Bøgehøj ikke pikeret over kritik fra tidligere udvalgsformand

»Gunnar Sørensen og jeg har altid været meget uenige om kommunens erhvervspolitik, så hans kritik af den nye erhvervsenhed overrasker mig overhovedet ikke,« siger Tommy Bøgehøj (C).

Artiklens øverste billede
Tommy Bøgehøj har opgivet at blive enig med Gunnar Sørensen om, at Syddjurs Kommune har mulighederne for at tiltrække nye arbejdspladser, hvis man går meget anderledes offensivt til værks end hidtil. Pressefoto

Konservatives gruppeformand Tommy Bøgehøj er ikke blevet det mindste knotten over den kritik, som hans tidligere byrådskollega Gunnar Sørensen (V), landmand i Vrinners, retter mod den nye erhvervsenhed.

»Det er Gunnar i en nøddeskal. Han og jeg har altid været uenige i synet på, hvordan Syddjurs Kommune skal føre erhvervspolitik, så hans kritik af den nye erhvervsenhed overrasker mig ikke. Det må være sværere at kapere for Venstres byrådsgruppe, at en tidligere udvalgsformand og en partifælle kritiserer noget, som også Venstre bakker meget op om, så skarpt,« siger Tommy Bøgehøj.


Hvor ser du, at I er uenige?

»Vi har vidt forskellige holdninger til erhvervspolitik generelt og har altid haft det. Det kom også til udtryk i den seneste byrådsperiode, hvor Gunnar var formand for Udvalget for erhverv og beskæftigelse.«

»Jeg er tilhænger af en offensiv erhvervspolitik, han af en defensiv. Jeg mener ikke, at Syddjurs blot skal se til og acceptere, at mange borgere pendler til Aarhus hver dag. Vi bør også have som ambition at skabe nye arbejdspladser selv, men det kræver altid en aktiv indsats og at vi skaber betingelserne for, at iværksættere og udviklere vil investere i nye arbejdspladser.«

»Gunnar mener modsat ikke, at vi som som kommune selv kan gøre det helt store. Det var også den holdning, han praktiserede som udvalgsformand.«

»Det iværksættermiljø, som de har skabt nede på Maltfabrikken er et glimrende eksempel på, at det er muligt at tiltrække driftige folk, hvis faciliteterne er i orden.«

Jeg er tilhænger af en offensiv erhvervspolitik, han af en defensiv. Jeg mener ikke, at Syddjurs blot skal se til og acceptere, at mange borgere pendler til Aarhus hver dag.

Helt ny strategi

Tommy Bøgehøj afviser totalt, at Gunnar Sørensen har ret i, at de medarbejdere, der udgør den nye erhvervsenhed, blot er rykket tættere på hinanden i stedet for at sidde på afstand.

»Den køber jeg slet ikke. Det er korrekt, at medarbejderne er de samme, men før var de ikke en del af fælles strategi, og de refererede til forskellige chefer. Det nye er jo, at de bliver en del af en fælles strategi, kommer til at sidde tæt ved hinanden og kender retningen. Tillige ansætter vi en ny leder til erhvervsenheden, som ikke har været en del af den gamle kultur.«

Den konservative gruppeformand vedgår gerne, at det er hans kongstanke for, hvad han kalder for en offensiv erhvervspolitik, der nu bliver gennemført.

»Første kapitel blev skrevet på valgnatten, da vi fik et nyt Erhvervs- og planudvalg med en konservativ formand. Det næste skrev vi, da vi fik resten af Byrådet med på at bevilge penge (2.5 mio. kroner, red.) til etableringen af den nye erhvervsenhed, og den blev så dannet ved årsskiftet for snart at rykke helt ud af Rådhuset.«

»Det bliver et dynamisk miljø, som jeg er sikker på, at erhvervslivet kommer til at mærke.«

Så det på Nordfyn

Tommy Bøgehøj minder om, at han og Gunnar Sørensen i sidste byrådsperiode sammen med politiske kollegaer og folk fra embedsværket på initiativ af den konservative gruppeformand besøgte en kommune på Nordfyn, hvor de praktiserer en offensiv erhvervspolitik og har nået gode resultater.

»Sammenligningen til Syddjurs er der. De ligger tæt på Odense, vi gør det på Aarhus. De har ligesom os vand på tre sider, og infrastrukturen er orienteret i en retning. Her så vi en kommune med en erklæret strategi for erhvervspolitik og med nogenlunde samme model for erhervsservice, som vi nu har indført i Syddjurs. Jeg er sikker på, at det bliver godt, for man kan ikke føre erhvervspolitik ved at være passive og tro, virksomhederne kommer af sig selv. Gør man det, kommer der kun fnug ud af det som slutprodukt.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.