Syddjurs Byråd kan ikke sige: »Fortsat ja til varme hveder - nej til at smøre madpakker dagen før Store Bededag«

Store bededag stammer tilbage fra 1686 i den tidlige enevælde, hvor det ikke handlede ikke om at holde fri, men om at gå i kirke og bede i et forsøg på at formilde Guds vrede.

Det er sikkert ikke et forsøg på at formidle Guds vrede, men noget helt andet, der nu får Nye Borgerlige i en række byråd og kommunalbestyrelser til næste møde at få følgende enslydende tekst med på dagsordenen:

»Vil et flertal i Syddjurs Kommune beslutte at bibeholde Store bededag som en kommunal fridag.«

Nye Borgerlige begrunder i en pressemeddelelse sin politiske happening - andre vil kalde det symbolpolitiske handling således:

»Store bededag er langt mere end en fridag… det er en følelse og en flere hundrede år gammel tradition, som nu bliver taget fra familierne og danskerne!

Store bededag er det friske forårspust i en travl hverdag. Det er frirummet efter en lang vinter. Det er de varme hveder. Det er konfirmationerne på en solbeskinnet bededag. Det er øllen, der bliver nydt på kajkanten i den lokale lystbådehavn. Det er sportsstævnerne over det ganske land. Det er sommerhusturen og det er den sociale sammenkomst med venner og familie…

Og alt det fjerner regeringen med et pennestrøg… det er ikke i orden,« skriver Nye Borgerlige i pressemeddelelsen.

Kan ikke ignorere et folketingsflertal

Forslaget om at afskaffe Store bededag som fridag/helligdag blev vedtaget forleden med 95 stemmer mod 68 på Borgen. Radikale Venstre stemte med SVM-regeringen.

Spørgsmålet er om et byråd kan ignorere en beslutning truffet i Folketinget?

Svaret er klart ’NEJ’, ifølge Kommunernes Landsforening.

KLs administrerende direktør Kristian Vendelbo skriver i en generel mail til landets kommuner:

»Det ligger uden for kommunernes handlerum at genindføre frihed med løn for kommunens ansatte på Store bededag. Efter vedtagelsen af lov om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som helligdag, er den ikke længere en søgnehelligdag i overenskomsterne. Dette indebærer at den effektive arbejdstid for den enkelte lønmodtager stiger med én arbejdsdag. Loven berører i øvrigt ikke kommunernes hidtidige muligheder for at tilrettelægge åbningstider og arbejdstid.

Et kommunalbestyrelsesmedlem kan fremsætte medlemsforslag i kommunalbestyrelsen, hvis forslaget omhandler et kommunalt anliggende. Hvis medlemsforslaget ikke vedrører kommunale anliggender, skal borgmesteren som mødeleder ved mødets begyndelse gøre opmærksom på, at der efter borgmesterens opfattelse er tale om et emne, der ikke kan behandles, og som derfor må afvises fra dagsordenen.«

Lang historie

Historien om Store bededag går tilbage til 1686, hvor biskop Hans Bagger på vegne af Christian 5. afskaffede en række protestantiske bods- og bededag og samlede dem i ’store bededag’. Herefter var der dog stadig 19 helligdage i den danske kalender. 

Men så ramte helligdagsreformen i 1770, og man afskaffede ikke mindre end 11 helligdage, hvoraf mange rakte tilbage til tiden før Reformationen i 1536. 

Det drejede sig blandt andet om 3. juledag, 3. påskedag, 3. pinsedag, men også Marias renselsesdag (også kendt som kyndelmisse, 2. februar), Mikkelsdag (29. september), Helligtrekongersdag (6. januar) og Allehelgensdag (1. november). 

Hver gang har det handlet økonomi. 

I 1770 hang statens finanser i laser efter nogle år med høje udgifter til militæret, fordi beredskabet havde været højt under Den Preussiske Syvårskrig (1756–1763), og ikke mindst havde den heftige oprustning under krisen, da Peter 3. af Rusland kortvarigt blæste til kamp mod Danmark, været enormt dyr. 

Nu er det igen hensynet til forsvaret, der skal veje højere end helligdagen. 

Store bededag falder altid i foråret på fjerde fredag efter påske og dermed tre uger før pinse. I år er det 5. maj.

Afskaffelsen får virkning fra 2024.

Kilde: Politikens Danmarkshistorie