Afløseren for Claus Wistoft bliver en fra byrådsgruppen

Lokalformand Niels Søren Rasmussen forventer, at navnet på Venstres kommende gruppeformand og borgmesterkandidat er kendt inden udgangen af februar.

Artiklens øverste billede
Jørgen Ivar Brus Mikkelsen, landmand og pædagog, er en af tre potentielle afløsere for Claus Wistoft. Arkivfoto

Hvem skal afløse Claus Wistoft som Venstres mastermind i Syddjurs?

Det har været et tema, siden Claus Wistoft på Venstres sommergruppemøde i august på Fuglsøcentret bekendtgjorde, at han ikke genopstiller til næste kommunalvalg i 2025, men fortsætter byrådsperioden ud.

Jeg kan sige, at vi går efter at finde afløseren i den nuværende byrådsgruppe (...)

På samme sommergruppemøde henstillede lokalformand Niels Søren Rasmussen til, at de kandidater, der havde ambitioner om at afløse den forhenværende Syddjurs borgmester (2014-2017) og borgmesterkandidat siden 2009, ville melde ud omkring årsskiftet.

Niels Søren Rasmussen bekræfter overfor Adresseavisen, at der er kandidater, men han vil ikke sætte navne på eller afsløre, hvor mange der er tale om.

»Jeg kan sige, at vi går efter at finde afløseren i den nuværende byrådsgruppe, og du har jo selv nævnt tre potentielle muligheder, så kan du selv gøre din regning,« siger lokalformanden.

De tre kandidater, som har været nævnt på lederplads i Adresseavisen, er den nuværende formand for Sundheds- og ældreudvalget Christoffer Petersen, tidligere formand for Udvalget for Plan, Udvikling og Kultur og nuværende medlem af Økonomiudvalget Riber Hog Anthonsen og nuværende bestyrelsesformand i Syddjurs Spildevand A/S, Jørgen Ivar Brus Mikkelsen.

Niels Søren Rasmussen vil ikke sige noget om navne, men det er ikke mageløst gætværk at skrive, at Claus Wistofts afløser bliver en af de tre.

Slut februar

»Vi mødes i bestyrelsen i lokalforeningen i denne uge. Herefter forventer jeg, at vi kan afsløre kandidaterne. Det bliver naturligvis vores medlemmer, der i henhold til vedtægterne skal træffe den endelige afgørelse, og det regner jeg med kommer til at ske på en endnu ikke fastsat dato i slutningen af februar. Sandsynligvis før eller i forlængelse af vores generalforsamling,« siger Niels Søren Rasmussen.

Claus Wistoft lagde op til på sommergruppemødet, at afløseren køres i stilling til at overtage formandsposten for byrådsgruppen i løbet af foråret 2023.

»Det vil være naturligt, at vores nye borgmesterkandidat i starten kører parløb med Claus Wistoft, og herefter selv overtager gruppeformandsposten. Gruppeformanden er jo den, der tegner vores politiske linje,« siger Niels Søren Rasmussen.

Lokalformanden afviser fortsat, at han selv er et emne som borgmesterkandidat, men ikke, at han stiller op til næste kommunalvalg.

»Jeg er ikke et emne som borgmesterkandidat, men jeg vil bestemt ikke afvise, at jeg kunne finde på at opstille til næste kommunalvalg. Politik har min store interesse, så det er noget jeg vil overveje.«

Nedtur for V og K

Folketingsvalget var en nedtur for de to gamle borgerlige partier, Venstre og Konservative. At Venstre trods massiv kritik af Mette Frederiksens statsministertid, alligevel vælger at hoppe i kanen med hende i SVM-regeringen, er fortsat noget, der rumler og udløser vrede i lokale Venstre-kredse, også i Syddjurs.

»Det vores medlemmer og støtter bare skal huske er, at Venstre rent faktisk led et stort valgnederlag, og herefter tog vores formand Jakob Ellemann-Jensen bestik af den politiske situation og mulighederne for at øve indflydelse, som altid har har været Venstres tilgang til politik. Det blev så til SVM-regeringen, der skal have lov til at komme i gang med arbejdet, før vi kan bedømme resultaterne,« siger lokalformanden.

Han frygter ikke, at kommende lokalforeninger for Danmarksdemokraterne og Moderaterne vil gøre indhug i Venstres medlemsskare i Syddjurs.

»Det er da meget naturligt, at de to nye partier også vil markere sig lokalt, men om det ligefrem vil betyde, at vi mister medlemmer, tvivler jeg nu på, men jeg kan af gode grunde ikke vide det.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.