Den store skovningsmaskine viser sin magt i Kaløskovene
Der bliver fældet træer i Hestehaveskoven lige nu i et omfang, som har fået de daglige brugere af skoven til at spærre øjnene ekstra op og Rønde Distriktsråd til at råbe vagt i gevær.
Rønde Distriktsråd har tidligt været ude med kritik af det arbejde, der i øjeblikket pågår med den massive fældning af træer, som giver store lysåbne arealer i Hestehave Skov ved Kalø, som ligesom naboen, Ringelmose Skov, tilhører staten og sorterer under Naturstyrelsen Kronjyllands auspicier.
»Vi synes, det er meget voldsomt at gøre dette på èn gang. Vi mener, at der bør gøres over en periode på 3-5 år, så de enkelte lysåbninger, der bliver ved disse fældninger, kan nå at gro rimeligt op ved selvsåning, inden den næste skovhugst sker,« lyder kritikken fra Rønde Distriktsråds formand Carsten Skivild.
Carsten Skivild har rettet sin kritik direkte til Naturstyrelsen Kronjylland.
Han har tidligere været ude med riven efter planerne om en naturnationalpark i Kaløskovene, der dog ikke kom med blandt de 15 udpegede arealer. Ligeledes er såkaldt urørt skov heller ikke noget, der får Distriktrådets formand til at juble.
To formål
Forstfuldmægtig Jakob Thøgersen Dahl, Natyrstyrelsen Kronjylland, fortæller, at det, der pt. foregår i Kaløskovene og vil gøre det et stykke tid endnu, tjener to formål.
»Vi gør det primært med naturgenopretning for øje med tanke på at fremme biodiversiteten. Dernæst skal Naturstyrelsen udføre såkaldt ’savværkshugst’,« siger Jakob Thøgersen Dahl.
»Savværkshugsten skal sikre, at der kan leveres certificeret træ til danske savværk i overgangsperioden til urørt skov. I 2022 udgør savværkshugsten 60 procent af den tidligere planlagte hugst af hjemmehørende løvtræer og falder gradvist i de efterfølgende år, indtil den helt ophører i 2026.«
- Hvorfor fælder ikke I ikke træerne mere lempeligt og over en lidt længere årrække?
»Vi har valgt at gøre det i et hug for at være til så lidt gene som muligt for de mange mennesker, der kommer i skovene dagligt. Skulle det her ske over flere år, skulle vi stille med de samme store maskiner hver gang, og besøgende ville opleve opkørte vejstrækninger og motorlarm hver gang. Vi føler, at vi ved at gøre det over et par måneder i år, rent faktisk er til så lidt gene som muligt sammenlignet med, hvis det skulle stå på over de næste 3-4 år,« siger skovfoged Morten Moesgaard-Ravnholt, Naturstyrelsen Kronjylland.
Biodiversiteten
Skovene er det levested i Danmark, hvor biodiversiteten er størst – altså der hvor dyr og planter er mest mangfoldig.
Der er mange måder at fremme biodiversiteten på. Urørt skov er en af dem, som der er bred enighed om blandt fagfolk vil fremme biodiversiteten.
- I en urørt skov er der ingen der fælder træerne. De får lov at vælte om, når de bliver for gamle.
- I en urørt skov er der heller ingen der henter veddet - det får lov at ligge i skovbunden til glæde for insekter og biller, der nedbryder det.
- Dødt ved er hjemsted for smådyr, som indgår i en fødekæde af blandt andet flagermus og fugle.
- I en urørt skov er der ikke nogen, der planter træer. Derfor vil der være træer af mange forskellige arter og mange forskellige højder og aldre. Når et gammelt træ vælter, vil lyset strømme ned til skovbunden – og de træfrø der ligger her vil spire og vokse op i lyset. De stærkeste og hurtigste træer vil overtage pladsen.
»Vi fjerner de de oversøiske træarter, fx. sitkagran og grandis, der ingen værdi har, når vi taler om biodiversitet, og skaber i stedet lysåbne arealer og en variation i skovene, som vil tiltrække nye arter, nye dyregrupper. Naturen sørger selv for det,« siger Jakob Thøgersen Dahl.
Dog bevares meget gamle træer, ligesom en mindre andel vil blive bevaret for variation, skovklima og friluftsliv. Fx. bevares 30-40 procent af træerne i den mindre Thuja-bevoksning i Hestehaveskov.
»Vi lader også enkelte fugletræer blive stående, som du kan se. De er meget efterspurgte som foder til fuglene. Stærene har allerede opdaget et eldorado,« afslører Morten-Moesgaard-Ravnholt.
Både han og Jakob Thøgersen Dahl forstår, hvis daglige brugere af skovene er blevet frustrerede over, at se, hvad der udspiller sig lige nu i Hestehave Skov.
»Det er indrømmet et stort indgreb i en skov, som mange mennesker har et nært forhold til og heldigvis kommer i. Men ved at gøre det over et par måneder i stedet for over flere år, håber vi på forståelse,« siger Jakob Thøgersen Dahl.