Hvorfor mon der er brugt for mange penge på afløsere og vikarer?

Hanne Morgenfrue, 62, med bopæl i Mørke nu tidligere kvalitetsansvarlig sygeplejerske på plejehjemmet Søhusparken, var blandt de 29 ansatte på de syddjurske plejehjem, der i sidste måned modtog en fyreseddel.

Det skete efter godt tre års ansættelse.

Hun har fulgt debatten og læst artiklerne i Adresseavisen om hændelsesforløbet, og det har ikke just skabt afklaring hos hende. Økonomien løb løbsk i 2022, fordi vikarbudgettet løb over sin breder, hedder det sig

Hanne Morgenfrue savner en langt mere nuanceret tilgang til det skete, som har medført, at hun og 28 andre, primært på Lillerupparken i Rønde og Søhusparken i Ebeltoft har fået silkesnoren.

»Politikerne lægger vægt på, at økonomien er løbet helt løbsk, og hvem har ansvaret for at opdage dette i tide, embedsværket eller ved hyppigere økonomiske tilbagemeldinger til Byrådet. Det er ét spor i debatten, et vigtigt spor, som grotesk nok har ført til massefyringer i en tid, hvor det er svært at rekruttere kompetente medarbejdere. Et andet spor i debatten kunne være at spørge sig selv: Hvordan kan det være, at der er brugt så mange penge på afløsere og vikarer?«

Corona en sejtrækker

Hanne Morgenfrue er ikke i tvivl efter selv at have været en af dem, der stod i en frontposition under Corona-perioden.

»Samfundet er frigivet for podninger og testninger og restriktioner. Det var en hård tid, det husker vi alle, med mundbind og kø foran podestedet. Mange arbejdede hjemme. Plejepersonalet måtte møde hver eneste dag og risikere at bringe sygdom med sig hjem. Eller bringe sygdom med sig ind på arbejde. Det er heldigvis ovre, men ikke på plejehjemmene.«

På plejehjemmene er Corona fortsat noget, der fylder meget i hverdagen.

Her skal man stadig monitorere (overvåge systematisk) corona-udbrud af hensyn til de sårbare ældre.

»Hvis en medarbejder føler sig sløj, skal hun pode sig ved selvtest. Såfremt den, ved gentagne podninger, er positiv, skal hun blive hjemme i fire dage. Såfremt hun har symptomer, typisk feber, skal hun blive hjemme til symptomerne er væk. Perioden med hjemsendelse har været helt oppe på 10 dage i starten af pandemien,« fortæller Hanne Morgenfrue.

Afløsere og vikarer

Når bemandingen i afdelingerne i forvejen er nede på et minimum, betyder fravær af det faste personale alverden.

Ifølge Hanne Morgenfrue er udgangspunktet fire medarbejdere til 16-17 beboere eller tre medarbejdere til 12 beboere.

Når en medarbejder er nede med sygdom, indkaldes en afløser eller en vikar. 

»Teamlederne knokler i døgndrift for at dække vagter i form af afløsere eller, sjældent, vikarer,« siger Hanne Morgenfrue

Det er vigtigt at skelne, bemærker hun.

»Afløsere kunne være dig, som fx. kunne være fyret fra dit sædvanlige arbejde, og nu blev sendt ud i ældreplejen for at arbejde som afløser. Du ville have fået 3-4 dages introduktion ved at følge en af de faste medarbejdere, og så var du ellers fuldgyldig arbejdskraft i en vagt. Du møder ikke nødvendigvis kontinuerligt, men ved behov, og tit på forskellige afdelinger, hvor du ikke nødvendigvis kender beboerne og deres individuelle behov,« forklarer hun.

»En vikar er derimod en sundhedsfaglig medarbejder, der arbejder ved at tage vagter forskellige steder gennem et bureau.«

Meget plejekrævende

Hanne Morgenfrue beskriver en virkelighed, der møder det faste personale, vikarer og afløsere, på et plejehjem, som ikke har ret meget med handleplaner og brudte styringskæder at gøre:

»De beboere, der skal passes, kan være halvsidige lammede, de kan have sukkersyge, de kan have udslæt eller svamp i lysken, de kan have KOL og måske være iltbrugere døgnet rundt, for ellers kan de ikke få luft. De kan være fastsengeliggende, fordi de er så svage eller syge, de kan have psykiatriske lidelser og de kan naturligvis være døende.«

»Plejehjemmet er sidste station, og der er mange dødsfald årligt. Ved hvert eneste ’sidste dage’ kræves nærvær, tæt pleje døgnet rundt, støtte til de pårørende og overblik. Derudover er der beboere med demens, en progredierende (fremadskridende, red) sygdom, som gør den ældre mere og mere usikker og ked af det.«

»Alle disse beboere kræver kompetent og professionel pleje. Det faste plejepersonale er kompetent og professionelt. De er dygtige, og de arbejder hurtigt for at være rolige og tilstedeværende ved hver pleje af de ældre. Men selv dygtige medarbejdere bliver trætte. Når man så yderligere skal oplære eller lige holde øje med afløsere, som kan have baggrund fra alle andre erhverv, så spændes buen. En ekstra byrde i en travl og hæsblæsende hverdag.«

Den virkelige virkelighed

Hvordan ser hverdagen ud for en beboer? 

Meget forskelligt, ifølge Hanne Morgenfrue.

Beboerne har forskellige behov. Hvem skal varetage disse behov, hvis der kun er afløsere eller vikarer tilstede i en vagt?

»En beboer vil bare være i fred hos sig selv. En har lige mistet sin hustru, som han boede sammen med, hvordan skal hans hverdag nu forme sig? En har intet sprog, og kan ikke forklare afløseren, hvordan hun i detaljer ønsker sin pleje. En mister kræfter og ved at det lakker mod enden, hvor er tiden til at være sammen med ham, så han kan lette sit hjerte til det personale, han nu kender så godt? En har fået delir (Bevidstheden ændrer sig hos patienten, red.). Han bliver konfus og mister opmærksomheden, er ’overalt’ i uro og desperation. En kan ikke få luft i dag, hvor det er tåget. En er faldet i nat og kan ikke støtte på benet. En har pludselig mistet appetitten og har tabt sig 6 kilo på en måned. En martres af, at hun skal passe små børn, der er i hendes lejlighed, ikke i virkeligheden, men i hendes sygdom. En er lige flyttet ind, han har svært ved at acceptere, at han nu bor på plejehjem. Udover dette sker akutte sager som hjerte-, epileptiske- eller besvimelsesanfald, og der er regelmæssigt nyopererede hoftebrud, som kræver mobilisering i en fart. Alt imens de demente spørger: »Hvad skal vi nu,« dagen lang.«

Dyb afhængighed

Udover de fysiske behov, har beboerne også brug for aktiviteter, der er med til at farve deres hverdag, give den indhold.

»Beboere på plejehjem er så svækkede, at de ikke selv kan tage afsted. De har brug for, at der sker noget, som er bevidst og fagligt tilrettelagt. At komme på plejehjem skaber en dyb afhængighed af kompetent personale, sundhedsfagligt og pædagogisk, udover selvfølgelig familien,« siger Hanne Morgenfrue.

På Søhusparken er medarbejderne i aktivitetsafdelingen blevet fyret. En pædagog ansat på 30 timer og to hjælpere med hver ni timers ugentlig ansættelse.

»Der er nu strikket aktiviteter sammen grundlagt på frivillige, hvilket også er bedre end ingenting, men en pædagogisk faglighed er ikke tilstede,« konstaterer hun.

Politisk arrogance

Hanne Morgenfrue har valgt at fortælle om en virkelighed, som ikke handler om budgetoverskridelser, regneark, styringskæder og handleplaner.

»Når forholdene på plejecentrene og i hjemmeplejen kun diskuteres, som overskridelse af budget, dårlig styring, dårlig ledelse, og en forsikring om at kommunens serviceniveau ikke berøres, så må der råbes op om de faktiske forhold på området.«

Hun bemærker, at netop ældreområdet også i sidste byrådsperiode ramtes hårdt af besparelser, da Byrådet i 2020 blev tvunget til at genåbne budgettet, fordi kassen var ved at være tom.

Efterfølgende fik området tilført midler, men slet ikke 1:1. Området har længe kæmpet med at få enderne til at nå sammen. En gæld fra tidligere valgte politikerne eftergive, da de vedtog dette års budget.

»Arrogancen med at love uændret serviceniveau for beboerne, det er for let. Og strategien med at fyre kompetente medarbejdere er forkert. For det er de svage ældre, det går ud over. Når der bliver skåret ned, presses medarbejderne yderligere, nogle bukker under, som giver endnu mere arbejde til trætte kolleger,« siger Hanne Morgenfrue.

Hun savner et helikopterperspektiv på ældreområdet, som kom medarbejderne og beboerne til gode. 

»Det her kan jo ikke blive ved med at gå. Ledere og politikere og myndigheder kommer på besøg for at se, hvordan virkeligheden er. Det ser godt ud. Men alle strenger sig an, når disse besøg sker. Derved giver de ikke et reelt billede af, hvordan en tirsdag morgen i januar med to sygemeldinger i en afdeling er.«

Ros til ledelsen

Søhusparken skal have ny leder, Lis Kjems, pr. 1. marts. Hun har tidligere været leder på Søhusparken.

Den afgåede plejehjemsleder, Karina Kurtzmann, der stoppede af egen fri vilje i slutningen af 2022, har Hanne Morgenfrue mange roser til.

»De sidste år har det været svært at få uddannet personale til at søge ledige stillinger i Søhusparken. Den lokale ledelse tænkte ud af boksen og har vitterlig lagt sig i selen for at udbyde stillinger, hvor man som ansat selv har haft stor indflydelse på arbejdsvilkår. Det har båret frugt. I oktober 2022 var der ikke ubesatte ledige stillinger. I efteråret blev også forhandlet fastholdelsestillæg for medarbejdere, der havde været ansat i mere end to år. Dette tillæg var netop frugten af en idé, som skulle fastholde de dygtige medarbejdere, der endelig fyldte vagtplanerne ud. Mange af disse fastholdte medarbejdere er nu fyret.«