Ved årsskiftet skyldte borgere og virksomheder små 46 mio. kroner til kommunen – men det er pebernødder

Generelt er Syddjurs Kommune fuldt ud tilfredse med borgere og virksomheders evne til at betale deres regninger til det offentlige.

Artiklens øverste billede
Syddjurs borgerne og virksomhederne er generelt gode til at få betalt deres regninger til det kommunen. Foto: Thomas Borberg

Borgere og virksomheders gæld til det offentlige har været stigende gennem en årrække, og ved udgangen af 2022 var den samlede gæld i alt ca. 152 mia. kr. 

Gældens kursværdi, som giver et mere retvisende billede af, hvad Gældsstyrelsen inden for de gældende regler har mulighed for at inddrive, blev ultimo 2021 vurderet til at udgøre ca. 35 mia. kr.

Det kan man læse i Gældsstyrelsens årsrapport. Styrelsens kerneopgave er at inddrive borgere og virksomheders gæld til det offentlige.

Det gør Gældsstyrelsen på vegne af over 570 offentlige kreditorer, der har penge til gode for blandt andet ubetalte skatter, afgifter, bøder mv

I 2022 har Styrelsen inddrevet 12,6 mia. kr. fra borgere og virksomheder med gæld til det offentlige. Det er 200 millioner kroner mere end året før. 

I juni 2022 indgik Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne aftale om nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige. Det er forventningen, at aftalens initiativer vil bremse og vende gældskurven.

Virksomheder og borgere i Syddjurs er generelt gode til at få betalt deres regninger

Gode betalere

Hos Syddjurs Kommune kan man ikke nikke genkendende til Gældsstyrelsens oplevelser med danskerne som mere og mere gældstyngede.

»Virksomheder og borgere i Syddjurs er generelt gode til at få betalt deres regninger,« siger kommunikationschef Ole Bjarke Nielsen, Syddjurs Kommune.

»Kommunens opkrævning står til rådighed, hvis der er laves afbetalingsordninger med borgere og virksomheder, og i slutningen af 2022 blev lanceret en portal, hvor borgere kan se overblik over udestående, og betale dem f.eks. med mobilepay.«

Borgernes gæld til Syddjurs Kommune svinger mellem 40-60 mio. kr. hen over året.

Udsvingene skyldes primært udsving i kommunes opkrævning af forskellige ydelser. F.eks. opkræves for nogle ydelser månedligt (f.eks. forældrebetaling til daginstitution), mens andre opkræves færre gange (Ejendomsskat, grundsalg).

Der opkræves hvert år for ca. 600 mio. kr. og langt det meste kommer ind igen. 

Afskrivningerne er et udtryk for de penge kommunen aldrig får ind, og i 2022 var afskrivningerne på 627.000 kr. Det er altså ca. en promille, som ikke indhentes. Tidligere år har afskrivningerne dog været større bl.a. fordi Gældsstyrelsen, der indhenter noget af kommunens gæld, har afskrevet en række mindre krav. 

Afskrivninger sker typisk, fordi modtagerne af regningen ikke har betalingsevne. Det kan være virksomheden er gået konkurs eller borgeren har fået gældssanering. Så vurderes det ikke muligt nogensinde at få pengene hjem, og kravet afskrives. 

Hvert år opkræves der ca. 400 mio. kr. fra borgere og ca. 200 mio. kr. fra virksomheder:

Oversigt over indbetalinger:

  • 2020: 627.477.371,05 kr.
  • 2021: 639.906.460,09 kr.
  • 2022: 581.448.591,76

Skylder godt 45 mio.

Hos Syddjurs Kommune indtægtsfører man som som grundlæggende princip opkrævninger til virksomheder og borgere.

»De faglige områder får derfor altid indtægterne med det samme,« anfører Ole Bjarke Nielsen. 

Der er hele tiden bevægelse i, hvor meget borgere og virksomheder skylder.

  • Restance pr. 21.12.2021: 36.870.164,68 (borgere) - 8.430.604,96 (virksomheder) - 45.300.769,64 (Samlet)
  • Restance pr. 31.12.2022: 38.583.497,12 (borgere) - 7.413.208,40 (virksomheder) - 45.996.705,52 (Samlet)

Pr. 31. december 2022 skyldte borgere 38,5 og virksomheder altså sammenlagt næsten 46 mio. kroner til kommunen. Men husk at konklusionen er, at beløbet løbende ændres og det samme gør ’skyldnerne’.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.