11 ud 14 nyvalgte Danmarksdemokrater har deres rødder i DF

Det går nogen gange hurtigt i politik, og aner man lugten i bageriet, kan det betale sig at kigge sig om efter en ny bager. Det sidste mobile subjekt er ikke afgået ved døden, når det gælder politik.

Artiklens øverste billede
Danmarksdemokraterne debuterede med 14 folkevalgte. 11 af disse har en fortid i DF. Det gælder ikke partiformand Inger Støjberg, der ligesom Erik Poulsen (tv.), partiets kandidat på Djursland, har en fortid i Venstre. Erik Poulsen nåede ikke med i denne omgang. Han må 'nøjes' med tjansen som første suppleant i Østjylland for Hans Kristian Skibby, tidligere DF'er, men nu folkevalgt hos Danmarksdemokraterne. Pressefoto

Peter Skaarup var med i forreste række, da Dansk Folkeparti blev stiftet for 27 år siden på ruinerne af Fremskridtspartiet. Nu skulle ’landsbytosserne’ ikke længere sætte scenen.

DF’er er han ikke længere.

Sammen med andre tidligere partikammerater trak han sig skyndsomt fra Dansk Folkeparti efter valget af Morten Messerschmidt som ny formand i januar 2022, og da Inger Støjberg efter sin dom i Rigsretten meddelte, at hun dannede Danmarksdemokraterne, var der rum til at samle tidligere DF’ere op, indrullere dem i det nye parti og få dem med på kandidatlisterne til folketingsvalget.

11 ud af de 14 mandater, som Danmarksdemokraterne opnåede ved valget, har tidligere haft medlemskort hos Dansk Folkeparti. Heriblandt notabiliteter som netop Peter Skaarup og Søren Espersen.

Kun to tidligere Venstre medlemmer, herunder Inger Støjberg selv, er blandt de 14, mens det sidste mandat tilfaldt en kandidat, der ikke har været aktiv tidligere i et parti.

Fra nej til ja

Nu kan de 11 tidligere DF’ere så vinke til deres tidligere parti, som med Morten Messerschmidt og Pia Kjærsgaard som de mest prominente, ikke opnåede at blive sendt ud af Folketinget, men reddede sig på målstregen med fem beskedne mandater.

Det er ikke mange valg siden, at DF’erne med daværende formand Kristian Thulesen Dahl i spidsen var alles kæledægge og helt fremme i rampelyset.

Vi har savnet at få Inger Støjberg og Peter Skaarup til at deltage i valgkampen i Østjylland for at skærpe opmærksomheden, men det har været umuligt, fordi de selvfølgelig har været travlt optaget med deres egen valgkamp.

Erik Poulsen

De 11 nye Danmarksdemokrater med en fortid i DF kommer imidlertid til at rette ind efter Støjbergs pibe. Hun har på forhånd meddelt, at Danmarksdemokraterne ikke er et nyt populistisk parti på højrefløjen, men et parti der vil søge indflydelse og lave forlig i respekt for folkestyret.

Støjberg har også slået fast, at Danmarksdemokraterne støtter et EU, der er funderet i Fædrelandenes Europa. Et dansk Brexit har hun afvist blankt at lægge stemmer til.

Det har ellers været her, at Dansk Folkeparti med den nye formand i spidsen så en mulighed for at kickstarte partiet. De 11 tidligere DF’ere, der nu optræder hos Danmarksdemokraterne, kan således skyde en hvid pil efter en folkeafstemning om Danmarks fortsatte tilknytning til EU.

»Er politik en ædel beskæftigelse,« blev tidligere statsminister Hans Hedtoft en gang spurgt.

»Det kommer an på med hvilket sind, politik udøves,« lød svaret.

Forfatteren Hans Jørgen Nielsen lancerede begrebet attituderelativisme. (’Nielsen’ og den hvide verden, 1968 .- at det moderne menneske er uden en fast personlighedskerne; det er blot et ”spektrum” af forskellige, socialt bestemte roller og attituder.

Skuffet Poulsen

Et af de tidligere medlemmer af Venstre, som kunne have været med til at balancere tingene i Danmarksdemokraternes folketingsgruppe, var lokale Erik Poulsen, Helgenæs.

Den tidligere amtsrådspolitiker nåede imidlertid ikke med ind i de hellige haller denne gang. Danmarksdemokraternes mandat i Østjylland tilfaldt Hans Kristian Skibby, forhenværende mangeårigt folketingsmedlem for, ja rigtigt gættet Dansk Folkeparti.

»Jeg er skuffet, meget skuffet. Vi havde forventet to mandater i Østjylland, men har måttet erkende, at vi ikke formåede at slå igennem i de store Aarhuskredse. Det kostede os de stemmer, vi skulle have brugt til at hente mandat nummer to,« siger Erik Poulsen.

Erik Poulsen må derfor nøjes med hvervet som første suppleant.

»Realistisk bedømt var overliggeren måske også sat højt nok, når partiet blev dannet for fem måneder siden. Vi har savnet at få Inger Støjberg og Peter Skaarup til at deltage i valgkampen i Østjylland for at skærpe opmærksomheden, men det har været umuligt, fordi de selvfølgelig har været travlt optaget med deres egen valgkamp. Det bliver nemmere næste gang, når vi med en fuldt udbygget organisation og et stærkt bagland skal til valg igen,« siger en optimistisk Erik Poulsen.

Han vil bruge det næste år til at medvirke til at få Danmarksdemokraterne bygget op på Djursland i form af en partiforening.

»Det bliver aktuelt, når vores partiapparat bliver kørende, og jeg er sikker på, at der vil være opbakning på Djursland til at danne en partiforening, som kan få en rolle ved både kommunal- og folketingsvalg.«

Netop baglandet har Erik Poulsen savnet i valgkampen, hvor hans datter har ageret støtte for ham i løsningen af en masse praktiske opgaver.

Opsætning af valgplakater og nedtagning af samme har han og familien selv taget sig af. Det samme gælder kontakten til pressen og daglige opdateringer på de sociale medier.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.



Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.