Michael Aakjær: »Jeg mener ikke, jeg har sovet i timen i udvalget«

Henriette Eriksen og Christoffer Pedersen: »Hvis man kigger på de budgetopfølgninger, som vi politisk har ageret ud fra, så har de reelt ikke været brugbare.«

Artiklens øverste billede
Michael Aakjær (S). Pressefoto

Adresseavisen har bedt de fem medlemmer af Sundheds- og ældreudvalget om at give deres bud på, hvorfor det koster 29 medarbejdere jobbet på kommunens plejehjem, at der først her ved årsskiftet er fundet et hul i økonomien i 2022 af store dimensioner.

De 29 medarbejdere fordeler sig på følgende måde:

  • Søhusparken, Ebeltoft: 16 medarbejdere
  • Lillerupparken, Rønde: Ni medarbejdere
  • Frejasvænge, Kolind: Tre medarbejdere
  • Rosengården, Hornslet: 1 medarbejder

Alt i alt svarer det til 19,5 årsværk (den samlede arbejdstid) fordelt med ca. 10 årsværk i Søhusparken, ca. 8 årsværk i Lillerupparken og 1,5 årsværk på Frejasvænge.

Henriette Qvist Eriksen (V). Foto: Lars Norman Thomsen


Udvalgsformand Christoffer Pedersen og Henriette Eriksen (begge V) og Michael Aakjær (S), næstformand i udvalget, har svaret tilbage, men Sidse Graarup Vestergaard (S) og Kirstine Kahr Kvorning har svaret på anden vis.

MÅ = Michael Aakjær
CH = Christoffer Pedersen og Henriette Eriksen

- Hvordan vil I som udvalg forklare det skete?

MÅ: »Først og fremmest vil jeg sige, at det er en rigtig træls situation for både de ældre og for de der nu står til omplacering. Jeg håber der bliver tale om omplaceringer og ikke fyringer. I skrivende stund er det svært at pege på en enkelt forklaring på, hvorfor det er gået således. Jeg afventer både en redegørelse og en drøftelse i udvalget. Jeg tror dog, at man skal være åben for, at der kan være flere forklaringer, men sådan fra hoften så tyder det da på, at styringskæden ikke er intakt.«

CH: »Der har vist sig at være et større merforbrug på plejehjemmene i 2022 – særligt i Søhusparken og i Lillerupparken. Styringen har ikke været god nok, og det har vist sig, at der har været en større ubalance imellem budgettet og antallet af medarbejdere. Det er blevet opdaget alt for sent, og det er selvfølgelig ikke godt nok.

Vi tror, at de fleste har forståelse for, at det selvfølgelig er nødvendigt, at man overholder sit budget. Og det der er rigtigt ærgerligt her er jo, at budgetoverskridelserne ikke er blevet opdaget tidligere, så man løbende havde fået tilpasset personalenormeringen. Det er virkelig ærgerligt, at det er endt med så omfattende en afskedigelsesrunde.«

Vi har også løbende fået fremlagt budgetopfølgninger, men må også konstatere, at de budgetopfølgninger som vi er blevet fremlagt ikke har holdt stik.

Christoffer Pedersen og Henriette Qvist Eriksen


Christoffer Pedersen (V), udvalgsformand. Pressefoto

Virker systemet?

- Hvad skal det have af konsekvenser, at det først opdages i det nye år, at økonomien er løbet løbsk i 2022?

MÅ: »Konsekvenserne er helt sikkert noget af det som der skal ses på. Jeg tror der kan blive tale om organisatoriske konsekvenser. Jeg stiller spørgsmålstegn ved om systemet virker, som det skal, når der ikke er en kontroller (økonomimedarbejder, red.) der opdager et sådant merforbrug som dette i tide.«

CH: »Det er helt uacceptabelt. Der har været en række styringsmæssige udfordringer, som har betydet, at man ikke har været tæt nok på i den økonomiske og kapacitetsmæssige styring af området. Det har vi en forventning om - og tillid til, at der nu bliver styr på.« 

- Formanden (Christoffer Pedersen, red.) er citeret for, at det ikke får konsekvenser for serviceniveauet på plejehjemmene. Hvorfor får det ikke konsekvenser for serviceniveauet at fyre 29 ansatte? Så ligger der her en oplagt politisk mulighed på andre områder?

MÅ: »I min optik skal man skelne mellem det politisk vedtagene serviceniveau og det faktisk praktiserede serviceniveau. Når man taler om, at serviceniveauet ikke vil blive berørt, er det det polititisk vedtagne, som vi taler om. De ældre fortjener en god omsorgsfuld pleje, det skal der ikke være tvivl om. Naturligvis skal vi nu holde øje med, om det besluttede serviceniveau reelt kan overholdes.« 

CH: »Budgettet skal ses i sammenhæng med det politisk vedtagne serviceniveau. Med opsigelserne, så vil plejehjemmene have det antal medarbejdere, som svarer til deres budget for 2023 og som svarer til det vedtagne serviceniveau, som også de øvrige plejehjem i kommunen skal leve op til. Men det er klart, at det kræver en anden styring, og også at sygefraværet nedbringes. Så på den korte bane vil det selvfølgelig opleves som en forringelse af serviceniveauet. Her er det vigtigt, at ledelsen er helt tæt på.« 

Jeg stiller spørgsmålstegn ved om systemet virker, som det skal, når der ikke er en kontroller (økonomimedarbejder, red.) der opdager et sådant merforbrug som dette i tide

Michael Aakjær

Sovet i timen

- Hvorfor har I som politisk udvalg tilsyneladende sovet i timen? I kan vel ikke bare tørre ansvaret af på embedsværket eller kan I?

MÅ: »Jeg mener ikke, jeg har sovet i timen i udvalget. Jeg har haft tillid til de systemer som nu viser sig ikke har virket. Den tillid må jo revurderes og arbejdes på at genopbygge. En redegørelse herom er derfor passende.«

CH: »Udvalget har på ingen måde sovet i timen. Hvis man kigger på de budgetopfølgninger, som vi politisk har ageret ud fra, så har de reelt ikke været brugbare. Vi har hele tiden været bevidste om, at ældreområdet er økonomisk udfordret, og at der også var en gæld fra tidligere som et efterslæb. Bl.a. også derfor, at vi i forbindelse med budgettet for 2023 fik byrådet til at eftergive den gæld, som området har oppebåret i forhold til de mellemkommunale overførsler.

Vi har også løbende fået fremlagt budgetopfølgninger, men må også konstatere, at de budgetopfølgninger, som vi er blevet fremlagt, ikke har holdt stik. På den baggrund er den handleplan, vi fik fremlagt på december-mødet i Sundheds- og ældreudvalget heller ikke tilstrækkelig.« 

Håber på Tirstrup

- De fyrede medarbejdere forsøges omplaceret til ledige jobs andre steder i organisationen. Borgerne har svært ved at forstå, hvorfor besparelsen på plejehjemmene medfører øgede lønudgifter andre steder i den kommunale organisation?

MÅ: »Jeg kan godt forstå, at det virker lettere ulogisk. Forklaringen skal findes i, at de omplacerede medarbejdere går ind og erstatter et relativt højt vikarforbrug, som vi har i kommunen. De vikarer er eller kan være dyrere end fastansatte medarbejdere. Det er min forventning, at de dygtige medarbejdere, der nu står til omplacering, vil øge kvaliteten for borgerne ved, at de erstatter omskiftelige, tilfældige og nogle gange ufaglærte vikarer.« 

CH: »Det vil være rigtigt glædeligt, hvis en stor del af de opsagte medarbejdere kan blive omplaceret til stillinger i hjemmeplejen eller til rehabiliteringsafdelingen i Tirstrup, hvor vi har rekrutteringsudfordringer. Og det tror vi på, at de kan.

Flere faste medarbejdere på de områder, hvor vi har rekrutteringsudfordringer, vil kunne gavne både arbejdsmiljø, nedbringelse af sygefravær og nedbringelse af brugen af vikarer. Og dermed også økonomien samlet set.«


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.