Gamle travere tog en tur til i den offentlige manege

Hornslet Distriktsråd havde i forbindelse med årsmødet årsmødet den 17. april sat lokale ’byrødder’ i stævne til offentlig debat – uden nævneværdigt nyt under solen..

Artiklens øverste billede
Jan Fischer og tre andre Hornslet politikere måtte igen stå på mål for kritik af Syddjurs Kommunes tilskudsmodel på skoleområdet. Arkivfoto

Selvom spørgelysten var stor og fremmødet over forventning, var der ikke megen ’skraldebang’ over den debat, der var lagt op til i forlængelse af Hornslet Distriktsråds årsmøde mandag 17. april.

Fire Syddjurs-byrødder med hjemmeadresse i Hornslet var inviteret til årsmødets anden del, en debat under tematikken: ’Udvikling – sammen eller hver for sig?’. Morten Siig Henriksen fra SF, Henriette Qvist fra Venstre, Jan Aude fra Konservative og Jan Fischer fra Socialdemokratiet havde meldt parat til en aften i hallen med spørgelystne borgere.

Distriktsrådets arbejde

Først var Hornslet Distriktsråd på banen med en årsberetning og en opsummering af de hovedpointer, som distriktsrådet arbejder for i deres funktion som bindeled mellem kommunens mange indgange og de lokale borgeres bekymringer, frustrationer og konstruktive inputs – præsenteret ved distriktsrådsmedlem Ida Uhrenholt.

Især byudviklingen med en hastigt stigende befolkningstilvækst, der ifølge distriktsrådet også skal følges op af tilsvarende serviceydelser i forhold til skolebørn, ældre og alt derimellem, samt byggeprojekter i byen, der enten risikerer at bryde med lokalplansintentioner om fx flere bynære seniorvenlige boliger – eller rykker tættere på naturområderne, som Hornslet Vest, hvor der varsles dispensation til at bygge tættere end de nuværende 300 meter på en skovlinje.

Byens trafik og de bløde trafikanters vilkår er ligeledes et af distriktsrådets store fokusområder. Med flere indbyggere, større befolkningstæthed og afledt øget trafik ligger det distriktsrådet meget på sinde at sikre, at byens skoleelever fortsat har sikre stier eller veje, de kan benytte på vej til deres uddannelse og fritidsaktiviteter.

Syddjurs Kommunes tildelingsmodel til kommunens skoler fik også endnu en tur i den offentlige manege. Mange Hornslet-borgere stiller sig uforstående over for, at de med den største skole i kommunen set på elevtal også er en skole, hvor det økonomiske tilskud pr. elev for over halvdelen af de knap 900 elever ligger på 72 % af kommunegennemsnittet. En gammel debat om et kommunalt nul sums-spil, der endnu en gang vendte tilbage til et politisk spørgsmål som modsvar: ’Hvilken skole, vil I så lukke i stedet?’

Inden den offentlige debat gik i gang, var der afstemning om nye medlemmer i distriktsrådet, der har udvidet fra 7 pladser til 11. 

Pengene rækker ikke

De fire politikere fik alle ordet til en kort præsentation, og så startede halvanden times debat, hvor især de to gange Jan tog ordet - med Fischer som den mest frembrusende - men talestrømmen var mere knap fra Venstres Henriette Qvist og SFs Morten Siig Henriksen – i hvert fald i de første 20 minutter.

Kommunen fattes penge, blev et af aftenens hovedbudskaber – og også go-to-svaret på de fleste spørgsmål: Hvorfor får Hornslet Skoles elever tildelt færre midler end andre af kommunens folkeskoler?

Hvad med foreningslivet – hvorfor er der barberet i deres tilskud?

Hvad med de farlige trafikområder i Hornslet – hvorfor gør man ikke mere ved dem?

Pengene rækker ikke, som det ser ud nu, lød svarene.

Det er positivt med den fremgang, vi oplever herude, men vi oplever også, at det nogle gange kan være svært at engagere de nytilflyttede.

Tilfreds formand

Selvom debatten ikke bød på de store overraskelser, indvendinger eller udmeldinger, så var det en tilfreds formand for distriktsrådet, der rundede aftenen af.

»Det er gået godt. Jeg havde ikke forventet så stort et fremmøde. Men der er også et stort lokalt fokus i øjeblikket på, at vi er et område, hvor der sker rigtig meget, og det er samtidig i en tid, hvor kommunen fattes penge, så hvordan får vi det hele til at følge med?,« siger hun og fortsætter:

»Jeg tager med fra i aften, at der blev stillet så mange gode spørgsmål – at flere og flere interesserer sig for deres by og deres område. Og så gør vi alt, hvad vi kan for at nå ud med de budskaber,« siger Anja Nielsen, der ved generalforsamlingen blev genvalgt til distriktsrådet, som hun har været aktiv i siden 2011.

Anja Nielsen er motiveret af at være med til at præge udviklingen i den by, hun er født og opvokset i, fortæller hun. Og noget af det, der optager hende, er, at der bliver skabt gode relationer til de mange nye borgere, der kommer til Hornslet i øjeblikket. 

Som blandt andet gennem den såkaldte ’TilflytterGåTur’, som rådet var medarrangør på tilbage i august, og som de satser på at gentage. Forhåbentlig med endnu flere nye Hornslet-borgere, end de 15, der mødte op i 2022, siger formanden.

»Det er positivt med den fremgang, vi oplever herude, men vi oplever også, at det nogle gange kan være svært at engagere de nytilflyttede,« siger hun.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.