Marianne er flyttet til hjembyen med sit stuff

Marianne Brissing fra Hornslet vender tilbage til hjembyen med Stof og Stuff på Tingvej.

Artiklens øverste billede
Marianne Brissing har åbnet Stof og Stuff på Tingvej, i den tidligere optikerforretning. Foto: Kian Johansen

Marianne Brissing er vendt hjem til Hornslet og har siden december lejet sig ind på Tingvej med butikken Stof og Stuff, som hun åbnede i 2008.

»Jeg håber at blive her i butikken til jeg skal bæres herfra, det er både min hobby og mit liv.«

Marianne Brissing

Den tidligere folkeskolelærer i matematik, kemi og fysik på Hornslet Skole fik ideen til en webshop med designstoffer, efter at hun i et par år syede og solgte børnetøj af eget design til butikker i Danmark og Norge.

Og her åbnede hun en fysisk butik i Hornslet, efter et par år rykkede butikken til Badstuegade i Latinerkvarteret i Århus og fra 2016 til 2020 har butikken været drevet online og med et showroom i Risskov ved Aarhus.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Hjemme igen

Nu er hun tilbage i byen, hvor det hele startede og hvor hun har boet i over 34 år, så nu bliver cyklen luftet flittigt.

Den ene meter farverige stofrulle efter den anden ligger klar til at blive rørt ved og solgt, samtidig har hun også fået garn ind i butikken.

Garnet er kommet til, efter at der har været en del der efterspurgte det.

»Det er især de unge der kigger på garnet. Men corona har også fået en del unge til at bruge deres tid på at sy deres egne ting. Det er også dem der går i genbrugsbutikker. De går mere op i bæredygtighed og de går bare i gang uden en opskrift,« lyder det om trenden lige nu.

»Det var lidt af et tilfælde at jeg landede her. Svigerinden til Søren og Bente, der ejer butikken her, kom forbi og nævnte, at det stod ledigt og så sprang jeg til,« smiler Marianne Brissing med et af sine utallige smil.

Lejemålet er bedst kendt for at huse en optiker og guldsmedeforretning og Marianne Brissing overtog det efter en hundeterapeut.

Savner kontakten

Marianne Brissing smiler, og klipper hurtigt og sirligt de aftalte meter elastik af til kunden, imens småsnakken går over disken, det er noget hun har savnet længe.

»Jeg længtes efter den daglige kontakt med og inspiration fra mine kunder og så har jeg delt min forretning op i tre ben. Jeg syr og omforandrer for kunderne om formiddagen derhjemme og så holder jeg åbent her i butikken om eftermiddagen et par dage om ugen. Oveni har jeg min webshop og jeg vil gerne dele mit arbejdsliv op i forskellige opgaver. Det er især kontakten med kunderne jeg har savnet,« lyder det.

Tid til børnebørn

Hun elsker at nørde med stof og syning og arbejdet har altid været hendes hobby.

»Mine yndlings-syprojekter er lige nu tøj til mine børnebørn, men jeg har også stor glæde af flot tøj til mig selv og lækre ting til hjemmet.«

Den 62-årige mor til fire har barnebarn nummer ni på vej. De fleste bor tæt på. Og nu kan hun også få tid til at passe dem, for der er jo ikke er åbnet i butikken hele tiden.

»Jeg håber at blive her i butikken til jeg skal bæres herfra, det er både min hobby og mit liv.«

Læs også

Del artiklen