Voksende run på kommunens 305 plejeboliger

Vi bliver flere børn og ældre i Syddjurs frem mod 2030. På ældreområdet er kommunens nuværende 305 plejeboliger lejet ud, og der er i øjeblikket over 30 borgere på venteliste til en plejebolig.

Artiklens øverste billede
Formand for Sundheds- og Ældreudvalget Christoffer Petersen (V) får nok at se til i de kommende år. Han er en af tre kandidater til at tage over efter Claus Wistoft som Venstres borgmesterkandidat. Pressefoto

Syddjurs Kommune er atypisk i forhold til en stor del af landets øvrige kommuner, fordi vi både bliver flere børn og flere ældre frem mod 2030.

Vi bliver ældre og flere børn i Syddjurs Kommune frem mod 2030. Det mærker man allerede nu med det program for nye daginstitutioner som er vedtaget af Byrådet, der også kommer til at handle på ældreområdet, hvor presset på at få en plejebolig er vokset markant de seneste par år. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen

Det betyder et øget pres på antallet af daginstitutioner og boliger til ældre.


På ældreområdet har Byrådet fået præsenteret en frisk analyse fra kommunens embedsmænd, der fortæller, at behovet over en 12-årig periode vil være cirka 200 nye plejeboliger. Det bliver naturligvis et stort politisk tema.

Byrådet besluttede 2020 i forbindelse med genåbningen af Budget 2020 i april samme år at lukke en sektion med 12 plejeboliger på Søhusparken i Ebeltoft i resten af 2020 og hele 2021, fordi behovet for boligerne ikke var der på daværende tidspunkt.

Det er der siden blevet lavet om på, viser de nyeste tal.

Situationen lige nu er, at Syddjurs Kommune har 305 plejeboliger, og de alle lejet ud efter følgende fordeling:

  • Frejasvænge (Kolind): 40
  • Søhusparken (Ebeltoft): 110
  • Lyngparken (Knebel): 21
  • Lillerup (Rønde): 83
  • Rosengården (Hornslet): 51

Syddjurs Kommune mærker en voksende efterspørgsel efter at få en plejebolig. Efterspørgslen er naturligvis ikke statisk, men dynamisk - den ændrer sig løbende. I efterårsferien var der en venteliste på sammenlagt 36 borgere til en plejebolig, oplyser man hos Syddjurs Kommune.

Der var 16 på venteliste til Lillerupparken (Rønde), 18 til Rosengården (Hornslet) og fem til Søhusparken (Ebeltoft). I alt 39.

Den opmærksomme læser vil hurtigt have gennemskuet, at der var tre borgere på ventelisten, som efterspørger mere end ét plejehjem.

Vi kan oplyse, at der kun betales tomgangsleje i begrænset omfang, fordi plejeboligerne lejes ud lige så snart de bliver ledige.

Syddjurs Kommune

Bor der godt to år

I 2021 var der, ifølge Danmarks Statistik, 3,6 % af de ældre mennesker over 65 år, der boede på plejehjem i Danmark.

Dette lyder ikke som særlig meget, og der er faktisk også kun tale om 41.000 ældre, som er 100 % afhængige af, at der er hjælp omkring dem 24/7.

Gennemsnitsalderen på plejehjem er omkring de 84 år, og beboerne har en levetid på ca. 2 år og 8 måneder, efter de er flyttet ind. Der er faktisk også forskel på, hvor mange mænd og kvinder der bor på plejehjem. Ca. 68 % af beboerne er kvinder, kun 32 % er mænd.

Hvis man i Syddjurs kigger på, hvor længe en borger i gennemsnit bor i en plejebolig, er tallet for nuværende 880 dage lig med cirka 2,4 år.

Der er i beregningen taget udgangspunkt i de borgere, der aktuelt har en bolig i kommunens plejehjem.

Tomgangsleje begrænset

Med en stigende efterspørgsel på plejeboliger, skal Syddjurs Kommune ikke kæmpe med tomme boliger, som der skal betales husleje for, selvom de ikke bliver brugt. Den såkaldte tomgangsleje har tidligere været en klods om benet.

»Vi kan oplyse, at der kun betales tomgangsleje i begrænset omfang, fordi plejeboligerne lejes ud lige så snart de bliver ledige. Når der betales tomgangsleje, kan det være i forbindelse med en kommende renovering af boligen,« oplyser Syddjurs Kommune i et svar til Adresseavisen.

Frit valg

I valgkampen spillede de blå partier ud med et fælles forslag om, at der skak være ét friplejehjem i hver kommune, og at der skal være pårørende i alle plejehjemsbestyrelser.

Venstres lokale kandidat på Djursland, Jens Kloppenborg, har på vælgermøderne talt stærkt for, at der er brug for mere frit valg generelt i den offentlige sektor. I dag er det sådan i mange kommuner, at der kun er en type plejehjem. Nemlig det kommunale.

»Vi ønsker, at der bliver flere friplejehjem, så der i alle kommuner er mindst ét friplejehjem, så alle ældre har noget at vælge imellem,« har det lydt gentagne gange fra Jens Kloppenborg.

Friplejehjem er allerede på dagsordenen i Syddjurs, hvor der i Byrådet er et flertal for ideen bestående af Venstre, Konservative, Nye Borgerlige og Radikale Venstre.<AS> Socialdemokratiet har ikke lukket døren endnu, ifølge partiets chefideolog og politiske ordfører Ole Sønderskov Hansen, mens SF og Enhedslisten siger blank nej.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.