Regeringsforhandlinger spænder ben for borgermøde

De nuværende forhandlinger om dannelsen af en ny regering nødvendiggør aflysning af det planlagte borgermøde onsdag 16. november på Molsskolen om den kommende Naturnationalpark.

Artiklens øverste billede
Skovridder Peter Brostrøm Yderst tv.), Naturstyrelsen, er tvunget til som statslig ansat embedsmand at melde afbud til det planlagte borgermøde 16. november på Molsskolen. Foto: Lars Norman Thomsen

Nationalpark Mols Bjerge og Borgerforeningen Mols, der fungerer som distriktsråd for Mols & Helgenæs, havde store forventninger til det fælles og længe planlagte borgermøde onsdag 16. november i festsalen på Molsskolen.

Det bliver imidlertid ikke til noget, men udsættes i stedet på ubestemt tid.

På Mols og Helgenæs er der tradition for, at Borgerforeningen tager initiativ til, at der bliver lyttet til alle borgeres synspunkter og givet plads til indlæg fra både modstandere og tilhængere af Naturnationalparken.

Søren Ibsen

Det er de igangværende regeringsforhandlinger som sætter en stopper for borgermødet. Det skyldes selvfølgelig ikke, at Christiansborg kan bestemme, hvad der skal holdes af møder ude i det ganske land, men skovridder Peter Brostrøm, Naturstyrelsen, der var indforskrevet til at holde et indledende oplæg om den kommende Naturnationalpark, har ikke som statslig ansat embedsmand mandat til at deltage.

Lovgivningsarbejdet er sat på standby på Christiansborg, og Mette Frederiksen regeringen er trådt af og har kun status af fungerende, indtil en ny regering formelt er udnævnt og klar til at tage over.

Peter Brostrøm er forpligtet på de beslutninger, som et flertal i Folketinget har vedtaget i forhold til Naturnationalparker. Lige nu er der en fungerende regering, og når en ny er dannet, kan det være, at historien er en anden om Naturnationalparkerne.

»Vi var udmærket klar over, at det kunne ende med, at vi måtte aflyse borgermødet, fordi folketingsvalget, og det der skulle ske bagefter, forhindrede mødets afvikling,« siger Søren Ibsen, næstformand i Mols i Udvikling, og dermed sammen med formanden for Mols i Udvikling, Grith Mortensen, født formand i Borgerforeningen Mols.

Mere oplysning

Søren Ibsen repræsenterer Borgerforeningen i den lokale projektgruppe, der er blevet etableret og som skal bidrage til udarbejdelsen af projektbeskrivelsen og forvaltningsplanen for Naturnationalparken, inden planen skal i offentlig høring.

I projektgruppen sidder også Birgitte Lamp, chef for Nationalpark Mols Bjerge..

»Vi synes i både Borgerforeningen og Nationalparken, at der grundlæggende er behov for mere oplysning og inddragelse. Som sådan var borgermødet tænkt,« siger Birgitte Lamp.

Ambitionerne med borgermødet har fra begyndelsen været at lade tilhængere og modstandere mødes, men ikke for at starte et nyt, stort verbalt slagsmål og ryge i totterne på hinanden.

»Vi føler, at der er et udtalt behov for at blive orienteret, så vi har det samme grundlag at snakke ud fra og kender konsekvenserne. På Mols og Helgenæs er der tradition for, at Borgerforeningen tager initiativ til, at der bliver lyttet til alle borgeres synspunkter og givet plads til indlæg fra både modstandere og tilhængere af Naturnationalparken. Vi skal være her alle sammen,« understreger Søren Ibsen.

Birgitte Lamp og han samt resten af planlægningsgruppen vil nu afvente, hvad der sker på Christiansborg, før der sættes dato på et eventuelt nyt borgermøde.




Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.