Både Norddjurs og Syddjurs tager sig skidt ud

Det forventes, at cirka 14 procent af de danske unge, som forlod grundskolen i 2021 vil stå uden uddannelse i 2029. Både Norddjurs og Syddjurs ligger over landsgennemsnittet, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Artiklens øverste billede
20 pct. i Norddjurs og 15 pct. i Syddjurs af den ungdomsårgang, der afsluttede 9. klasse i 2021, forventes ikke at have fået en ungdomsuddannelse i 2029. Arkivfoto: Søren Vendelbo

19,9 procent af de unge i Norddjurs Kommune, der afsluttede 9. klasse i 2021, forventes ikke have fået en ungdomsuddannelse i 2029, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. 

Analysen viser, ikke overraskende, at der er store geografiske forskelle på, i hvor høj grad det vil lykkes at uddanne unge frem mod 2029.

I fem nordsjællandske kommuner er der tale om cirka 7 procent. 

På landsplan forventes 14 procent af årgangen at stå uden uddannelse i 2029, hvilket er et stykke over den politiske 2030-målsætning.

I analysen har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd taget udgangspunkt i profilmodellen, som fremskriver den forventede uddannelsesadfærd for ungdomsårgange, og som Børne- og Undervisningsministeriet netop har opdateret.

Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan man forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år under følgende antagelser:

  • Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse.
  • Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse.

Over landsgennemsnittet

Ud over enkelte små økommuner er Morsø den kommune, hvor den største andel af 2021-afgangseleverne forventes at stå uden en uddannelse. 23 procent af de unge fra Morsø Kommune forventes ikke at have fået en ungdomsuddannelse, inden der er gået otte år efter grundskolen.

I den anden ende af skalaen forventes det, at cirka 7 procent af de unge fra de rige nordsjællandske kommuner Hørsholm, Allerød, Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk vil stå uden en uddannelse.

Norddjurs ligger i øverste kategori, men Syddjurs ligger med sine 15,4 pct. pænt over landsgennemsnittet.


»Vi har generelt en stor udfordring med, at rigtig mange unge ikke får en uddannelse og dermed bliver efterladt på perronen på fremtidens arbejdsmarked. Men der er rigtig stor forskel på, hvor stort problemet er forskellige steder i landet,« udtaler siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, på baggrund af tallene.

»Det kan få stor betydning for uligheden i Danmark i fremtiden. I den ene ende af landet vil op mod hver fjerde ung stå uden en ungdomsuddannelse som 25-årig, og så er de måske allerede godt på vej ind i en livslang tilværelse som ufaglært med lave lønninger og løs arbejdsmarkedstilknytning, mens de unge i Nordsjælland er godt på vej mod lange uddannelser og højtbetalte jobs,« udtaler Emilie Agner Damm.

»Der tegner sig et Danmarkskort, hvor det er svært at for unge fra de kommuner, der også kæmper med andre sociale problemer og mange borgere på overførselsindkomst at få en uddannelse,« siger Emilie Agner Damm.

Langt fra politisk målsætning

På landsplan forventes det ifølge analysen, at 14 procent af de unge, som forlod 9. klasse i 2021, står uden uddannelse otte år efter afgang fra grundskolen – altså i 2029.

Det er 4 procentpoint højere end den politiske målsætning, som et bredt flertal af Folketinget indgik en aftale om i 2017. 2030-målsætningen siger, at højst 10 procent af en ungdomsårgang må stå uden uddannelse, når de fylder 25 år.

»Vi har en vigtig opgave med uddannelse af de unge i de kommende år. Ellers risikerer vi at stå med en stor ufaglært arbejdsstyrke, og vi ved fra andre fremskrivninger, at det netop er en type arbejdskraft, som virksomhederne i mindre og mindre grad kommer til at efterspørge,« noterer Emilie Agner Damm.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i en tidligere analyse kigget på netop den gruppe af kunde, som ikke får en uddannelse.

Analysen peger på mangeartede udfordringer for gruppen og viser, at mange har en rygsæk fuld af udfordringer ud over manglende uddannelse og lav beskæftigelse: Psykiske diagnoser, social og familiemæssig baggrund, kriminel løbebane m.m.

Emilie Agner Dahm peger på den relativt nye FGU-uddannelse, som det, der kan være med til at bedre situationen.

FGU er en uddannelse, der henvender sig til unge under 25 år, som ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse og som heller ikke er i beskæftigelse.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.