Aldrig færdig - men altid på vej

Skoleleder på andet år på Feldballe Friskole, Trine Wad Andersen, har store forventninger til, at det motiverer eleverne yderligere, når teori og virkelighed spiller sammen. Det skal en bevidst satsning på ProjektBaseret Læring (PBL) hjælpe med til.

Artiklens øverste billede
Skoleleder Trie Wad Andersen trives i jobbet og ser frem til at være med i den proces, der er sat i gang på skolen med Projektbaseret læring. Foto: Lars Norman Thomsen

»Hvorfor skal vi lave det her? Hvad skal jeg bruge det til? Hvorfor skal vi lave en planche, der bare kommer til at hænge på væggen i klasserummet et stykke tid, og så falder ned, så pedellen ved et uheld smider den i kurven med papiraffald?«

Spørgsmål, som nutidens elever stiller deres lærere. Genkendeligheden fra skole til skole er sikkert stor.

Eleverne kan ikke se koblingen fra teori til virkelighed. Konsekvensen er dalende motivation og ligegyldighed.

Hvordan man kobler teorien til hverdagen udenfor skolen, er der skrevet mange forskningsrapporter om gennem årene, og forslagene til løsninger er endnu flere.

På Feldballe Friskole har man besluttet at arbejde med ProjektBaseret Læring (PBL), og det er et bevidst valg, fortæller skoleleder Trine Wad Andersen.

»Vi har gjort det for at højne motivationen for læring hos vores elever, fordi vi har kunnet mærke, at den har været dalende. Flere elever har ikke kunnet forstå, hvorfor de skulle lave en historieopgave eller arbejde med tysk grammatik for nu at nævne et par eksempler.«

På studietur

Trine Wad Andersen, der har været skoleleder siden 1. august 2021 - før var hun viceskoleleder i fire år - tog temaet op på et lærermøde, hvor personalet fik lejlighed til at diskutere skolens retning i fremtiden.

»Vi fik arrangeret en studietur til Langebjergskolen, en almindelig folkeskole i Humlebæk, der arbejder med en pædagogiske praksis, som er funderet i en projektbaseret tilgang til læring (PBL).«

Studieturen var en øjenåbner, men deltagerne fra Feldballe Friskole fandt også ud af, at overgangen til projektbaseret tilgang til læring (PBL) ikke bare kunne klares med et trylleslag.

»Det er et stort skib, der skal vendes. Det handler meget om, at vi skal blive enige om et fælles sprog for faglighed, og det kræver meget af os alle sammen. Vi er dog hjulpet af, at vi allerede har arbejdet seriøst med at formulere et fælles sprog for pædagogik.«

Vi tror på, at når eleverne er med til at formulere autentiske problemstillinger højner det deres lyst til læring, fordi de skal arbejde hen imod at finde autentiske løsninger.

Ikke blive selvfede

Feldballe Friskole er i fuld gang med at afprøve mulighederne i ProjektBaseret Læring (PBL).

»Vi er i proces, lad mig sige det sådan, og vi får sparring og hjælp fra en konsulent,« forklarer Trine Wad Andersen.

Friskolen, der begyndte i august 2010, er i god gænge økonomisk og målt på antal elever. Det er i sig selv en fordel, men skolelederen er godt klar over, at én svale gør ingen sommer, som Aristoteles præcist formulerede det i oldtidens Grækenland.

»Vi må aldrig blive for selvfede og tro, at nu er vi der. Feldballe Friskole skal kunne levere varen og stå på mål for de ting, vi foretager os. Derfor bliver vi aldrig færdige, men er altid på vej..«

Det helt basale for hende i ProjektBaseret Læring (PBL) er arbejdet med at øge motivation og medbestemmelse hos eleverne.

»Vi tror på, at når eleverne er med til at formulere autentiske problemstillinger højner det deres lyst til læring, fordi de skal arbejde hen imod at finde autentiske løsninger.«

Trine Wad Andersen underviser ikke selv. Et bevidst valg efter overgangen til skolelederjobbet. Hun arbejder med en meget praksisorienteret ledelsesstil og gør en dyd ud af at være tæt på personalet og eleverne i hverdagen uden at virke anmassende.

»For mig er PBL også nyt. Jeg ved ikke mere end lærerne ved, så vi skal sammen drage vores erfaringer og gøre hinanden dygtigere Jeg arbejder med fem års planer, og nu skal PBL have lov til at virke som Feldballe Friskoles strategi for læring.«

Skemauger - projektuger

Mange i skolerne forbinder projektarbejde med 70’ernes opgør med den sorte skole, der blev anført af forskere som Jens Berthelsen, Knud Illeris og Sten Clod Poulsen.

Der skal lægges mange timer i det, og det gør jeg gerne. Indrømmet læringskurven har været stejl, og sådan må det være.

De udgav i 1985 bogen, ’Grundbog i projektarbejde’, som beskrev en ny måde at anskue skolen på, hvor elevens læring og kreativitet skulle stå i centrum i opposition til fortidens terperi. ’Learning by doing’, som den amerikanske forsker, John Dewey, forklarede det.

Der var dog udfordringer med projektarbejdet.

Det viste sig vanskeligt i praksis at sætte en ramme og struktur, og derfor er projektuger i folkeskolen ofte blevet lig med kaotiske tilstande.

Det er naturligt, at det kan være en næsten uoverkommelig opgave at foretage sådan en omstilling på en uge. Det har ofte resulteret i manglende læringsudbytte.

»Den der skarpe adskillelse mellem skemauger og projektuger gør vi med ProjektBaseret Læring (PBL) op med. Kort fortalt så er startskuddet i ProjektBaseret Læring (PBL), at man starter med en problemformulering, der skal være meget konkret. Herudfra kobler man de enkelte skolefag på og sørger for på denne måde, at eleverne får undervisning i samtlige fag, men at fagene hver på deres måde bidrager til de autentiske løsninger, der bliver udkommet efter måske et forløb på ti uger, eller hvor meget der nu kræves for at komme i mål,« forklarer Trine Wad Andersen.


Stejl læringskurve

Trine Wad Andersen går glad på arbejde hver dag og trives med skolelederjobbet.

»Der skal lægges mange timer i det, og det gør jeg gerne. Indrømmet læringskurven har været stejl, og sådan må det være. Heldigvis har jeg gode folk omkring mig på kontoret. Helene (Mondrup, red.) er meget stærk på det administrative felt, og hun er min wingman i det daglige arbejde.«

Personalemæssigt er fire nye undervisere kommet til, to før sommerferien og to efter, fordi tidligere undervisere er gået på pension eller har skiftet arbejde.

»Vi er meget obs på at få friske folk direkte fra seminariet, som kommer med super motivation og de nyeste metoder og teorier på rygraden. Det er til stor inspiration for vi andre og skolen i det hele taget.«

Lige nu udgør 12 fuldtidsansatte lærere rygraden i undervisningen.

»Vi arbejder med mentorordning og tilbyder ekstra forberedelsestimer til de nyuddannede, og så fortsætter vi bevidst med en tolærerordning, som giver nogle indlysende muligheder didaktisk. Vi kan lave små hold, hvis få elever for eksempel lige skal have et kursus i at sætte kommaer med den ene lærer, mens resten af holdet undervises af den anden lærer. Det giver gode resultater,« pointerer den tidligere læsevejleder og dansklærer, der har været uddannet lærer siden 2003.

Feldballe Friskole har et stabilt elevgrundlag på omkring de 150. Mange af dem er naturligvis lokale, men der kommer også mange fra Ebeltoft. Rigtig mange endda. Trine Wad Andersen kender ikke det præcise antal, men vurderer det til at være over 30.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.