Hvorfor møder man op på et valgsted og stemmer blankt?

Mere end 47.000 danskere undlod at sætte et kryds, da de stod nede i stemmeboksen. 341 af dem bor på Djursland.

Artiklens øverste billede
Rune Stubager, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet forklarer de mange blanke stemmer med bl.a. »for meget klumpspil på midten.« Arkivfoto

Helt ærligt, hvorfor er det, at 341 vælgere - mere end dobbelt så mange som ved valget i 2019 - på Djursland tager turen til et af de 18 afstemningssteder og gør alt rigtigt, men de undlader at sætte et kryds ud for et parti eller en kandidat?

Er det politikerleder? Mangel på overblik? For mange partier?

Tendensen med at stemme blankt fik yderligere et nøk opad ved folketingsvalget 1. november.

Mere end 47.000 danskere har undladt at sætte et kryds, da de stod nede i stemmeboksen. Det er ikke blot en markant stigning fra seneste folketingsvalg, men også en rekord i nyere tid. Det samme gør sig gældende, når man tager højde for det samlede stemmetal.

1,3 procent blanke

TjekDet har på baggrund af KMD’s opgørelser over landets valgkredse regnet sig frem til, at 47.091 danskere stemte blankt ved valget.

Til sammenligning var tallet 27.781 ved seneste folketingsvalg i 2019. Tager man højde for, hvor mange stemmer der blev givet i alt, er tendensen den samme. Mere end 1,3 procent af de knap 3,6 millioner stemmer, der blev afgivet i 1. november, var blanke.

Det er en markant forskel fra den næsthøjeste andel historisk set, som var ved folketingsvalget i 2015, hvor godt 0,8 procent stemte blankt.

Når Socialdemokratiet siger, at de kan blive enige med Lars Løkke Rasmussen om meget, så bliver det mindre tydeligt, hvad der adskiller partierne. Deres profil bliver mere sløret i vælgernes optik

Professor Rune Stubager

Rune Stubager, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, kalder stigningen interessant.

»På sin vis en lille smule bekymrende, at det udvikler sig den vej. Jeg synes, det er et relativt højt tal. Tallet kommer dog ikke helt bag på ham, og det er der flere grunde til. Det høje tal kan nemlig være en afspejling af, at der har været flere tvivlere i år end tidligere.«

»Det hænger blandt andet sammen med, at vælgerne har haft svært ved at forholde sig til så mange partier - og nye partier,« siger Rune Stubager.

Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, er enig.

»Når vælgerne er i tvivl, betyder det jo ikke, at de lige pludselig står på valgdagen og har helt klarhed over, hvad det er, de gerne vil stemme.«

Klumpspil på midten

Ifølge Rune Stubager kan de mange blanke stemmer endvidere være et resultat af, at der er blevet snakket så meget om en regering over midten. Det kan nemlig have været med til at svække tydeligheden af, hvilke alternativer vælgerne har at vælge mellem.

»Når Socialdemokratiet siger, at de kan blive enige med Lars Løkke Rasmussen om meget, så bliver det mindre tydeligt, hvad der adskiller partierne. Deres profil bliver mere sløret i vælgernes optik,« siger Rune Stubager. Han forklarer, at vælgerne har svært ved at holde styr på, hvor partierne præcis står på forskellige emner.

»Derfor stemmer de mere ud fra en retning - eksempelvis en grønnere, rødere eller mere blå retning. Og det bliver sværere at gøre, når partierne spiller klumpspil på midten,« siger Rune Stubager.

Også politikerlede kan afspejle sig i den høje andel, der har stemt blankt.

»Det kan være en mulig forklaring, at man ikke er tilfreds med de valgmuligheder, der er,« siger Rune Stubager.

Karina Kosiara-Pedersen vurderer, at de mange partier på stemmesedlen kan have skabt uklarhed for vælgerne.

»Det har handlet meget om bogstavleg og om forskellige sager, og på den måde har der ikke været helt vildt meget politik, der kunne hjælpe vælgerne med at blive afklarede.«

Samtidig understreger hun, at de mange blanke stemmer ikke nødvendigvis skal ses som mistillid til politikerne.

»At stemme blankt i stedet for at blive væk er jo en markering af, at vælgerne synes, det er vigtigt at bakke op om demokratiet.«


Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.