Wistoft: »Vi skal som hjemstedskommune bevare vores ejerskab i Aarhus Airport A/S.«

Claus Wistoft (V) er selv en flittig bruger af Aarhus Airport A/S.

Den tidligere Syddjurs borgmester (2014-2017) hører heller ikke til dem, som mener, at Syddjurs Kommune og for den sags syld Norddjurs Kommune skal sige, at med aktieposter for sammenlagt beskedne 9,98 procent er det flintrende ligegyldigt, om man er med, fordi indflydelsen kun er kosmetisk.

»Som hjemstedskommune er det ikke et tema, om vi skal være medejere. Det skal vi naturligvis, alt andet ville ikke være i orden.«

- Hvad opnår Syddjurs af indflydelse med en ejerandel på 4,99 procent?

»Om vi ejer 4,99 procent eller blot en procent er ikke afgørende. Det er signalværdien i, at vi er med som tæller, og så kan det godt være, at vi ikke har den store indflydelse, men det at vi er med betyder bestemt noget. Det gælder også, hvis vi snakker Norddjurs Kommune, hvis du spørger mig, selv om de ikke er hjemstedskommune. Vi ligger på Djursland og skal vise, at vi vil lufthavnen. Der bør slet ikke være til diskussion.«

»Der er tale om en stor arbejdsplads, hvor der foregår rigtig mange samarbejder på tværs teknisk, arbejdsmarkedsmæssigt og måske endog også på det sociale område, hvor vi som kommune har en interesse. Sådan har det været historisk, og sådan er det fortsat.«

»Vi kan ikke forvente, at andre ejere bakker op, nu er det jo primært Aarhus Kommune, hvis vi ikke gør det. Det er min holdning, men det mest interessante spørgsmål lige nu er selvfølgelig, om det vil lykkes at Aarhus Airport A/S at finde nogle private investorer«

- Tror du det vil lykkes?

»De udtalelser, vi hører er, at de er i proces og dialog med nogle. Vi taler selvfølgelig om verdensomspændende firmaer, der vil gå ind og investere. De tænker jo meget mere langsigtet.«

»Men det er et mål, at der skal private investorer ind i selskabet i et omfang på 25-30 procent. Den besked fik man fra EU-Kommissionen allerede i 2016. Det var forudsætningen, at der kom private investorer til som argument for at tillade offentlig støtte fremover.«

Dengang satte EU-Kommissionen en generel deadline for driftsstøtte fra kommuner, regioner og stater til lufthavne. Senest i april 2024 skal alle europæiske lufthavne kunne drives rentabelt uden statsstøtte.

EU-Kommissionen kan ikke udelukke, at statsstøtte også vil være tilladt efter april 2024. Men generelt arbejder Kommissionen hen i mod at udfase statsstøtte til lufthavne.

»Hvis det ikke lykkes at få private investorer ind i et større omfang, føler jeg mig overbevist om, at man også vil få tilgivelse af EU-Kommissionen,« siger Claus Wistoft.

Han bemærker, at forsvaret, det offentlige, jo både i lufthavnene i Karup og Aalborg har bidraget til driften.

»I Aalborg har jeg læst, at man nu vil til at indføre parkeringsafgift. Om det skyldes, at forsvaret vil bidrage mindre til driften, ved jeg dog ikke.«

Tilførte 10 mio. i 2022

I 2019 blev der gennemført en rekonstruktion af Aarhus Airport A/S for at sikre ny vækst og udvikling af lufthavnen. Målet var at gøre den økonomisk og kommercielt bæredygtig sådan at lufthavnen fortsat var attraktiv for flyselskaber og rejsende. Samtidig blev ejerkredsen udvidet med en privat investor, Staus A/S, som bidrog med 30 mio. kroner.

Med rekonstruktionen fik Aarhus Airport et look som moderne lufthavn, men de sidste to år med Corona pressede lufthavnens økonomi helt ekstraordinært. For at sikre en fortsat udvikling af lufthavnen var der således behov for tilførsel af yderligere kapital.

Ejerkredsen fik udarbejdet to uafhængige rapporter fra henholdsvis BDO og Deloitte, som viste, at der ganske vist var en risiko ved at investere yderligere i Aarhus Airport A/S, men at omstillingen godt kunne lykkes, og at investeringscasen var positiv.

På baggrund af oplæg fra Aarhus Kommune om videreudvikling af Aarhus Airport A/S blev der indskudt 200 mio. kr. i lufthavnen fra ejerkommunerne fordelt i forhold til ejerandele, svarende til 9,98 mio. kr. fra hver af Syddjurs og Norddjurs Kommune. Samtidig startede der et arbejde med henblik på at tilføre minimum 90 mio. kr. i privat kapital.

»Det er konsekvensen, når vi er medejer. Aarhus Kommune har retten til købe os ud, ligesom vi har retten til at sige, at vi ikke vil investere. Så bliver vi bare udvandet, som det skete for den private investor.«

Den private investors investering på 30 mio. kroner er i dag intet værd.

Repræsentant i bestyrelsen

Norddjurs og Syddjurs er repræsenteret i Aarhus Airports bestyrelse ved Bente H. Steffensen, forhenværende direktør i Erhverv Aarhus. Tidligere havde direktør emeritus i Djursland Bank A/S Ole Bak funktionen som bestyrelsesrepræsentant.

»Det er med til at sikre, at vi får en løbende rapportering i ny og næ om, hvad der foregår. Bente H. Steffensen gør det på vores økonomiudvalgsmøder.«

»Kommunaldirektør og borgmester inviteres også med til generalforsamlingen og til større begivenheder, så vores ejerandel er med til at sikre, at vi bliver informeret om en stor og historisk virksomhed i vores kommune, som vi godt nok har en beskeden ejerandel i, men har en stor interesse i ligger her, fordi den tilfører Syddjurs beskæftigelse og aktivitet.«

20 år bagefter

Med et passagerantal på 422.000 rejsende i 2022 er Aarhus Airport inde i en stigende periode, men halter fortsat langt efter både Billund og Aalborg.

I Billund kan man præstere 3,7 millioner rejsende, og i det nordjyske ligger man på 1,3 millioner.

Aarhus Airport har en målsætning om at få passagerantallet op på 1,5 millioner i 2029 og et delmål om at nå 870.000 passagerer i 2025. Opnår man 2025-målet, er lufthavnens forventning at opnå balance i regnskabet og dermed undgå underskud. 

- Hvordan ser du fremtiden for Aarhus Airport A/S? Kan den indhente 20 års forsømmelser på 5-6 år?

»Mens Aalborg og Billund bragede derudaf, brugte vi krudtet på en geografidiskussion, som bragte os langt bagefter. Det er jo utroligt, at lufthavnen har overlevet i så mange år uden sin hovedaktionærs opbakning. Hvis man kigger på passagertallet, er vi fortsat langt bagefter Aalborg og Billund, men de næste fem år bliver afgørende. Jeg håber og tror på, at der sker afgørende forbedringer i nøgletallene på de fem år, men jeg kan lige så lidt som alle andre vide om det sker. Mange ting skal lykkes for, at det bliver en realitet«

- Hvis Ikke, hvad så?

»Det må vi så forholde os til, hvis det ikke er tilfældet. Men lige nu er der ikke nogen vej uden om fortsat at investere i tid, manpower og de rigtige mennesker med viden og kompetencer. Man har lige ansat to professionelle ruteudviklere, og sådan skal det være. Det kræver et enormt netværk at gafle ruter. Det er jo dyrt.»

For mange direktørskift

Om de mange direktørskifter, som har kendetegnet Aarhus Aiport A/S, siger Claus Wistoft kort og godt:

»Det er noget rod.«

»Det er ærgerligt, at det har været sådan. Jeg kender ikke til årsagerne i detaljer, men jeg ved, at den indbyrdes kemi mellem direktør og ejere betyder meget. Det er aldrig godt, når en virksomhed skifter direktør over så kort tid, som det har været tilfældet her. Det tror jeg godt, alle kan regne ud, fordi det svækker kontinuiteten og tilliden enormt.«