Kvindelige deltager i 'Løvens Hule' har overtaget Annis Blomsterværksted

Hella Kaae Sørensen har købt Annis Blomsterværksted, der som en gimmick blev sat til salg for en krone.

Artiklens øverste billede
Hella Kaae Sørensen fra Lystrup overtager Annis Blomsterværksted i Ebeltoft 1. oktober. Foto: Kian Johansen

Hella Kaae Sørensen fra Lystrup overtager formelt Annis Blomsterværksted i Ebeltoft 1. oktober fra Anni Knudsen og Anni Brandt-Madsen, der som en gimmick satte deres fælles projekt gennem 17 år til salg for en krone i en annonce i Ebeltoft Folketidende.

Vi har altid haft sommerhus ved Ebeltoft og jeg har flere gange sagt, at jeg gerne ville have en butik her med potter og krukker. Og da mine veninder så ringede og sagde, at butikken her var til salg. Så var der jo ingen veje udenom. For du skal forfølge dine drømme

Hella Kaae Sørensen

Hella var en af de første der ringede for at høre nærmere, og efter en samtale med Anni Brandt-Madsen så fik hun at vide, at hun gerne måtte overtage.

»Jeg kunne mærke på hende, at hun var den rette, sagde jeg til Anni (Knudsen, red.),« smiler Anni Brandt-Madsen, der sagde ja, før Hella nåede forbi og uden at den anden Anni havde talt med hende. Det føltes rigtigt. Selvom der var en masse andre interesserede.

Løvens hule

»Jeg kan godt mærke, at vi klikker,« smiler 43-årige Hella Kaae Sørensen der har arbejdet som grafisk designer i over 25 år. Hun har været ansat i sin mands firma i en årrække og også været kommunikationsmedarbejde og grafiker hos Børn & Unge i Aarhus Kommune.

»Jeg er ikke kommunikationsuddannet, jeg er selvlært. Jeg har også taget et blomsterbinderkursus for at være klar til at overtage butikken,« fortæller Hella Kaae Sørensen der engang var i DR-programmet ’Løvens Hule’ sammen med sin daværende forretningspartner.

Sammen havde de udviklet et online børnebogsfirma ’Min Bedste Bog’, hvor man udfylder data om barnet online og får en trykt bog, med en personlig og nær historie om barnet. Firmaet var i tv-programmet, hvor en række iværksættere alle ville sætte penge i firmaet.

»Det var overvældende og i starten var det fedt. Men efter noget tid kunne jeg mærke i maven, at det blev for kommercielt og jeg knoklede dengang 50 timer i døgnet. Det var sjovt, men da jeg mærkede efter, så afhændede jeg min del af firmaet. Det giver vistnok en omsætning på over 70 millioner kroner i dag,« fortæller Hella Kaae Sørensen, der glæder sig til at udfolde sine grafiske evner og flair for at skabe noget smukt i den butik, som hun netop har overtaget på Jernbanegade i Ebeltoft.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Hun er kendt i omgangskredsen for at kunne skabe flotte rum med få virkemidler.

»Jeg hjalp et vennepar der skulle sælge huset med at shine det lidt op med puder og nye måder at indrette det på. Og da vi var færdige, så ville de faktisk ikke flytte alligevel, fordi det var blevet så flot,« smiler Hella Kaae Sørensen, der håber at nogle af de evner kan bruges i blomsterbutikken.

Men hvad med de forrige ejere?

»Vi skal nok klare os,« lyder det fra de to Anni’er.

Anni Knudsen glæder sig til tid med børnebørnene og manden, mens Anni Brandt-Madsen fortsætter i butikken på halvtid. Anni Knudsen stopper helt og går på efterløn. Og nu leder Hella efter endnu en blomsterbinder på deltid.

Drømme forpligter

Og selvom prisen lød på en krone, så er det ikke den fulde sandhed, for hun har lånt en halv million kroner for at købe varelageret, anskaffe nye computere og alt det der følger med, når du etablerer en forretning.

»Bilen følger med for en krone, men den siger Anni, at den er så udslidt at det kan være den koster mig penge,« ler hun, mens smilehullerne i ansigtet bliver større.

»Vi har altid haft sommerhus ved Ebeltoft og jeg har flere gange sagt, at jeg gerne ville have en butik her med potter og krukker. Og da mine veninder så ringede og sagde, at butikken her var til salg. Så var der jo ingen veje udenom. For du skal forfølge dine drømme.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen