Danmarks Naturfredningsforening placerer aben på den forkerte skulder, siger udvalgsformand Kim Lykke Jensen

I 2019 fik kommunerne til opgave af et folketingsflertal at sikre lokale, frivillige aftaler om at beskytte de sårbare drikkevandsboringer mod pesticider inden udgangen af 2022. Det kan man læse i tillæg til Pesticidaftalen indgået af den daværende Venstre, Konservative og Liberal Alliance regering med stor opbakning fra andre partier i Folketinget. Miljøministeren hed i øvrigt Jakob Ellemann-Jensen.

Men indsatsen har slået fejl, og kun en brøkdel af områderne er blevet beskyttet. Heller ikke i Syddjurs Kommune er man nået i mål.

Det fastslår Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse.

Samlet set er kommunerne inden nytår kun kommet i mål med at beskytte 6,6 procent af de BNBO’er, der er vurderet til at have et beskyttelsesbehov. I Syddjurs Kommune er der tale om 1 procent, ifølge Danmarks Naturfredningsforening.

Foreningen har lavet en BNBO-status ved årsskiftet på baggrund af data fra Danmarks Arealinformation.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforenings opgørelse/oversigt har Syddjurs Kommune i alt skullet gennemgå 121 BNBO’er, hvoraf den har vurderet, at 69 kræver beskyttelse. Ved udgangen af 2022 var der indgået og indberettet frivillige aftaler for en enkelt af dem, mens der var tilbudt aftaler i yderligere 20 tilfælde.

Maria Reumert Gjerding, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, udtaler i pressemeddelelsen: 

»Vi ved, at mange kommuner, vandværker, jordejere og landmænd har fundet processen meget besværlig. Den her øvelse har ikke været nem for nogen, og det understreger jo blot, at strategien med at lægge det ud til kommunerne at sikre frivillige aftaler har været forkert. Hvis vi vil beskytte vores drikkevand nu, så skal vi en anden vej.«

Nærlæs lige aftalen

Adresseavisen har spurgt Kim Lykke Jensen (SF), formand for Natur, teknik og miljøudvalget i Syddjurs, om han lægger sig fladt ned, og erkender, at kritikken fra Danmarks Naturfredningsforening møntet på Syddjurs er berettiget?

»Journalisten, der har skrevet pressemeddelelsen på vegne af Danmarks Naturfredningsforening har tydeligvis misforstået tillægget til pesticidaftalen. Der står helt klart, at indgåelsen af frivillige aftaler er et anliggende mellem vandværker og lodsejere,« siger Kim Lykke Jensen.

Han hæfter sig ved, at det netop er det, som Birgit S. Hansen (S), borgmester i Frederikshavn Kommune og formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, udtaler i den nævnte pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening:

»Beskyttelsen af vores drikkevand har topprioritet for os, og i kommunerne har vi i den grad lagt os i selen med vores del af opgaven. Men det er altså vandværkerne og lodsejerne, der har skullet indgå de frivillige aftaler, og det er virkelig ærgerligt at se, at det kun er lykkedes få steder.«

Billedet er mere nuanceret

»Kommunerne skal kun udpege BNBO-områderne og i øvrigt blot bistå vandværkerne med praktisk hjælp. Ifølge vores miljøafdeling er der siden årsskiftet blevet indgået yderligere aftaler. Jeg er dog overrasket over, at der ikke er blevet indgået flere, fordi vi efterhånden har haft en lang række sager på byrådets dagsorden om netop de lokale aftaler. Jeg tør dog ikke sige, om disse godt 20 sager står i kø ved Tinglysningskontoret, men de er formentlig i proces,« siger Kim Lykke Jensen, og supplerer:

»Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er der 121 BNBO-områder i Syddjurs. Det er sikkert korrekt, men med i det billede hører, at rigtig mange af vores vandværker er i gang med at enten fusionere, blive overtaget af andre vandværker, at etablere nye kildepladser eller få vand fra andre vandværker. Når det kommer til at ske, bliver der lukket rigtigt mange boringer – og disse BNBO-områder forsvinder dermed. De vandværker, som er i den kategori, har naturligvis ikke brugt kræfter på at få indgået aftaler med de lokale landmænd.«

Christiansborg har nølet

Kim Lykke Jensen retter skytset mod Christiansborg, fordi man her efter hans opfattelse har nølet.

»Jeg synes, at man fra Christiansborg har nølet i forhold til beskyttelsen af vores grundvand. Allerede i 1990 blev det konstateret, at der var pesticidrester eller nedbrydningsstoffer i 7 procent af de undersøgte grundvandsboringer. Hvis man dengang for alvor havde reageret, tror jeg ikke, at vi ville have stået med problemer i det omfang, som vi nu ser.«

Han efterlyser handling fra Christiansborg og er enig i, at Christiansborgtilgangen om at gå frivillighedens vej er slået fejl.

»Det er åbenbart nødvendigt med et decideret lovindgreb - og jeg forventer, at Christiansborg får sat gang i dette hurtigst muligt. Det var i hvert fald det, man lovede før valget. Rent politisk har vi i Syddjurs for længst besluttet at give lokale påbud de steder, hvor der ikke kan opnås frivillige aftaler – forvaltningen går i gang med dette så snart, der kommer en udmelding fra Christiansborg,« lover Kim Lykke Jensen.