Borgmesteren er skam en flinker fyr og helt nede på jorden

Rådhuset i Ebeltoft, der i fordums dage fungerede som privathospital for de økonomisk velpolstrede med for mange penge i baglommen under navnet The Mermaid Clinic i Ebeltoft, kan godt minde om en mystisk katedral i miniformat set udefra, hvis man aldrig har betrådt de hellige haller.

Oskar Frank Alsted, 15, havde kun lige haft skoene indenfor på rådhuset i Borgerservice for at få lavet pas og oprettet MitID, før ungersvenden fra Syddjurs Friskole klokken 8.30 skarp - ukristeligt tidligt for en teenager med hang til skønhedssøvn - forleden mandag gjorde sin entre med en aftale i hånden om fire dage i erhvervspraktik hos borgmester Michael Stegger Jensen (A).

Mens flere fra klassen fik opfyldt deres yndlingspraktiksted, danske Jenser ved Forsvaret, var unge Alsted anderledes på herrens mark, men en mail til borgmesteren gav pote.

»Jeg er rigtig glad for samfundsfag i skolen, selvom jeg ikke følger ret meget med i politik i Syddjurs, men så foreslog min mor borgmesteren, og det lød ikke så tosset,« siger Oskar Frank Alsted.

Borgmester Stegger reagerede positivt på henvendelsen, og så var den hjemme.

Omfattende program

Borgmesteren og hans bagland var forberedte til tænderne, da praktikanten dukkede op første mødedag.

»Jeg havde fået tilsendt et program for de fire dage, og jeg tænkte sådan lige »fuck, hvor skal jeg meget«,« husker Oskar Frank Alsted. 

I aftaleteksten var det understreget overfor praktikanten, at han naturligvis ikke efterfølgende kunne gå hjem til familien og til venner og veninder og plapre løs om, hvad der var blevet sagt for lukkede døre på Steggers kontor.

Borgmesterens sekretær hentede ham ved indgangsdøren og tog ham med videre til borgmestergangen, hvor Michael Stegger Jensen regerer med støtte fra alle sin bagmænd, der med et lille omskrevet citat fra en sikkert glemt CV Jørgensen sang: » (..)rækker ham de blomster, han ikke ka’ nå, er til rådighed døgnet rundt & så flinke at det næsten gør ondt.«

Borgmesteren, der har for vane at hilse på ’fodboldmaner’ på sine gæster, tog vel imod i ’omklædningsrummet’ og satte straks scenen.

»Vi skulle forberede borgmesterens kommende besøg i Thorsager i marts, hvor han skal være en hel dag. Det fik jeg lov til at være med til sammen med hans sekretær, og jeg fornemmede hurtigt, at de både kunne pjatte sammen og fyre jokes af.«

Tale og debatindlæg

Oskar Frank Alsted følte ikke på noget tidspunkt i løbet af ugen, at han var gået forkert eller var til besvær.

»Jeg synes virkelig, folk var søde og rare og klar til at svare, når jeg havde spørgsmål. Borgmesteren var nem at snakke med og helt nede på jorden.«

Undervejs vankede der et par bundne opgaver: ’Skriv et læserbrev om noget, du brænder for’, og ’Skriv et udkast til en tale, som du senere skal holde for borgmesteren’.

Læserbrevet har allerede været bragt på syddjurs.lokalavisen.dk og handlede om behovet for et havnebad i Ebeltoft, som de unge efter Oskar Frank Alsteds mening vil juble over at se blive til virkelighed.

Talen blev holdt for borgmesteren, der klaskede en ’en høj femmer’ som karakter.

Med sine erfaringer fra hverdagen på en friskole, appellerer Oskar Frank Alsted til, at skolerne får meget mere selvstyre. Mon ikke SVM-regeringen er enige? Læser man regeringsgrundlaget står der ’frisættelse’ på næsten hver anden side. Et andet ord for, at dem, der er på åstedet, nok bedst ved, hvor skoen trykker.

Teenageren argumenterer bl.a. for, at mødetiderne på skolerne bør laves om, så de passer til unges døgnrytme: 

» (...) forskere konkluderer at den mest passende mødetid for en 15-16-årige er klokken 10. Det er, hvis altså det skal passe bedst til deres biologiske døgnrytme. For en 18-årig er det klokken 11. At vække en 16-årig klokken 07:00 om morgen og forventer, at han præsterer sit fulde potentiale, svarer til at vække en voksen klokken 04:00 og forvente det samme. Igen, hvis ledelsen, lærerne og skolebestyrelserne havde lov til selv at bestemme mere, ville de kunne justere mødetiderne til deres elevers behov, gøre dem mere engageret og måske endda forbedre deres karakterer.«

Hård tørn

Selvom Oskar Frank Alsted, der skal på efterskole, når skolen er slut, og sikkert senere på Syddjurs Gymnasium, ikke er klar til at blive politiker med det første, har besøget hos borgmesteren på rådhuset og med på ture ude i samfundet, bl.a. til borgmesterens tirsdag i Pindstrup, alligevel været givtigt - næsten.

»Det var hårdt og lidt kedeligt at høre om i halvanden time, hvordan medarbejderne i natur, teknik og miljø arbejder.«

Det frembragte vist et gab og tunge øjenlåg hos unge Alsted.

Modsat var halvanden time med kommunens erhvervsplaymaker Heine Carlsen noget, som teenageren begejstret tog med sig hjem til yderligere refleksioner.

Et forskræpmøde med relevante embedsmænd, som skulle klæde borgmesteren på, inden et Økonomiudvalgsmøde nåede Oskar Alsted også.

Det samme med en tour de force om kommunens whistleblowerordning.

»De ligner nogle meget vigtige mennesker, for her er da godt nok dødt, tænkte jeg, da jeg første gang gik ind på borgmestergangen, men det viste sig jo, at alle er både sjove, hjælpsomme og søde. Det var med til at gøre mine fire dage til en god oplevelse.«