Socialdemokratiet bygger nu sammen fremtidens hus under de blodrøde faner
Helt som ventet bliver Jan Bruno Jensen formand for den nye partiforening Socialdemokratiet Syddjurs, der formelt stiftes 1. juni 2023.
Socialdemokratiet går ikke længere med paraply i Syddjurs efter, at det er blevet kendsgerning, at der ikke længere er to partiforeninger som bærer Socialdemokratiets navn i kommunen.
Socialdemokraterne i Syddjurs Vest har længe appelleret til kollegerne i øst, Socialdemokratiet i Ebeltoft & Omegn, om en fusion, og det blev efter mange tilløb konfirmeret på to ordinære og to ekstraordinære generalforsamlinger tidligere på året.
Derfor kunne omkring 30 medlemmer samlet i A-Huset i Rønde mandag aften skåle med hinanden, smide den socialdemokratiske paraplyorganisation ud, og hilse Socialdemokratiet Syddjurs velkommen med formel stiftelse 1. juni 2023.
Den nyvalgte bestyrelse er lige så lang som en stangspringsstang og er pænt fyldt op med medlemmer fra både nord, syd, øst og vest:
- Formand: Jan Bruno Jensen
- Politisk næstformand: Daniel Buttenschøn
- Næstformand organisatorisk: Christina Kejser Sørensen
- Kasserer: Søren Holmgaard
- Borgmesterkandidat: Michael Stegger Jensen
- Ole Sønderskov Hansen
- Sigurd Gammelgaard
- Peter Ravn
- Lene Straarup
- Svend Erik Kjær Laursen
- Jon Buttenschøn
- Arvid Bech
- Birgit Rasmussen