Kokketalenter dyster på Molskroen

Seks kokkeelever fra Jylland skal dyste om at komme videre til finalen i Kokkenes Kokketalent 2021.

Artiklens øverste billede
Restaurant Molskroen i Femmøller Strand lægger køkken til semifinalen i Kokkenes Kokketalent 2021. Arkivfoto

Kokkenes Kokketalent er en talentkonkurrence for unge stjerneskud i kokkebranchen. Seks af de skarpeste kokkeelever fra Jylland kæmper om pladsen som Kokkenes Kokketalent. Den første semifinale løber af stablen 27. september på Molskroens gourmet restaurant, som har lange og stolte traditioner med stor gastronomi.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Food Organisation of Denmark, Aarhus.

Formålet med konkurrencen er at sikre, at de unge kokketalenter i dag ikke udelukkende bliver gode til at lave nye retter, men at de har et fast fundament i det gode klassiske håndværk og de klassiske retter.

Til konkurrencen dyster unge og dygtige kokketalenter fra hele landet i at lave klassiske retter som eksempelvis kalveskank, pommes Anna eller bouef bourgignon tilberedt af gode, danske råvarer.

Bag konkurrencen står Fonden Dansk Gastronomi samt sponsorerne Danish Crown, Jacobsen, Arla Unika og Kunst og Køkkentøj sammen med bestyrelsesmedlemmer.

Format

Forud for semifinalerne, som nærmer sig, er der afholdt en masterclass for deltagerne. Her blev de undervist af erfarne kokke i de klassiske retter, der skal laves til semifinalerne og i finalen. I de tre semifinaler skal eleverne vise deres evner overfor et dommerpanel, der sender en deltager hver videre til finalen, hvor Kokkenes Kokketalent kåres.

Konkurrencen afvikles i 2021 over tre semifinaler på Sjælland, Fyn og i Jylland, så spredningen i deltagernes tilhørssted også er afspejlet i afviklingen. Semifinalerne holdes på restaurationer, hvor venner, familie og andet publikum har mulighed for at både se og smage med. Billetterne kan købes ved restauranterne.

De bedste deltagere fra hver semifinale går videre til den store finale som finder sted den 7. november hos Food Innovation House i Vejle.

Hovedpræmien er en tredages klassisk gastronomisk dannelsesrejse med ledsager til Paris. Turen inkluderer to overnatninger samt måltider på klassiske brasserier og restauranter i topklasse.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

kijo

Læs også

Del artiklen