Best practice - gak til Norddjurs, og bliv vis, Syddjurs

Artiklens øverste billede

Det forhenværende Folketing satte en bemærkelsesværdig rekord: Undervejs blamerede hele 14 løsgængere sig ved at forlade deres parti.

Efter folketingsvalget 1. november har vi allerede oplevet nye blamager. Nye Borgerliges Mette Thiesen var den første. Allerede på valgnatten skrev hun sig ud af partiet efter bataljer i Nye Borgerliges festlokale, som formand Pernille Vermund ikke kunne goutere.

Senere kunne også Venstres Karen Ellemann fortælle, at hun havde fået en chefstilling ved det for mange glemte Nordisk Råd - nærmest en anakronisme i 2022.

Hun kæmpede ellers med succes for sit genvalg til Folketinget samtidig med, at hun var dybt inde i processen om at blive ansat som generalsekretær for Nordisk Ministerråd.

En flot start efter et valg..

Det værste er næsten, at vælgerne tilsyneladende ikke reagerer. Politikerlede? Nej, vælgerlede. Hvor længe vil du, kære vælger, blive ved med at finde dig i det?

Nuvel, sidste uge bød heldigvis også på en lokal oplevelse, hvor man kunne lugte lokaldemokratiet fra sin smukkeste side, selv om man overværede det foran en computerskærm.

Kommunalbestyrelsesmødet i Norddjurs var et godt eksempel på, at tavshedens lov ikke gælder i alle lokale parlamenter.

I Syddjurs for eksempel har politikerne hidtil optrådt på byrådsmøderne, som om de var en flok på 27 læger, der havde underskrevet en tavshedspligt.

Kommunalbestyrelsesmødet i Nord havde ikke en alenlang dagsorden og meget var clearet i de politiske udvalg. Alligevel mærkede man fra start stor lyst til at lade meningerne brydes.

Velforberedte ordførertaler, der ikke bare blev liret kønsløst af, men indbød til replikker og kommentarer.

Byrådet kan passende møde velforberedte til næste møde, når de skal tage stilling til fremtidens model for 10. klasse i Syddjurs. 

Politiske markeringer undervejs, som da Venstres Benno Blæsild, tidligere direktør for Fregatten Jylland, og tidligere Norddjurs borgmester Jan Petersen (A), i enighed gjorde det klart, at lokale kulturinstitutioner som Djursland for Fuld Damp i Allingåbro og Mosebrugscentret i Stenvad ikke kan overleve, hvis det skal ske på rene markedsbetingelser.

Hvis vi ikke er indstillet på at levere et offentligt tilskud til driften, skal vi sige det højt og tage konsekvensen, at vi mister de to, lød det samstemmende fra Blæsild og Petersen.

Honnør for et fint afviklet kommunalbestyrelsesmøde glimrende ledet af en velforberedt borgmester Kasper Bjerregaard (V), der sørgede for, at debatten holdt sporet.

Tidligere har møderne i Norddjurs været kendetegnet ved lovlig meget sniksnak og gentagelser, men sådan er det tilsyneladende ikke længere.

I Syddjurs har man valgt at lade debatten foregå i udvalgene for lukkede døre og nedrullede gardiner og gøre byrådsmøderne gabende kedelige og helt uden brod.

Det er en skandale.

Debat for åbent tæppe handler ikke om at rive hovederne af hinanden, Vorherre Bevares. Derimod må vi som tilhørere forlange politiske indlæg, der lægger til en dagsordenstekst, så vi kan forstå, hvorfor udkommet er blevet, som det er blevet.

Byrådet kan passende møde velforberedte til næste møde, når de skal tage stilling til fremtidens model for 10. klasse i Syddjurs.

Vi andre møder frem for at blive klogere og ikke for igen at blive mødt af larmende stilhed.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.