Kim Sønderbek med en blind passion for havkajak fik legat

Medlem af Ebeltoft Ro- og Kajakklub søgte og fik overrakt legat fra Synshandicappedes Motionsfond

Artiklens øverste billede
Fra venstre: sønnen Jonas Sønderbek, Kim Sønderbek der fik legatet overrakt og Sven Mogensen, stifter af Synshandicappedes Motionsfond. Indsendt foto

25 medlemmer fra Ebeltoft Ro- og Kajakklub flankerede fredag Sven Mogensen på hans vej til den lille sandstrand i hjørnet af Ebeltoft Trafik- og lystbådehavn

Den blinde stifter af Synshandicappedes Motionsfond tog turen i den fineste stil, godt hjulpet af Jonas Sønderbek, søn af legatmodtageren og dagens virkelige hovedperson, Kim Sønderbek.

Blind passion

Synshandicappede Kim Sønderbek bor i Ebeltoft og han er en ivrig havkajakroer, er instruktør på havkajakuddannelsen for svagtseende/blinde og han deler meget gerne sin passion med andre.

Sven Mogensen og Jonas Sønderbek. Indsendt foto

Kim havde ansøgt Synshandicappedes Motionsfond om et legat og har fået midler til at gennemføre en forlænget kajakweekend for 8 synshandicappede og deres 4 seende hjælpere.

Motionsfonden var ikke i tvivl om, at dette uselviske projekt skulle støttes med et legat. Turen foregår i august med base i Bogensholmlejrens Anneks. Der bliver dagsture med træning i teknik, redningsøvelser samt naturligvis masser af socialt samvær.

Mændene i midten i de blå bluser er til venstre bestyrelsesformand i Synshandicappedes Motionsfond Jesper Andersen, samt til højre Sven Mogensen. Herren ved siden af Sven er legatmodtager Kim Sønderbek. De er omkranset af medlemmer af kajakklubben. Indsendt foto

Grønlændervending

Selve overrækkelsen blev forestået af Sven Mogensen og Ejnar Pedersen fra Syddjurs Handicapråd.

Det hele sluttede af med, at Sven Mogensen endnu engang gik i kajakken og - godt guidet af Kim Sønderbek - foretog en grønlændervending.

De Synshandicappedes Motionsfond blev stiftet for 9 år siden af Sven Mogensen, der selv er blind, men dette til trods har gjort sig en karriere i shipping-/rederibranchen, med et deraf glimrende afkast som han gerne vil dele ud af.

Det er blevet til ca. 900.000 kr. i løbet af årene, der altid går til projekter eller udstyr til synshandicappede som vil have pulsen op.

Det er 9. gang, at Synshandicappede Motionsfond deler legater ud, der fremmer den fysiske udfoldelse blandt blinde og stærkt svagsynede, og succesen med at gøre selve uddelingen til en fysisk aktivitet skete som følge af corona-pandemiens udbrud sidste år. Dog viste det sig at give så god mening og vække så stor glæde i de besøgte byer, at fonden besluttede at gentage succesen i år.

»Sidste år var vi nødt til at tænke kreativt med et forsamlingsforbud, der forhindrede en normal uddeling, hvor man jo samles mange på samme sted. Vi fandt på at motionere os frem til legatmodtagerne,« siger stifter af synshandicappedes motionsfond Sven Mogensen, der trods sit synshandicap har rejst verden rundt og besteget Kilimanjaro og dermed står som et fyrtårn for motion, sundhed og aktivt liv blandt mennesker med synshandicap.

Fra venstre: Kim Sønderbek, Sven Mogensen, Jannie Hammershøi, Ejanar Pedersen. indsendt foto

Kijo

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.