Jens Henrik Sørensen har på grund af arbejdspres frasagt sig hvervet som formand for Venstre Syddjurs. Arkivfoto

Jens Henrik Sørensen har på grund af arbejdspres frasagt sig hvervet som formand for Venstre Syddjurs. Arkivfoto

Lokalpolitik:

Venstre tvunget til et par rokeringer i organisationen

Jens Henrik Sørensen har trukket sig som formand for Venstre Syddjurs og er blevet afløst Tommy Beck Kobberøe, der varetager jobbet frem til forårets generalforsamling

Af
Af Lars Norman Thomsen

?For meget pres på de arbejdsmæssige kedler har betydet, at Jens Henrik Sørensen, Rønde, har brugt sommerferien til at frasige sig hvervet som formand for Venstre Syddjurs, paraplyorganisation for de tre Venstrevælgerforeninger i Syddjurs Kommune: Rosenholm Venstre, Venstre Ebeltoft og Venstre Rønde-Midtdjurs.

I stedet er den hidtidige næstformand Tommy Beck Kobberøe, Kolind, rykket en plads frem i hierakiet, så han nu er fungerende formand frem til generalforsamlingen i marts 2016.

Tommy Beck Kobberøe var i forvejen formand for Venstre Rønde-Midtdjurs, men det er han ikke længere for ikke at sammenblande tingene.

Tommy Beck Kobberøe fungerer som midlertidig formand frem til forårets generalforsamling. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen

Tommy Beck Kobberøe fungerer som midlertidig formand frem til forårets generalforsamling. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen

Ung løve rykker op

I stedet er den tidligere næstformand, Christoffer V.Pedersen, Rønde, rykket op som fungerende formand for Venstre Rønde-Midtdjurs.

Sidstnævnte er en af Venstres unge løver i kommunen som var megatæt på en plads i byrådet ved Kommunalvalget i 2013, men han måtte til sin store skuffelse erkende, at det blev ved lige ved og næsten.

Også Christoffer V.Pedersenhar titel af fungerende formand frem til forårets generalforsamling.

”Der er intet dramatisk over ændringerne, det handler om at få tingene til at gå op i sidste ende,” siger fungerende formand Tommy Beck Kobberøe.

”Henrik kunne ganske enkelt ikke afse den fornødne tid til foreningsarbejdet, så vi valgte at efterkomme hans ønske på denne måde, og så må vi jo se, hvad der sker på generalforsamlingerne til foråret. Der skal lyde en stor tak til Henrik for hans store arbejde på formandsposten i de sidste par år. Han skal være velkommen tilbage, hvis lejligheden byder sig på et senere tidspunkt.”

Christoffer V. Pedersen (tv), der her ses sammen med partifællen, borgmester Claus Wistoft, fungerer som formand for Venstre Rønde-Midtdjurs frem til forårets generalforsamling. Arkivfoto

Christoffer V. Pedersen (tv), der her ses sammen med partifællen, borgmester Claus Wistoft, fungerer som formand for Venstre Rønde-Midtdjurs frem til forårets generalforsamling. Arkivfoto

Baglandet i arbejdstøjet

Den fungerende formand lover, at Venstre Syddjurs i den kommende tid vil styrke arbejdet med at lave aktiviteter for både medlemmer og ikke-medlemmer.

Derfor har man i Venstre Syddjurs nedsat et aktivitetsudvalg.
Et udvalg som blandt andet skal stå for at lave arrangementer for medlemmer, og også lave et kvartårligt nyhedsbrev med nyt fra både foreningen og byrådsgruppen.

Publiceret 04 August 2015 06:00