige om, at rent drikkevand direkte fra undergrunden er en unik ressource, som danskerne har nydt godt af i generationer. Men drikkevandet og vandværkernes forsyningssikkerhed er truet af pesticider, og i de senere år er der fundet pesticidrester i drikkevandsboringer i stort set alle kommuner, ifølge Danmarks Naturfredningsforening.

I Syddjurs Kommune er der fra september 2017 til september 2022 er fundet rester af pesticider i 35 af de i alt 109 aktive drikkevandsboringer, der er blevet undersøgt. I seks af prøverne er grænseværdien for drikke- og grundvand endda overskredet.

Sprøjtegift – ofte kaldet pesticider – er midler, som anvendes til at bekæmpe ukrudt, insekter, svampe, snegle og andre organismer, der opfattes som skadelige. Formålet med sprøjtegift er at undgå, at afgrøder og planter kommer under angreb fra uønskede organismer.

Danmarks Naturfredningsforenings tal hviler på »et helt nyt udtræk fra GEUS-databasen Jupiter, hvor vandværkernes laboratorier løbende indberetter målinger af det grundvand, der anvendes til drikkevand.«

Meget alvorligt

Kim Lykke Jensen (SF), formand for Natur, Teknik og Miljøudvalget i Syddjurs, tøver ikke med at fremhæve alvoren i tallene:

»Det er meget alvorligt. På landsplan er der fundet pesticidrester i 51 procent af alle drikkevandsboringer i løbet af de seneste fem år, og for Syddjurs’ vedkommende er der fundet spor af giftstofferne i 32 procent af vores boringer. Det er selvsagt meget alvorligt, og personligt bekymrer den stigende tendens mig utroligt meget.«

»Det er ikke for at forklejne problematikken, men i de senere år er man blevet meget dygtigere til at analysere drikkevandet, hvilket har betydet, at man dels kan finde flere forskellige stoffer og måle langt lavere koncentrationer end tidligere. Men det ændrer ikke på, at vi står overfor en meget stor udfordring. Som de fleste andre vil jeg have meget svært ved at acceptere selv de mindste spor af pesticider i mit eget drikkevand.«

På landsplan er der fundet pesticidrester i 51 procent  af alle drikkevandsboringer i løbet af de seneste fem år, og for Syddjurs’ vedkommende er der fundet spor af giftstofferne i 32 procent af vores boringer. Det er selvsagt meget alvorligt, og personligt bekymrer den stigende tendens mig utroligt meget

Udvalgsformand Kim Lykke Jensen (SF)

Folketinget må på banen

Udvalgsformanden anfører, at man i de seneste år har gjort meget både lokalt og nationalt for at dæmme op for pesticiderne.

»Lokalt har vi udfaset brug af pesticider på kommunale arealer. Der er blevet nedsat en pulje til at undersøge mulige forureningskilder i form af u-sløjfede brønde i kommunen. Vi har vedtaget en ambitiøs indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Der kommer markante restriktioner for brug af sprøjtegifte i nærheden af boringerne og på de sårbare arealer, hvor det nye drikkevand dannes. Og mange af vores lokale vandværker arbejder med initiativer til fremtidssikring af drikkevandet – blandt andet i form af sammenlægninger, etablering af nye boringer under skove og meget andet. Fra regionens side bliver der arbejdet med at opspore og oprense mulige forureningskilder fra eksempelvis gamle vaskepladser, nedgravede giftdepoter og andre forurenede grunde.«

Kim Lykke Jensen synes, det vil være på sin plads, at staten, Folketinget, bidrager med penge til at løse problemerne.

»Flere af folketingets partier har også udfordringen højt på den politiske dagsorden. Det parti, som jeg selv repræsenterer har eksempelvis en øget beskyttelse af grundvandet som et af kravene til de kommende regeringsforhandlinger. I mine øjne vil det være helt oplagt, at staten hjælper med til finansiering af dette strukturelle problem, som i høj grad skyldes fortidens synder og den tidligere så mangelfulde lovgivning fra netop Christiansborgs side – og ikke bare sender aben videre til de lokale vandværker og forbrugere.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.