Claus Wistoft går efter en tredje periode i Tryghedsgruppens repræsentantskab i Region Midt

Den tidligere Syddjurs borgmester og nuværende 1. viceborgmester er blandt de 51 kandidater, der kæmper om de 16 pladser i Region Midtjylland.

Artiklens øverste billede
Claus Wistoft er klar på en tredje periode i TrygGruppens repræsentantskab i Region Midt, men det er helt op til medlemmerne. Pressefoto

51 personer stiller op til valget til repræsentantskabet for TryghedsGruppen i Region Midtjylland, som står bag TrygFonden og er hovedejer af forsikringsselskabet Tryg.

TryghedsGruppen er et såkaldt SMBA- et Selskab Med Begrænset Ansvar.

De kandidater, der bliver valgt, får bl.a. indflydelse på, hvilke lokale tryghedsskabende projekter TrygFonden skal støtte, og om der skal udbetales bonus til TryghedsGruppens medlemmer.

Claus Wistoft, tidligere Syddjurs borgmester og byrådsmedlem siden 2009, er blandt de 51, der kæmper om 16 pladser.

Det bliver hans tredje og sidste periode, hvis han opnår valg. Han kom med første gang i 2013 og siden genvalgt fem år senere.

Vedtægterne siger, at tre sammenhængende perioder er maks. Herefter er genopstilling ikke mulig.

Større interesse

”Vi oplever større og større interesse for at indgå i repræsentantskabet, deltage i debatten og være med til tage direkte ansvar for danskernes tryghed,« siger Claus Wistoft.

I samtlige fem regioner vælger medlemmer til sammen 70 kandidater, der skal udgøre Tryghedsgruppens repræsentantskab.

»Jeg synes, det har været enormt spændende i de år, hvor jeg har været med. På de år er det lykkedes os at flytte TryghedsGruppen langt som et medlemsdemokratisk selskab,« siger Claus Wistoft.

»Da jeg blev valgt ind i 2013, var valgdeltagelsen måske 2-3 pct. Siden er den øget til 12-14 pct., så man kan begynde at snakke om et mere reelt medlemsdemokrati. Op til valget arrangeres der også 4-5 valgmøder for medlemmerne.«

Valg fra 23. januar

Alle, der medlem af TryghedsGruppen, versus kunde i Tryg, Alka eller gennem en af Trygs samarbejdspartnere, kan stemme fra 23. januar 2023 og frem til 10. februar.

Valgresultatet offentliggøres 14. februar.

De, som kan stemme, vil blive kontaktet via e-boks, e-mail eller fysisk brev.

»Tryg har cirka 1.5 mio. medlemmer på landsplan. Heraf alene cirka 320.000 i Region Midtjylland, så det fortæller lidt om musklerne,« siger Claus Wistoft.

Han fremhæver TrygFondens årlige to udlodninger regionalt og fire på landsplan, som noget, der fylder og hjælper mange mennesker, økonomisk og socialt.

»Det er selvfølgelig med til at flytte noget, når vi årligt på landsplan uddeler 700 mio. kroner til almennyttigt arbejde, men jeg vil også fremhæve, at der har foregået en diskussion tidligere, om vi udelukkende skulle udlodde vores midler til almennyttigt arbejde. Her var vi så nogle, der mente, at kunderne også skulle have del i pengene, når det gik godt, i form af medlemsbonus i forhold til deres forsikringspræmier. I år kommer vi over 1 mia kroner.«

Bestyrelsesarbejde

Repræsentantskabet i TryghedsGruppen vælger TryghedsGruppens bestyrelse.

Her sidder Claus Wistoft med, som han også gør det i bestyrelsen i Tryg, der er det største skadeforsikringsselskab i både Danmark og Skandinavien. Tryg sælger forsikringer til private kunder og virksomheder i Danmark, Norge og Sverige. 

Claus Wistoft gennemførte for nogle år siden en bestyrelsesuddannelse på CBS København, som tillige med hans erfaring fra borgmestertiden og sine mange år som selvstændig erhvervsdrivende kvalificerede ham til bestyrelsesposten i Tryg.

»Min adgang til bestyrelsen i TryghedsGruppen og sådan set også i Tryg er min plads i repræsentantskabet i TryghedsGruppen. Det er repræsentantskabet som vælger bestyrelsen i TryghedsGruppen og udpeger hvem, der sidder i bestyrelsen TrygForsikring på vegne af os som ejere.«

Claus Wistoft vurderer, at hans samlede engagement hos Tryg svarer til to måneders arbejde sammenlagt.

»Eksempelvis deltog jeg af flere årsager i 22 bestyrelsesmøder i 2021-2022, som afvikles i enten Danmark, Norge eller Sverige.«

Ud over Claus Wistoft opstiller også Else Søjmark, Grenaa, socialdemokratisk medlem af Regionsrådet og Anja Juhl Jensen, Ugelbølle, til det forestående valg.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.