Økonomiudvalget har nedjusteret forventningerne til grundsalg med ti mio. kroner

Der er i årets første tre måneder solgt kommunale byggegrunde for små syv mio. kroner eks. moms.

Artiklens øverste billede
Formand for Thorsager Distriktsråd Klaus Bertram Mikkelsen udpegede på sidste uges borgmesterrundtur i byen på et område bag skolen, der grænser op til byens fodboldbaner, som en oplagt mulighed til en ny kommunal udstykning i Thorsager, der snart får 15 kommunale byggegrunde at gøre godt med på Hvedevangen. Foto: Lars Norman Thomsen

Det er ikke, fordi der mangler kommunale byggegrunde på hylderne i Syddjurs.

Tempoet i salget er imidlertid gået meget ned siden rekordåret 2021 og året forinden.

Den vigende tendens i 2022 fortsætter i 2023, viser salgsbarometret.

»Syddjurs Kommune oplever, at der generelt er interesse for at købe villagrunde, men en del interesserede købere vælger at reservere i stedet for at købe en grund,« siger kommunikationschef Ole Bjarke Nielsen.

Potentielle købere fortæller, at de afventer salg af deres nuværende ejendom, før de kan skrive under på en aftale om køb af en byggegrund. 

En naturlig følge af energikrisen, stigende inflation, stigende renter og generel økonomisk afmatning.

Syddjurs Kommune oplever, at der generelt er interesse for at købe villagrunde, men en del interesserede købere vælger at reservere i stedet for at købe en grund.

Nedjustering

Økonomiudvalget tog bestik af situationen på sidste uges møde:

- Forventet salg af grunde er nedjusteret til 32 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget på 42 mio. kr. Der forventes derfor mindreindtægter for 10 mio. kr. i 2023.

- På puljen til investeringer, jordkøb og ejendomme forventes mindreudgifter på 10 mio. kr.

Meget på hylderne

Tidligere byrådsmedlem Flemming Hansen, Mørke, nu medlem af det lokale distriktsråd har i spørgetiden forud for flere byrådsmøder efterlyst kommunale byggegrunde i Mørke.

Han har været i kontakt med borgmester Michael Stegger Jensen om problemet, ligesom han har holdt møde med formand for Erhvervs- og planudvalget Kasper Kolstrup Møller (C).

Flemming Hansen har længe, sammen med det lokale Mørke byrådsmedlem Ole Sønderskov Hansen, kritiseret Syddjurs Kommune, og dermed også Byrådet, for at forbi Mørke, som den eneste af de fem letbanebyer, men uden at få andet svar tilbage end forståelse og forventninger og et »Hej Flemming. Tak fordi du kom, og kom nu rigtig godt hjem til Mørke.«

Kigger man ellers på, hvad der er på hylderne af kommunale byggegrunde, så er status her ved indgangen til april: 

  • I udstykningen på Højsletvej/Enggårdsbakken i Kolind er der i alt 12 grunde til salg
  • På P. Vejsgaardsvænget i Ryomgård er der 16 grunde til salg, hvoraf to er reserveret
  • På Carl Th. Dreyers Vej I Ebeltoft er der seks grunde til salg, hvoraf en er reserveret
  • I Kappelgårdparken i Rønde er der 16 grunde til salg, hvoraf tre er reserveret
  • På Sønderskovbakken i Nimtofte er der 8 grunde til salg, hvoraf 1 er reserveret
  • På Elkærbakke/Terpenhøjvej i Vrinners er der 14 grunde til salg

Hvedevangen spøger

Syddjurs Kommune forventer i løbet af foråret i år at kunne udbyde 15 nye villagrunde på Hvedevangen i Thorsager. 

Arbejdet med at byggemodne området med blandt andet kloak, el og veje er i fuld gang.

Byrådet vedtog i april i 2021 en ny lokalplan for boligområdet i Thorsager, der giver plads til 42 nye parcelhuse i letbanebyen.

Udstykningens første etape, de 15 byggegrunde, var forventet udbudt i slutningen af 2022, men byggemodningen blev udsat.

Det skyldes et skovstykke på det pågældende område, der måtte lade livet for, at der kan blive bygget huse.

Her hyggede ynglende fugle og andre dyr i skoven sig lystigt, og deres hyggestunder i parringssæsonen fik de lov til at bevare.

Forsinkelsen betød, at en forventet indtægt på salg af grundene i Thorsager i 2022 på ca. 4 mio. kr. måtte skrinlægges.

Venstrefløjens gamle slogan: »For mennesker og natur – ikke profit,« blev accepteret bredt i Byrådet.

Stadionvej udsolgt

Der er i årets første tre måneder solgt kommunale grunde for 6.658.711 kroner eks. moms.

I dette tal indgår bl.a. indtægter fra salg af de sidste villagrunde på Stadionvej i Hornslet. Samtlige 36 grunde i denne udstykning er nu solgt, oplyser Syddjurs Kommune.

Grundene er omfattet af lokalplan 429.

 

Syddjurs Kommune sælger kommunale grunde i et adstadigt tempo i 2023. Forventningerne til indtægterne i år er netop nedjusteret med ti mio. kroner Foto: Syddjurs Kommune





Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.