Nye medarbejdere Djurslands Bank

Ansat pr. 1. august.

Artiklens øverste billede

Tore Kjær Busk, it-udvikler, 29 år, er pr. 1. august ansat som it-udvikler i Djurslands Bank.

Tore er uddannet indenfor datalogi/ IT produktudvikling fra Aarhus Universitet og kommer fra en stilling som senior software developer hos Bankdata.

Privat bor Tore ved Hornslet med sin kone og deres 1-årige søn.

Finansrådgiver

Thomas Grønberg Hansen, 39 år, er pr. 1. august ansat som finansrådgiver i Djurslands Bank i Lystrup.

Thomas kommer fra en stilling som kunderådgiver i Sparekassen Kronjyllands afdeling i Hammel. Han er oprindeligt uddannet skolelærer, men valgte siden at blive uddannet indenfor den finansielle sektor.

Privat er bopælen i Lystrup, hvor Thomas bor med sin kone og parrets tre børn på fem, syv og ni år. Han engagerer sig i det lokale foreningsliv og er blandt andet at finde på banerne i Lystrup IF, hvor han spiller fodbold.

Thomas Grønberg Hansen. Pressefoto

It-chef

Svend Rostgaard Thielsen, 40 år, er pr. 1. august ansat som IT-chef i Djurslands Bank.

Svend kommer fra en stilling som program- og afdelingsleder ved Bankdata og har desuden erfaring fra Vestas samt konsulentbranchen. Han har en uddannelse som cand.scient. i datalogi og en HD i organisation og ledelse i bagagen.

Privat bor Svend i Silkeborg med sin kone og deres tre drenge.

Svend Rostgaard Thielsen. Pressefoto


Vurderingsspecialist

Sven Lauridsen, 43 år, er pr. 1. august ansat som vurderingsspecialist i Djurslands Bank.

Sven kommer fra en stilling som erhvervsejendomsmægler og erhvervskundechef hos ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen i Randers. Han har desuden i en årrække været ejendomsmægler og afdelingsleder ved Nybolig Bjørn & Ankersen i Randers.

Den private bopæl ligger i Assentoft, hvor Sven bor sammen med sin kone og deres datter på 15 år.

Sven Lauridsen. Pressefoto


Læs også

Del artiklen