Borgerforslag om trafiksikkerhed og regnvand behandlet i byrådssalen
Der er med ordningen om borgerforslag ikke langt fra borgerne til byrødderne i Syddjurs Kommune, men der er til gengæld noget længere mellem et borgerforslag og en politisk beslutning
I knap et år har det været muligt at indsende borgerforslag til Syddjurs Kommune, som Byrådet forpligter sig til at sætte på dagsordenen, hvis forslaget modtager 500 underskrifter.
Muligheden for at påvirke sit nærdemokrati har Tom Vestergaard fra Hornslet udnyttet, og der var således på sidste byrådsmøde hele to af hans forslag, der havde nået de hellige haller. Det ene handler om trafiksikkerhed i Hornslet, det andet om udnyttelse af regnvand ved nyt byggeri.
De to forslag mødte stor sympati fra politikerne. Afgørelsen på begge blev dog, at de skulle sendes i udvalg, pakket godt ind i en masse men’er og en udsigt til, at der er langt fra gode forslag til gode løsninger.
Det er i byrådets historie kun det andet og tredje borgerforslag, de behandler, så ordningen har indtil nu ikke oversvømmet de månedlige dagsordner i byrådssalen.
Men som Bjørn Jensen (C) formulerede det:
»Det er godt, der er borgere, der er vakse og kan skubbe lidt til os, når vi selv hænger i bremsen.«
Et lyskryds er dyrt
Tom Vestergaards første forslag handler om trafikregulering ved kirken i Hornslet, hvor tre veje møder hinanden. Han ønsker et lysreguleret vejkryds med fodgængerovergange.
»Det nye vejkryds skal tage farten af på Rosenholmvej samt gøre det mere sikkert at komme fra Rodskovvej og ud på Rosenholmvej. Der kommer en betydeligt øget trafik i det kryds på grund af den nye børnehave/vuggestue. Det gør også, at vejen bliver mere sikker at krydse for skolebørn/ældre/cykler. generelt gør et lysreguleret vejkryds det mere sikkert at krydse vejen for alle,« skriver han i sit forslag.
Under behandlingen af punktet anerkendte samtlige partier problemerne omkring trafikken i Hornslet og specifikt i det pågældende kryds, men der var også bred enighed om, at det hele skal undersøges nærmere.
Der er netop nu, fortalte Jørn Ivar Bruus Mikkelsen (V), en analyse af trafikken i gang i Hornslet, og den vil man afvente, inden man tager nogle beslutninger, men det ville give mening at inddrage ideen i analysen, tilføjede Mikkelsen. For det andet skal analysen vise, om det er et lyskryds, der skal til eller et alternativ, for som en del af politikerne valgte at pointere i debatten, så er et lyskryds dyrt.
»Det her ville blive et rigtigt dyrt lyskryds, men skal man se på det fagligt og fra et lægmandsperspektiv, så er der ingen tvivl om, at netop det her kryds er det bedste sted at lave en god krydsningsmulighed i Hornslet.«
På den baggrund blev forslaget sendt til Natur-, teknik-, og miljøudvalget.
Det har ikke været muligt at få forvaltningen til at sige, hvad et lyskryds sådan cirka koster.
»Det er ikke muligt på baggrund af sagen i Byrådet at oplyse hvad omkostningerne ved etableringen af et signalreguleret kryds ved kirken i Hornslet koster. Omkostningerne er meget afhængige af, hvor stor en del af Rodskovvej, som skal omlægges, om der skal laves svingbaner, om den eksisterende gadebelysning skal ændres, og om der skal etableres ny afvanding. Inden der tages beslutning om etablering, skal der derfor laves en trafikanalyse og en rådgiver skal udarbejde et projekt med et overslag på udgifterne til et nyt kryds på stedet,« oplyser Lars Bonde, akademiingeniør i Mobilitet i Syddjurs Kommune.
Lidt for farligt med et krav
Stort set samme procedurer fandt sted under behandling af Tom Vestergaards andet forslag om krav til at genbruge regnvand til wc skyl og tøjvask ved nybyggeri.
Igen roste samtlige politikere forslaget, men ordet krav blev alligevel for meget for dem.
»Jeg kunne selv have været medunderskriver på det her forslag, men at det skal indskrives som et krav i forbindelse med vores lokalplaner, det er jeg mere i tvivl om, både i forhold til om det er muligt, men også om det er hensigtsmæssigt.«
»Der er ingen tvivl om, at det er fuldstændigt tudetosset at bruge rent drikkevand til toiletskyl, så det kan kun gå for langsomt med at få ændret det. Vi i den socialdemokratiske gruppe bakker op, men selvfølgelig skal det undersøges, om det er muligt i forhold til lokalplaner,« sagde Anita Søholm.
Bjørn Jensen, også en del af NTM-udvalget, bifalder med sine partikolleger også forslaget, men:
»Det der ord, krav, skal vi måske lige kigge lidt på, og se om vi kan gøre noget med det.«
At kommuner kan stille krav om genbrug af regnvand, har Egedal Kommune allerede bevist, da det her netop er et krav ved al nybyggeri. Om byrådspolitikerne i Syddjurs har modet til at kræve, at forvaltningen finder en løsning på et forslag, som de allesammen synes godt om, vil vise sig.
Afslutningsvist opsummerede borgmester Michael Stegger Jensen (S):
»Det, der gælder for de her borgerforslag er, at selv om de sendes i udvalg, så ender de, hvor de startede, nemlig her i Byrådet.«