Sagsbehandlingstiden er fortsat lang som en stangsspringstang

Syddjurs Kommune kæmper fortsat en tilsyneladende ulige kamp med at overholde en sagsbehandlingsfrist på 6 måneder, som politikerne ellers har stillet borgere, der ansøger om støtte til indkøb af handicapbil, i udsigt.

Artiklens øverste billede
Borgmester Michael Stegger Jensen (S) har orienteret resten af Byrådet om Linda Landrys sag, men vil ikke forholde sig til en enkelt case. Han forventer, at den/de ansvarlige udvalg handler politisk. Arkivfoto

»Har du et varigt handicap, kan du søge om støtte til en handicapbil, men den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er lang i Syddjurs. Dog ikke over et år, som en undersøgelse fra NB-Social for nogen tid viste.«

Det oplyste Syddjurs Kommune i juni 2022, da Lokalavisen på baggrund af en statistik fra netop NB-Social spurgte Syddjurs Kommune, om der var hold i tallene:

Ifølge NB-Socials bilstatistik var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid (april 2022) i sager om støtte til køb af bil efter servicelovens § 114 i Syddjurs

  • I Syddjurs Kommune var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for at få en handicapbil 69 uger i 2020. I 2019 var den på 46 uger, mens den i 2017 var på 35 uger.
  • I Syddjurs Kommune var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved afslag af handicapbil på 80 uger. I 2019 var den på 28 uger, mens den i 2017 var på 55 uger.

Som udgangspunkt er et år lig med 52 uger.

I juni 2022 oplyste Syddjurs Kommune, at man på dette tidspunkt havde 16 igangværende sager vedrørende støtte til køb af bil, som var søgt i 2021 og ligeledes fire hvad angår særlig indretning.

Må vente et år

Linda Landry, Ryomgård, har henvendt sig til Lokalavisen.

Hun ansøgte Syddjurs Kommune 25. august 2022 om lån til køb af handicapbil med visheden om, at der politisk var meldt en frist for sagsbehandlingen på seks måneder.

Linda Landry fortæller, at hun siden oktober har forsøgt at kontakte de ansvarlige hos Syddjurs Kommune »for at se om der var noget jeg kunne gøre for at assistere dem i min sag.«

»Siden 10. januar 2023 har jeg forsøgt adskillige gange at komme i kontakt med dem, og er flere gange blevet lovet, at de vil ringe tilbage,« fortæller hun.

Der blev ringet tilbage til hende ti dage senere, og meldingen var nedslående, ifølge Linda Landry:

»De fortalte mig, at de slet ikke engang er begyndt at se på min sag, og at der er mindst 3-4 sager foran min. Adspurgt om hvordan det lige hang sammen med en 6 måneders behandlingsfrist, var svaret ganske køligt: »Tjaa, det er jo vedtaget fra politisk hold. Det kan vi ikke overholde.«

»Det eneste hun (sagsbehandleren hos Syddjurs Kommune, red.) ville/kunne gøre, var at sende mig et brev hvor der står, at de beklager, at de ikke kan nå at behandle min sag, og hvornår jeg i stedet kan forvente den afgjort. Det er så kommet nu. Nu forventer de ikke at afgøre min sag før 28. august 2023. Over seks måneder for sent i forhold til de fastsatte sagsbehandlingsfrister,« bemærker Linda Landry.

Derfor har jeg også en forventning om, at det eller de udvalg, hvorunder området sorterer, handler på det.

Michael Stegger Jensen, borgmester

Vidtrækkende konsekvenser

Linda Landry er flexjobber, grundet bl.a. dobbeltsidet hoftedysplasi, som er forsøgt afhjulpet i højre side med tre operationer, som kun har forværret hendes smerter. 

»Jeg har udposninger på diskus i lænden, som giver nervesmerter hele vejen ned i benene. Jeg lever et liv med konstante nerve og muskel smerter i hele kroppen, og er endt der hvor jeg pt. har en bil, som jeg har svært ved at bruge, fordi den har alt for lav indstigning og giver mig en meget fastlåst kørestilling, som min krop reagerer på, efter selv meget korte ture,« forklarer hun.

Hun forsøger at få en hverdag til at hænge sammen med to flexjobs og transport til egen læge, hospitals- og kiropraktorbesøg. 

Tillige kører Linda Landry en del med sin datter, der også kæmper med en række ting rent fysisk.

»Udsigten til at skulle vente i yderligere seks måneder kan jeg slet ikke overskue. Som jeg også meddelte hende (sagsbehandleren hos Syddjurs Kommune, red.) i telefonen (i januar red.), så kan det reelt set betyde, at jeg kan blive nødt til at sige begge mine jobs op, da jeg ikke kan blive ved med at holde til transporten frem og tilbage,« siger Linda Landry.

»Rigtig beklageligt«

Lokalavisen har spurgt hos Syddjurs Kommune, hvorfor en sagsbehandlingstid på over et år er nødvendig?

Leder af visitation til sundhed og omsorg Nina Særkjær Olsen skriver følgende tilbage i en mail:

»Vi er opmærksomme på den udfordring, som her beskrives. Vi har desværre en forlænget sagsbehandlingstid på ansøgninger til støtte til køb af handicapbil. Det er relativt komplicerede sager, hvor der skal indhentes oplysninger fra flere parter. 

I de sager, hvor vi ikke kan overholde den politisk fastsatte sagsbehandlingsfrist, sørger vi for at orientere borgeren om forsinkelsen og om hvornår sagen forventes afgjort. Som man kan se, er det også sket i den pågældende henvendelse (fra Linda landry, red.). 

Det er rigtig beklageligt, at der i øjeblikket er en forlænget sagsbehandlingstid på handicapbiler, og vi arbejder på at nedbringe ventetiden.«

Det er rigtig beklageligt, at der i øjeblikket er en forlænget sagsbehandlingstid på handicapbiler, og vi arbejder på at nedbringe ventetiden.

Nina Særkjær Olsen, leder af visitation til sundhed og omsorg

Borgmester inde over

Linda Landry var forbi Michael Stegger Jensens ’åbne borgmesterkontor i Pindstrup i sidste uge, hvor hun præsenterede sagsforløbet.

Det bekræfter Michael Stegger Jensen overfor Lokalavisen.

»Det er korrekt, og på denne måde bliver hele Byrådet også orienteret,« siger borgmesteren.

»Jeg vil ikke forholde mig til en enkelt sag, men er selvfølgelig interesseret i, hvad der sker på området, og om der er tale om en generel tendens med lange sagsbehandlingstider. Derfor har jeg også en forventning om, at det eller de udvalg, hvorunder området sorterer, handler på det.«

Borgmesteren vil ikke forholde sig til, om det er manglende ressourcer (læs mandskab), der er årsag til, at de politisk udmeldte sagsbehandlingstider kan overholdes.

»Jeg synes, det vil være oplagt at få undersøgt, hvordan andre kommuner gør tingene, og se om vi kan lære noget.«


Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.