Syddjurs hæver alderen for start i børnehave et år før tiden

Kravet om at hæve alderen fra start i børnehave fra 3 år til 3 år og 1 måned fra 2024 er bestemt af Christiansborg. Syddjurs Byråd har valgt at begynde allerede 1. januar 2023.

Artiklens øverste billede
Syddjurs Byråd besluttede i forbindelse med budgetforhandlingerne i 2022 allerede fra 1. januar 2023 at hæve alderen for start i børnehave fra 3 år til 3 år og 1 måned. Arkivfoto

Børn bør ikke begynde i børnehave, før de fylder tre år.

Så tydeligt og klart udtrykte den nu afdøde børneforsker Per Schultz Jørgensen det.

Det er blevet taget ad notam på Christiansborg, hvor et et flertal har besluttet, at alderen for start i børnehave hæves fra 3 år til 3 år og 1 måned og skal gælde fra 2024, hvor loven om minimumsnormeringer i daginstitutioner og vuggestuer træder i kraft.

Syddjurs Byråd besluttede i forbindelse med budgetforhandlingerne i 2022 allerede fra 1. januar 2023 at hæve alderen for start i børnehave fra 3 år til 3 år og 1 måned.

Dermed er Syddjurs Kommune et år forud.

»Der vil frem mod 2024 blive forberedt yderligere justeringer for at overholde minimumsnormeringerne fra 2024. Der er ikke behov for, at man som forælder foretager sig noget i forbindelse med ændringen,« siger Kenneth Enrico Petersen, Dagtilbudschef hos Syddjurs Kommune.

Han forventer ikke, at alderen hæves yderligere.

Minimumsnormeringer fra 2024

Minimumsnormeringer er et krav til, hvor meget pædagogisk personale, der skal være ansat i daginstitutioner. Det er besluttet, at der fra 2024 skal være minimum 1 pædagogisk personale til 3 børn i vuggestuer og minimum 1 pædagogisk personale til 6 børn i børnehaver.

Kommunerne får midler til at ansætte mere pædagogisk personale i årene frem mod 2024.

Minimumsnormeringerne opgøres som et årligt gennemsnit på kommuneniveau. 

Der skal nærmest et Microsoft Excel regneark til at klare udregningerne.

Læs bare med her:

Opgørelsen af normeringer viser forholdet mellem de pædagogiske personaleressourcer og antallet af indskrevne børn i daginstitutioner - det betegnes normeringsstatistikken.

Det pædagogiske personale omfatter pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, ledere, pædagogstuderende og pædagogisk assistentelever. 

Som en del af aftale om minimumsnomeringer er det aftalt, at lederne indgår med en vægt på 85 procent i opgørelsen af minimumsnormeringer. Tidligere har ledere indgået i opgørelsen af normeringer med 100 procent. 

Opgørelsen af normeringer tager ikke højde for, hvor meget tid personalet bruger sammen med børnene - det man kalder ’ansigt-til-ansigt-tid ’.

Personalet og lederens vægt i normeringsopgørelsen er således ikke fastsat på baggrund af den præcise tid, som det pædagogiske personale eller lederen har med barnet. 

Opgørelsen tager eksempelvis ikke højde for børnenes eller personalets fravær (sygdom, ferie m.v.) med undtagelse af barsel.

Vi følger alene de udregningsopgørelser, der kommer fra ministeriet. Altså foreløbig både på kommunalt plan og indledningsvis på institutionsniveau

Kenneth Enrico Petersen

På institutionsniveau

Under valgkampen forud for folketingsvalget 1. november 2022 var Enhedslisten, Alternativet og SF enige om, at minimumsnormeringerne ikke bare skal være udtryk for et kommunalt gennemsnit, som loven lægger op til, men derimod være en realitet i den enkelte daginstitution.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre bakkede begge op om bedre normeringer, men ikke så bombastisk som de tre venstrefløjspartiers mere statistiske betragtning - at det ikke er nok kommunen under et lever op til minimum 1 pædagogisk personale til 6 børn, men at man gør det i hver eneste børnehave.

På den blå side sagde Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Konservative Folkeparti nej til at fastholde loven om minimumsnormeringer. Venstre og Danmarksdemokraterne vil beholde minimumsnormeringer, mens Moderaterne var tavse.

»Vi følger alene de udregningsopgørelser, der kommer fra ministeriet. Altså foreløbig både på kommunalt plan og indledningsvis på institutionsniveau,« siger Kenneth Enrico Petersen.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.